Hvorfor ikke drømme stort?

Vi skal have FF Bornholm i 1. division.

Helt fra den første dag, at jeg blev ”bornholmer” for alvor, i januar 1980, (da Viking Rønne vist spillede i Danmarksserien) har jeg undret mig over, at de bornholmske fodboldklubber aldrig for alvor har kunnet enes om at skabe et slagkraftigt fælles elitehold (i stil med det hedengangne forsøg med FC Bornholm).

Lad os drømme lidt stort, og nu gøre forsøget endnu en gang!

Og så læser jeg i Tidende (mandag den 10/11) et debatindlæg fra Mads Holm i Svaneke, der fortæller om et projekt tilbage i 2023. Dengang var der åbenbart et meget seriøst oplæg til et bornholmsk fodboldfællesskab, som man havde døbt ”FF Bornholm” (Fodbold Fællesskabet Bornholm). Men det blev desværre aldrig til noget, fordi projektet til sidst blev fundet både for ”ambitiøst og for dyrt”!

Det var i 2023, men lad os da prøve igen. Lad os få de gamle planer op fra skuffen, få støvet dem lidt af og gøre et nyt forsøg! Netop på et tidspunkt, hvor de to bornholmske hold, NB Bornholm (Nexø) og Viking/RIK (Rønne) faktisk gør det rigtig godt i Københavnsserien!

Hvorfor skulle man ikke på en ø som Bornholm med små 40.000 indbyggere og en masse fodboldspillere og klubber kunne skabe et elitehold der – nu drømmer jeg lidt – over nogle år ville kunne spille sig op gennem rækkerne i Danmarksturneringen, som det gennem tiden er sket for rigtig mange ret upåagtede klubber.

Det er for eksempel Frederikshavn, Skovshoved, Ikast, AIA (Aarhus), Horsens, Herfølge, Slagelse, Sønderjyske (Haderslev) og nu her sidst Fredericia – for slet ikke at tale om årets svenske mesterhold, Mjællby AIF, hjemmehørende i en lille fiskerby i Blekinge. De satte sensationelt alle de traditionelt store hæderkronede svenske klubber til vægs.

Tro flytter bjerge

Alle disse klubber har vist, at det mest utrolige kan lade sig gøre, hvis man tror tilstrækkeligt på det hele vejen rundt og bakker projektet op.

Det gælder i øens mange fodboldklubber, blandt spillerne, i organisationen BBU – og i det bornholmske samfund i bred almindelighed - akkurat som det på få år er lykkedes for det bornholmske cykelhold, BHS-PL Beton Bornholm at køre mange overraskende, fine resultater hjem både indenlands og udenlands.

Det kan altså lade sig gøre, så hvorfor ikke tænke – og drømme lidt stort for bornholmsk fodbold!

Da jeg voksede op i Vejle i 40'erne og 50'erne – en by med dengang cirka 35.000-40.000 indbyggere, næsten som Bornholm i dag, skabte man med en stor satsning i VB (Vejle Boldklub) et elitehold, der ret hurtigt lykkedes med at spille sig op gennem rækkerne i Danmarksturneringen for til sidst - i årene 1958-59-60 at nå helt til tops i 1. division, der var den fineste række dengang.

Og i de år blev det til flere danske mesterskaber og mange pokaltitler. Det var en helt fantastisk periode at være Vejle-fan i. På det tidspunkt var der blot tre fodboldklubber i Vejle: VB, Vejle FC og lilleput-klubben ”Kammeraterne”.

Med en solid grundstamme af egne VB-talenter samledes byens bedste spillere fra de tre klubber på byens store stadion i Nørreskoven, hvor fundamentet til VB’s succes blev lagt. Og den trak hurtigt ”forstærkninger” til - boldtalenter fra andre jyske småklubber, så VB i sluthalvtredserne leverede landsholdsspillere på stribe.

Blot for at nævne nogle få: Allan Simonsen, Tommy Troelsen, Ulrik Lefevre, Henning Enoksen (111 mål i 132 kampe), Thomas Graversen, John Sivebæk, Ulrich Thychosen, Johnny Mølby og så videre. I alt 46 landsholdsspillere fra VB er det blevet til siden klubben toppede først i 60erne.

Det var tider!

Dengang var alle endnu amatører. Men de leverede herlig underholdning og gav os en masse oplevelser - og spænding for alle pengene for en 13-14-årig som mig, der selv spillede i ”Kammeraterne”.

Der var rigtig mange tilskuere på tribunerne hver søndag. Vi taler om tusindvis, og sammen med min far og hundredevis af andre fodbold-glade vejlensere kørte vi land og rige (Jylland og Fyn) rundt i kolonner af busser til udekampene i Aarhus, Esbjerg, Horsens og Odense.

Fælles fodslag

Jeg er klar over, at det vil blive meget sværere at trække spillere hertil ovrefra for at spille for FF Bornholm, (som idéen blev skitseret i debat-indlægget her i Tidende 10/11). Men det er da i et vist omfang lykkedes for Nexø at trække spillere til øen fra for eksempel Polen.

Så hvorfor ikke tage idéen op igen med et bornholmsk elitehold bestående af de bedste lokale spillere, som vi allerede har til rådighed i klubberne, hvoraf to lige nu gør sig ret godt i Københavnsserien?

Hvis man virkelig satser og lader bolden rulle, så kan det resultere i uventede triumfer undervejs op gennem rækkerne i Danmarksturneringen - og mange, mange flere begejstrede tilskuere på lægterne.

Om det så bliver i Rønne eller i Nexø – eller på et helt nyt stadion midt inde på øen, så lad os da gi’ det et skud og drømme lidt stort.

Lad os samle kræfterne og fløjte bestræbelserne i gang - endnu en gang! ”FF Bornholm” er lyden af succes i mine ører.