Kronik: Flere fortællinger fra russertiden

HISTORIE

Ældre bornholmere i 80- og 90-årsalderen har oplevet den russiske periode. De er øjenvidner til bornholmernes særlige historie i 1945-46. Jeg har her i coronatiden fået kontakt til hen ved 40 øjenvidner, der hver især gerne fortæller og fuldt og helt accepterer, at jeg nedskriver, hvad de personligt har set og hørt. Vi afrunder vores samarbejde med at sende erindringsglimtet til Ø-arkivet.

Desforuden er det lykkedes at finde nedskrevne erindringer fra bornholmske øjenvidner, fortrinsvis fra mennesker, der ikke er her mere.

Der er et mønster i erindringsglimtene og erindringerne. Alle øjenvidnerne har været en del af de store historiske beslutninger, hændelser på godt og ondt. Det enkelte menneske agerer på mikroplan, mens "de store" ændrer verden på makroplan. Når rigtig mange ældre bornholmere fortæller erindringsglimt, er der mulighed for at finde den røde tråd i det, der skete for 75 år siden.

Trådmønsteret dukker op efterhånden som der fra forskningen kommer beskrivelser af forholdene i 1945-46, men de finere detaljer dukker i særdeleshed op, fordi de mange erindringsglimt føjer sig ind i hinanden som tapperne i et puslespil. Ikke et eneste erindringsglimt er ligegyldigt. Hvert glimt skaber et bidrag til et sammenhængende billede.

Det forunderlige er, at øjenvidnerne uafhængigt af hinanden bidrager til et stort sammenhængende billede, nærmest en mosaik. For at beskrive bornholmernes historie er det nødvendigt at finde en genre, der passer til de givne vilkår. Løsningen hedder tekstmosaikker, hvor der er respekt omkring det enkelte øjenvidnes lødige fortælling, men hvor der også skabes et billede hos læseren, der får oplevelsen af bornholmsk historie og kultur.

28. april 2021, 
Birgitte Borgen Müller Marcussen, 
Ekkodalen

 

Faktaboks om tekstmosaikker

Bornholmernes særlige historie omkring Anden Verdenskrigs afslutning er et hul i vores historiske viden. Et hul, vi i eftertiden må forsøge at lukke. Det mener Birgitte Borgen Müller Marcussen, som har talt med øjenvidner fra sovjetstyrkernes tid på Bornholm, ligesom hun har foretaget en masse research.

Birgitte Borgen Müller Marcussen forsøger at samle så mange øjenvidneberetninger som muligt, hvor hun mener, at hver beretning eller erindring er som en brik i et stort puslespil, hvoraf mange af brikkerne altid vil være tabt for historien.

Formålet er at samle så mange af disse erindringer som muligt og opstille dem på en måde, så beretningen bliver levende for læseren. Det kalder Birgitte Borgen Müller Marcussen for et tekstmosaik, og ved at samle erindringerne i tekstmosaikker håber hun på, at eftertiden kan få en oplevelse af, hvordan det var at være bornholmer i perioden maj 1945 til april 1946. I anledning af 76-året for Den Røde Hærs ankomst til øen og 75-året for dens afmarch bringer Bornholms Tidende i den kommende tid et udpluk af disse beretninger.

Herunder følger en af disse tekstmosaikker. Hele samlingen kan findes på bornholmskebilleder.dk

Dette er det eneste foto vi kender fra 9. maj af sovjetrussernes hurtigbåde i Rønne Havn. Skibet til højre er en tysk tanker, Göl 1, der blev sænket af sovjetiske bomber 8. maj. Foto Georg Kjøller. Niels Chr. Bohn Pihls samling

'Deutschland kaput. Hitler kaput. Mussolini kaput'

KRONIK

Historieskrivningen på makroplan beretter om Sovjetunionens tilbagerulning af Nazityskland under Anden Verdenskrig. Tyskerne havde invaderet Sovjetunionen frem til Stalingrad. Under tilbagerulningen befriede den røde hær de sovjetiske områder, gik ind i de baltiske stater og de hidtidige tyske områder langs Østersøen.

Så længe Nazityskland kunne skaffe skibe til evakueringen af de tyske borgere i de hidtil tyske områder, foregik de store sejladser ude på Østersøen. Mest kendt er sænkningen af færgen Vilhelm Gustloff 30. januar 1945 øst for Christiansø, hvor det antages, at mellem 5.000 og godt 9.000 druknede. Til sammenligning druknede 1.500 ved Titanics forlis.

Den 4. februar 1945 besluttede Adolf Hitler at tvangsevakuere den fastboende tyske befolkning i blandt andet Østpreussen, og en storstilet aktion fra tysk side gik i gang med at evakuere tyskerne fra øst og sejle dem mod vest til danske havne i det besatte Danmark og det nordlige Tyskland. Denne operation kaldes Operation Hannibal. I slutningen af krigen var der ikke tid til og mulighed for at placere de tyske flygtninge i de vestlige danske havne, men sejladsen til de sydlige havne blev den korteste vej over Østersøen.

Tre erindringer

Nazismens forventede snarlige nederlag var viden hos den fire-årige Carsten ved Almindingen og hos to unge håndværkere fra Aaker på 25 og 26 år.

Carsten Rolsted (1941-) fra "Skovholt" (Springbakkevejen 6, Vestermarie, Aakirkeby) erindrer:

– Vi boede lige op til Almindingen, hvor tyskerne holdt til ved Kongemindet på Rytterknægten. I krigens slutning kom tyske soldater jævnligt for at høre engelsk radio hos mine forældre. De sad da i forstuen og kunne tage de to små drenge på deres skød. De kunne sige: "Deutschland kaput. Hitler kaput. Mussolini kaput". Til børnene kunne de sige: "Kleine Carsten". "Meine Kinder". Men så brød de også ud i gråd. Tyskerne var normalt beskedne og høflige. De var venlige og flinke og sagde: "Vielen Dank". Det hændte, at de kom ind i stuen, hvor bedstemor, som boede hos os, kogte et stort fad grød til dem. Vi var dog aldrig sikre på tyskernes ærinde. Det hændte, at nogle tyskere kom med en schæferhund og pistoler og stjal mælk og kartofler.

Der kan være en naturlig forklaring på, at tyske soldater opsøger en mulighed for at høre dansktalende nyheder fra England, da en af soldaterne havde været i Danmark efter Første Verdenskrig som såkaldt wienerbarn og derfor kunne forstå dansk, som det følgende erindringsglimt fra Poul Anker Pedersen (1935-) viser.

– Tyskerne havde en stor lejr ved Kongemindet og "tyskertårnet" på Rytterknægten. En af de tyske soldater ved "tyskertårnet" var wienerbarn og kunne derfor noget dansk. Han havde en schæferhund, som han før afrejsen forærede til skovløber Sander Hansen i Viskeledshuset (Almindingen, Sigtemøllevejen 22, 3720 Aakirkeby).

Nazisternes forventede endelige nederlag i begyndelsen af maj 1945 har fået to håndværkere til at bringe en hilsen til eftertiden. Det er en ytring, der er skrevet på et køkkengulv under et køkkenskab, mens nazisterne stadigvæk underlagde danskerne censur. Ytringen blev fundet på Rønnevej 4 i Aakirkeby i 2010, da et tidligere køkken blev revet ned. Teksten er bevaret og befinder sig under det nye køkken. De to håndværkere Gunnar Møller (1919-1983) og Kaj Jensens (1920-1998) meddelelse fra 1945 til eftertiden lyder således:

Stikkere

"Gunnar Møller Hans Rømersvej og Kaj Jensen Østergade 23, her. Denne Krig holder temmelig sikkert op i denne Maaned efter hvad vores danske Speaker i Sverige udtaler. I Dag er der kommet "Stikkere" til Byen de gaar som Arbejdsløse i Arbejdsmændenes Fagforening, vi har heldigvis opdaget det i Tide. De store Herrer i England, Rusland og USA har allerede vedtaget, hvorledes Tyskland skal deles efter Krigen. Vær venlig at meddele os naar dette bliver læst, saa vi kan mindes de Tider og ligeledes hvor længe dette Køkkenskab har staaet".

Indsamlet og redigeret af:
Birgitte Borgen Müller Marcussen,
Ekkodalen