Lad os gå forrest for at redde havet og velfærden

Det kræver politisk handling, hvis Østersøen skal reddes, og vi skal sikre, at naturen på land og i vand fortsætter med at bidrage til en stabil jordklode og livsnødvendige goder til os mennesker.

Vi har sat os i en situation, hvor ikke blot store dele af naturen på land er blevet ødelagt eller stærkt forringet, men hvor også livet i havet er ved at bryde sammen.

Forsker og professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, som for nyligt besøgte Bornholm i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årsmøde, er stærkt bekymret og siger, at Østersøens økosystem reelt er kollapset. Der er stort set ingen fisk tilbage i farvandet rundtom vores ø, og det skyldes hovedsageligt, at vi på land bruger for mange næringsstoffer, som ender i havet og forårsager algeopblomstring, iltsvind og død.

I forhold til areal udleder Danmark og især Bornholm mere end nabolande, og derfor vi må holde op med at skylde på ”de andre” og i stedet træde i karakter og gøre det, vi kan, for at rette op skaderne, så kommende generationer får lige så stor glæde af planeten, som vi selv har haft.

Havet er vigtig for Jordens stabilitet

For mange af os er det forbundet med stor sorg, at opleve det tidligere så rige og smukke hav dø hen og blive ubeboelig for alt det liv, som engang fandtes. Havet er en del af vores kultur og identitet, og før i tiden spillede det også en betydelig økonomisk rolle.

Endnu værre er det, at et svækket og ustabilt havmiljø forstærker klima- og biodiversitetskriserne. Jordsystemet består nemlig af en række indbyrdes forbundne fysiske, kemiske og biologiske processer, der sørger for en sund og stabil planet. Sammen med klimasystemet og ozonlaget udgør havet det, den verdenskendte svenske forsker Johan Rockström og hans kolleger kalder ”de tre gigantiske systemer, der regulerer hele Jordens tilstand”.

Havet rummer en betydelig del af verdens biodiversitet, og som klodens ”maskinrum” regulerer det vandcyklussen, strømninger af næringsstoffer samt varmeudveksling mellem atmosfæren og overfladen. Det absorberer 93 procent af varmen, der skyldes vores afbrænding af fossile brændstoffer, og hvis havet ikke havde haft denne evne, ville temperaturen på land have været langt højere, end den er.

Hvad kan vi gøre?

20 procent af udledningerne, der ødelægger livet i Østersøen, skyldes naturlige processer, som vi kan gøre meget lidt ved, 5 procent skyldes spildevand, mens hele 70 procent kommer fra landbruget. Vi vil opnå mest ved at fokusere på udledninger fra landbruget, og ifølge Markager er der navnlig tre ting, der vil have god effekt: 1. Beskytte kysterne, 2. beskytte vandløbene og 3. reducere svineproduktionen.

Han foreslår, at der etableres en 300-1000 meter bred beskyttelseszone langs kysten bestående af vedvarende græs eller skov, hvor der ikke gødes, eller hvor gødningsmængden er meget lav. Ligeledes bør der langs vandløbene etableres enge med vedvarende græs og en bredere beskyttelsesbræmme, end de 2 meter, de efter loven har i dag.

Ifølge Markager er Bornholm egentligt ikke egnet for hverken svineproduktion eller andre former for intensivt landbrug, fordi der alle steder på øen er så kort vej til kysten, at næringsstofferne ikke når at blive omsat, før de havner i havet.

Der kræves altså nogle ret store driftsændringer, som vil berøre tilværelsen for landmænd i de aktuelle områder betydeligt. Heldigvis findes der allerede økonomiske ordninger til den målrettede omstilling, så den kan realiseres relativt omkostningsfrit for det enkelte landbrug. Det er en fælles samfundsopgave at komme videre, og nu og her handler det om at bringe de afsatte midler i spil hurtigt og effektivt og lokalisere eventuelle nye behov.

Planetens grænser

Vi har bygget vores økonomi og samfund på en antagelse om, at naturen er ubegrænset og planeten er i stand til at tåle vores voldsomme forbrug, men det viser sig at være tilfælde kun til et vist punkt. Jorden har sine tålegrænser, og hvis de overskrides, risikerer vi, at de biofysiske systemer skubbes ud over tipping points og gør kloden ubeboelig.

Forskerne har identificeret ni grænser for, hvor meget stress, vi kan tillade os at udsætte Jordens forskellige processer og systemer for, uden at det medfører uforudsigelige og uigenkaldelige ændringer, og for ikke længe siden kunne de konstatere, at vi nu har overskredet seks ud af ni grænser, nærmere bestemt dem, der handler om klimaforandringer, biodiversitetstab, udledning af næringsstoffer, landskabsforandringer, ferskvand og menneskeskabte forureninger.

Vi er derfor i en alvorlig og voksende krise, og det er ikke blot naturen og klimaet, der er truet, men selve vores eksistens og muligheden for et trygt samfund med høj velfærd.

Ødelæggende vækst

Når vi hører vores politikere fortælle om deres visioner for Bornholm, handler det meget om, at styrke kommunens økonomi. Vi skal have flere indbyggere og jobs, der skal bygges, produceres og handles – kort sagt skal vi have gang i væksten, så vi kan forbedre vores skoler, ældrepleje og anden velfærd.

For nogle år tilbage ville dette have været en acceptabel strategi, men i dag ved vi bedre. For det er jo netop vækstideologien, der har forårsaget kriserne, og for at løse dem, er vi nødt til at finde frem til nye måder at leve, producere og forbruge på.

En del mener, at teknologien vil redde os, og at fortsat vækst i forbrug er muligt, bare den er ”grøn”. Men som stadig flere økonomer og forskere efterhånden indser, er såkaldt grøn vækst ren ønsketænkning, fordi den ikke kan afkobles fra vores resource- og energibrug.

Det, vi behøver er vækst i de dele af økonomien, der er nødvendige for at løse natur- og klimakriserne og varetage vores grundlæggende behov, og en reduktion af de skadelige dele.

Bøn til politikerne

Hvis Østersøen skal reddes, og vi skal sikre, at naturen på land og i vand fortsætter med at bidrage til en stabil jordklode og livsnødvendige goder til os mennesker, kræves politisk handling, så derfor, kære politikere, vil vi bede jer om følgende:

Skab gode rammebetingelser for brancher, som støtter den grønne omstilling, deriblandt virksomheder knyttet til fornybar energi, miljøvenlig offentlig transport, et bæredygtig land- og skovbrug, kortrejst mad, produktion af brugsgenstande, der kan repareres og vare længe samt undervisning i natur, klima og bæredygtighed.

Tænk jer godt om, før I støtter projekter, der forurener naturen, er meget energikrævende eller på andre måder ubæredygtige, for eksempel den planlagte udvidelse af biogasanlægget i Aakirkeby. Som Klimarådet påpeger, tilhører biogas ikke fremtidens energikilder, bl.a. fordi det bidrager til at opretholde en meget natur- og klimabelastende husdyrproduktion.

Revurder om store, energikrævende boksbutikker virkelig er det, vi behøver for at gøre Bornholm til et bedre sted at leve og lyt til arkitekter, som siger, at vi skal bygge mindre huse end før, bruge mere bæredygtige materialer og fremfor alt blive dygtigere til at energiøkonomisere, genbruge og give de mange gamle og ofte smukke bygninger, som står og forfalder rundtom på øen, nyt liv.

Styrk samarbejdet med landbruget om at skabe renere kyster og vandløb og støt overgangen fra kødproduktion til produktion af planteafgrøder til menneskeføde, så arealer kan frigøres til vådområder, skov og andre typer naturlige økosystemer, der foruden at bidrage til at løse klima- og biodiversitetskriserne vil tjene folkesundheden og turisterhvervet samt sikre et mere robust land- og skovbrug.

Og lav sammen med forskere en langsigtet plan for, hvordan vi bedst kan bidrage til at håndtere det syge hav. I kunne for eksempel udarbejde en egen Bornholm-model for genopretning af havets økosystemer, som andre kystnære landbrugssamfund kan kopiere eller blive inspireret af.

Det tabte paradis

Hvis I selv trænger til inspiration, vil vi anbefale filmen Breaking Boundaries, hvor Johan Rockström og David Attenborough fortæller om planetens grænser, og om hvordan vi kan sikre trivsel og velfærd for vores efterkommere. Rockström tager os med til sit barndomsparadis ved Østersøen, som tilbage i 1970’erne var fuldt af fisk og andet liv, og i løbet af forholdsvis kort tid er blevet til Det døde hav (https://www.documentaryarea.com/video/Breaking%20Boundaries:%20The%20Science%20of%20Our%20Planet/).

Det er nok en historie, mange bornhomere kan genkende, og som vi håber, kan bevæge både jer politikere og andre til at tænke nyt omkring vækst, udvikling og det gode liv.