Hvor stort er problemet i virkeligheden? Hvor mange af de farlige stoffer udsættes børnene faktisk for? De er jo ikke i bålhytten hele tiden.
Er der lavet en (kvalitativ) undersøgelse af, hvor god børnenes trivsel og læring er, når de er udendørs, laver bål, laver mad og gør ting, som de nok ikke får lov til så mange andre steder? Den overvejelse hører vel også med i ligningen om børns sundhed?
Undgå mistrivsel
Hvis jeg lige må fortsætte ud ad det spor, så peger forskningen ret så entydigt på, at meget mistrivsel hos børn og unge kommer af, at de er for meget på skærmen og ikke har meget – om overhovedet noget – udendørsliv, og det er den virkelige skadevolder og det rene generationstyveri.
Tænd op, lav mad over bål. Tag det roligt, for børn, unge og de kommende generationer mistrives ikke eller bliver syge af at have lavet mad over bål i et bålhus.