Læg afgiften i køledisken

Landbruget skal behandles anderledes end andre erhverv, skriver Morten Bach Jørgensen.

Planter støvsuger CO2 ud af atmosfæren. De får deres energi fra solen via fotosyntesen, hvor CO2 og vand omdannes til de indholdsstoffer, som planterne er bygget op af. Dyr spiser planter og udnytter den energi der er bygget op i planterne. Derved udledes der igen CO2 til atmosfæren. Men af gode grunde kan dyr ikke udlede mere CO2, end de har optaget fra planterne. Relationen mellem planter og dyr er CO2-neutral. Erhverv der dyrker planter, f.eks. landbruget, adskiller sig fra alle andre erhverv da deres aktiviteter ud over at udlede CO2 også binder CO2. Derfor bør de i klimasammenhæng behandles anderledes.

Kommer der udledninger ud af dyr? Ja, det gør der. En ko bøvser, en gris prutter og en kylling vokser (og pipper). Imens de gør det, vokser afgrøderne på marken og opsuger CO2 ud af atmosfæren. Alle udledningerne fra dyrene er baseret på den CO2, som afgrøderne lige har opsuget. Hvis man forestillede sig, at man satte en kasse op omkring et landbrug og målte det, der blev bundet i planter som et plus, og det, som dyrene udleder som et minus, så ville summen blive nul. Så i relationen mellem dyr og plante har landbruget ikke udledninger af CO2, det går i nul. Ja, faktisk er der masser af CO2 tilbage, når dyr og mennesker har spist landbrugets afgrøder. Bare tænk på al den halm der ligger på marken, når der er høstet.

Det er brugen af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) der har skabt klimaforandringerne. Fossile brændstoffer er bygget op på kloden igennem millioner af år på bunden af havene og i undergrunden. Når vi brænder disse kæmpe lagre af kulstof af på få hundrede år så skaber det et alt for højt indhold af CO2 i atmosfæren. Mængden af CO2 i atmosfæren begyndte at stige da man i 1700-1800-tallet begyndte at brænde kul af. Og indholdet er steget yderligere, siden vi også tog fat på olie og gas. Det vil være rimeligt sætte afgifter på brugen af fossile brændstoffer i landbruget – og alle andre steder. Så vil forbruget af disse falde. Til gavn for klimaet.

Landbruget har i flere hundrede år drænet jord og derved kunnet dyrket jorde, der ellers lå under vand. Herved frigøres den CO2, der igennem tusinde af år har været bundet i tørven i jorden. Man siger, at jorden synker, hvilket dækker over, at tørvelaget langsomt bliver nedbrudt, fordi der kommer ilt til jorden. Det drejer sig om meget store arealer. Disse lavbundsjorde bør genskabes, så der igen kan blive iltfrie forhold, så der igen kan bindes tørv i jorden. Til gavn for klimaet.

Selv om dyrene i landbruget er CO2-neutrale, så sker der klimamæssigt noget, når man har dyr. Når køer fordøjer foder så frigøres der metan (CH4) i deres mave-tarmsystem. Når metan kommer op i atmosfæren så er det en kraftigere drivhusgas end CO2 og holder væsentligt mere på varmen i atmosfæren. Til gengæld nedbrydes metan hurtigere i atmosfæren end CO2. Ud fra det samlede regnestykke af hvor meget værre det er for klimaet, at der udledes metan, så bør der være en klimaafgift på udledning af metan. Til gavn for klimaet.

Landbruget skal i klimasammenhæng behandles anderledes end andre erhverv. Som minimum bør en klimaafgift for landbruget reflektere forholdet mellem den CO2 som erhvervet binder og det som erhvervet udleder af klimagasser. I sidste ende er det jo os som forbrugere, der er skyld i udledningerne, da det jo er os der spiser maden. Derfor bør en klimaafgift ligge i dagligvarebutikkerne, således at alle landbrug stilles lige i forhold til klimaafgift uanset hvor i verden maden kommer fra. Til gavn for klimaet.