Sæt det lange lys på

Når vi samles omkring bålet i aften, ser vi i flammernes skær det, der binder os sammen – det, vi ikke må give slip på.

For en lille håndfuld år siden blev et maleri af Oluf Høst solgt for en rekordpris på mere end halvanden million kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen. Den elskede bornholmermaler havde indfanget lyset, varmen og skæret på en midsommeraften. I midten af billedet var det blussende sankthansbål.

Og det er jo ikke tilfældigt, at det netop er dét motiv, der er Høsts mest eftertragtede. Ingen tidspunker på året er så ladede med lys, lysovergange og glød som netop nu. Sankthans markerer det længste lys, kan man sige – og bevidstheden om, at det snart svinder. Høst fanger den, fordi han var en mester i netop lyset.

I aften kigger vi ind i bålet og markerer højtiden i et ældgammelt ritual. Vi synger midsommervise, som vores forældre og bedsteforældre gør og gjorde, og vi samles i de fællesskaber, som betyder noget for os.

Vi er i en tid, hvor meget trækker os væk fra hinanden. Der er masser af online forstyrrelser, som vil tage vores tid og placere os i små bobler, og vi navigerer rundt i det i en verden, som er under forandring. Som er uforudsigelig.

Det giver os en endnu større grund til at forene os og være sammen om noget større – noget urokkeligt med dybe rødder.

Den dybe symbolik omkring sankthans er jo hér lige til at gribe i. Vi holder lysets fest med det ene øje på den overgangstid, vi også er i. Bålet renser, fornyer og beskytter mod onde kræfter. Og heksen, hvis man stadig bruger sådan én, repræsenterer den frygt, vi gerne lægger bag os.

Vi kan ikke brænde alverdens problemer væk på et bål, men vi kan samles om det og i flammernes skær blive enige om, at der er masser af gode ting, som vi skal værne om og passe på.

I morgen er gløderne tilbage – sammen med fællesskabet, nærværet og håbet.