Jeg savner en klar sanktion fra statsministeren

Minkkommissionens rapport burde bekymre alle, også socialdemokrater, skriver Frederik Tolstrup som kommentar til de kritiske indlæg, som hans klumme forrige lørdag afstedkom.

Mit debatindlæg fra lørdag d. 16. juli har virkelig givet anledning til kommentarer. Indlægget ses som et led i et samlet borgerligt angreb på Mette Frederiksen, fordi folketingsvalget måske kommer snart. Det er ikke derfor, jeg har skrevet mit indlæg. Jeg er menigt medlem af Venstre, og jeg er ikke aktiv i bestyrelser eller lignende. Jeg har ikke skrevet mit indlæg, fordi en valgkamp måske snart begynder.

Jeg har skrevet mit indlæg, fordi minkkommissionen netop har afleveret sin rapport. Og den rapport er sønderlemmende i sin kritik – ikke så meget af statsministeren, men af ti topembedsmænd. Jeg efterspørger en klar sanktion over for de embedsmænd, der blandt andet brød Grundloven i november 2020.

For nu at tage pointerne en gang til – vores rigspolitichef har brudt loven med åbne øjne. Det er dokumenteret. Han vidste det, mens han gjorde det, og han er stadig rigspolitichef. Almindelige politifolk bliver afskediget, hvis de bryder loven.

Departementschefen i Statsministeriet er stadig departementschef – selvom hun har handlet groft uagtsomt. Hun har ikke passet sit job. Desuden er der otte andre embedsmænd, der også får kras kritik af minkkommissionen. De sidder alle i deres stillinger. Ingen er hjemsendt. Statsministeren bør gøre meget mere.

Lea Wermelin synes, jeg har lanceret et personangreb på Mette Frederiksen. Jeg mener ikke, jeg har angrebet nogen personligt. Men jeg kritiserer statsministeren for ikke at gøre noget ved denne åbenlyse urimelighed, som jeg beskriver ovenfor. Det er helt på sin plads.

Wermelin synes, jeg skulle diskutere politik. Jeg er bare ikke politiker, og politik var ikke mit ærinde. Mit indlæg handler om en klar urimelighed, i toppen at staten.

Jeg synes egentlig, at det, jeg skriver om, burde bekymre alle, uanset politisk ståsted. Selv i Socialdemokratiet burde manglen på konsekvens over for uagtsomt handlende embedsmænd bekymre. For hvad er signalet til de lavere niveauer i staten, ja til hele samfundet, hvis man fritages for straf, fordi man sidder i toppen af statsapparatet?