Nicolai sad i fængsel og fik samfundstjeneste, men i stedet for at blive afvist, blev han mødt med tillid. Det har forandret alt for ham.
Respekt til Bofa for det arbejde. Respekt for at vise, at man med faglighed og en stor menneskelig indsats kan løfte både enkeltpersoner og vores samfund. Det er prisværdigt, at en virksomhed, som vi jo alle betaler til, også kan være et sted, hvor man tager sit sociale ansvar så seriøst.
Vi bliver stærkere, hvis vi formår at se bag om cv’et og møder vores medmennesker med et åbent sind – når vi giver folk en ny chance. Ikke til alle uden skelen, men til dem, der viser, at de vil noget andet. Som Nicklas og Nicolai, der ikke bare laver om på deres liv, men som også har modet til at stå frem og inspirere os andre. I viser, at mennesker ikke skal dømmes på deres fortid, men måles på deres vilje til at tage ansvar for fremtiden.
Vi har brug for flere som jer – og flere arbejdspladser, der gør som Bofa.