Landbruget og den grønne omstilling

Vi kan ikke lade fødevareindustriens kortsigtede økonomiske interesser gå foran hensynet til samfundets og Jordens bedste.

Det er glædeligt, at bornholmske landmænd er optaget af den grønne omstilling, og som mange har lagt mærke til, dyrkes der nu proteinafgrøder, økologiandelen er sagte, men sikkert, ved at stige, og landbrugsjord tilbageføres til natur.

Formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer, Frederik Tolstrup, virker imidlertid ikke helt tilfreds med situationen og mener, at ideen om mere plads til natur er naiv, og at det ikke hjælper klimaet at reducere den danske fødevareproduktion. Verden behøver mad, siger han, og henviser til, at befolkningstallet blot i hans levetid er steget med tre milliarder.

Miljøbelastende

Landbruget står for mere end en tredjedel af det danske klimagasudslip, det udpiner jorden, forurener naturområder, vandløb og havet med nærings- og giftstoffer, og sammen med skovbruget har det fjernet store dele af vandet fra vores landskaber.

Det er ikke fødevareproduktionen som sådan, der skal reduceres, men husdyrproduktionen, som er skyld i enorme udledninger af metan, lattergas og CO2, lægger beslag på arealer svarende til næsten det halve af Danmark, og derudover har gjort sig afhængig af sojaimport fra Sydamerika, der bidrager til at ødelægge skove, som har betydning for hele klodens vandkredsløb, natur og klima.

Den seneste rapport fra FNs klimapanel, der udkom denne uge, tegner et dystert billede af vore børns og børnebørns fremtid, med temperaturstigninger på 3,6-4,4 grader om 80 år, hvis udledningerne fortsætter som i dag. Vi har stadig en lille mulighed for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, men det forudsætter blandt andet, at vi evner at forandre på vores fødevareproduktion. Det er man i gang med i mange europæiske lande, og også bornholmske landmænd må påtage sig deres del af ansvaret for, at vores klode fortsat skal være et godt sted at leve.

Truer økonomien

Det er ikke kun 'sjældne arter', som Tolstrup siger, vi gennem internationale aftaler og national lovgivning prøver at beskytte, men først og fremmest økosystemerne, der forsyner os med rent vand, luften, vi indånder, en frugtbar jord, bestøvning af planter, sikring mod ekstremvejr og utallige andre goder og tjenester.

Når mange arter er blevet sjældne eller allerede er uddøde, skyldes det hovedsageligt, at de levesteder, de har tilpasset sig gennem millioner af år, er forsvundet til fordel for bebyggelse, infrastruktur og et mere effektivt land- og skovbrug. Alle arter indgår i komplicerede samspil med andre arter og det fysiske miljø, og når miljøet forandres, for eksempel ved at det bliver varmere, tørrere eller mere næringsrigt, kan det påvirke hele næringskæder og økosystemer.

Både FN, EU, OECD og Verdens Økonomiske Forum ser biodiversitetstabet som en af de alvorligste trusler mod verdensøkonomien, og beregninger viser, at landbruget er et af de erhverv, der har mest at tjene på, at tage bedre vare på naturen.

Fødevareknaphed

Mens der for få år tilbage var overproduktion af fødevarer, oplever stadig flere mennesker nu knaphed på mad, og det har mange forskellige årsager, blandt andet krig, konflikter, katastrofer, korruption, fattigdom og forkert fordeling. Mange dele af verden er allerede hårdt ramt af klimaændringerne, og husdyrproduktionen rammes med jævne mellemrum af sygdomme, blandt andet afrikansk svinepest, som Kina, Italien og andre lande har haft store problemer med.

Heldigvis ser Jordens befolkningstal ud til at jævne sig ud. De seneste prognoser viser, at befolkningstallet vil stige til 9,73 milliarder mennesker om godt 40 år for så at falde, og om hundrede år vil der sandsynligvis ikke være flere mennesker end i dag.

Madspild

Mens fattige mennesker sulter, har vi i den rige del af verden så meget mad, at vi lader en stor del af den gå til spilde. Hver dag smider vi enorme mængder mad i skraldespanden, fordi vi ikke er i stand til at planlægge vores indkøb og måltider og måske heller ikke er nok bevidste om de etiske og miljømæssige aspekter ved fødevareproduktionen.

Det er ikke kun selve produktionen, der kræver store ressourcer i form af energi, vand, arealer og arbejdskraft, men også bearbejdning, transport, emballage, opbevaring og affaldshåndtering er enormt ressourcekrævende. Der behøves for eksempel gennemsnitlig 33 kvadratmeter landbrugsjord, 15.000 liter vand og store mængder energi for at producere et kilo oksekød.

Reduktion af madsvind indgår i FN’s verdensmål, og den indsats, som nu gøres blandt producenter, købmænd og forbrugere over hele verden vil sandsynligvis reducere behovet for at øge fødevareproduktionen.

Skadelige subsidier

Et andet FN-mål er at fjerne skadelige subsidier. Tidligere har den økonomiske støtte til landbruget nærmest opmuntret til natur- og klimaskadelig produktion, og mange danskere vil huske, hvordan masser af gode naturområder for nogle år tilbage blev ødelagt, fordi landmændene ville tabe på det økonomisk, hvis de lod være med at pløje dem op.

Nu bruges landbrugsstøtten langt mere fornuftigt og målrettet for at stimulere til en mere bæredygtig produktion. Både FN og EU har fokus på kødproduktionens skadelige virkninger på miljøet, og støtten vil forhåbentlig for fremtiden anvendes til at få flere landmænd til at lægge driften om.

Uambitiøse politikere

Danmark er langt fremme på vedvarende energi, men er ikke tilsvarende ambitiøse, når det gælder at reducere landbrugets belastning for natur og klima.

Der ser omsider ud til at ske ting med CO2-afgift og udtagning af lavbundsjorde, men mange europæiske lande er langt dygtigere til at udnytte landbrugsstøtten til at gøre landbruget mere bæredygtigt, og nogle steder, for eksempel i Holland og Irland, køber staten land op for at nedlægge den konventionelle husdyrproduktion.

Det er let at forstå landbrugets frustrationer over nye grønne krav, især når man selv føler, at man hele tiden forbedrer sig. Men det er ikke kun landbruget, der skal tilpasse sig en ny dagsorden, det skal vi alle, og de virksomheder, der ikke er i stand til at tilpasse sig, vil forsvinde, mens de mest tilpasningsdygtige vil overleve og blomstre.

Arbejdspladser

Både i landbruget og andre brancher argumenteres der med, at de nødvendige ændringer vil medføre tab af arbejdspladser. Det var de samme argumenter, vi hørte i 1980’erne, da der kom krav om rensningsanlæg i industrien, men i dag er nok også virksomhederne glade for, at vores luft og vand er meget renere, end det ville have været uden brug af tvang.

Landbruget har selv været gennem ændringsprocesser, som vi i eftertid betragter som naturlige og nødvendige – tænk blot på, hvor mange arbejdspladser, der forsvandt med industrialiseringen i 1800-tallet, og da traktoren blev allemandseje i midten af 1900-tallet.

En væsentlig udfordring på vejen mod et mere bæredygtig landbrug er slagteriet i Rønne, som beskæftiger mange mennesker og er afhængig af, at andelsejerne hver uge leverer tusindvis af slagtesvin.

Men det vil jo være uansvarligt, at opretholde en natur- og klimaskadelig produktion kun af hensyn til arbejdspladser, og landbrugsorganisationerne bør hellere bruge kræfterne på, at finde ud af, hvordan den grønne omstilling kan give nye muligheder for beskæftigelse. Bornholmske gårde kan bruges til mange andre ting end at dyrke foderafgrøder eller holde svin, og landmænd er ofte ressourcestærke mennesker med mange kompetencer.

Foregangsø

Vi kan ikke lade fødevareindustriens kortsigtede økonomiske interesser gå foran hensynet til samfundets og Jordens bedste. Landbruget har en nøglerolle i den grønne omstilling, og vi kommer ikke udenom en reduktion af husdyrproduktionen. I andre europæiske lande går kødforbruget ned. 44 procent af tyskerne betragter sig som flexitarer, og der er i det hele taget øgende folkelig bevidsthed omkring kødproduktionens høje miljøomkostninger.

I stedet for at være bremseklods, bør det bornholmske landbrug tage den grønne førertrøje på og sammen med det øvrige erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen arbejde for, at Bornholm bliver en foregangsø for bæredygtig produktion og erhvervsudvikling.

Mona Klippenberg 

Er cand.philol. og lektor, men skriver for tiden bøger om natur, haver og biodiversitet. Er førsteforfatter af bogen "Biodiversitet. Sådan skaber vi en rigere natur" (Lindhardt og Ringhof, 2021).