I april 2019 efterlyste kommunen endda ønsker til nye sommerhusgrunde. Kommunen skrev: ”Har du et areal, hvor du synes det er oplagt at bygge sommerhuse? Så kan du nu ansøge kommunen om dit arealønske.” I august samme år skrev BRK på sin hjemmeside, at ”alle udlejede sommerhuse har været booket i højsæsonen, og der er generelt rift om de sommerhuse, vi har på Bornholm”. For at fremme yderligere udlejning lagde kommunen derfor op til nye sommerhusområder placeret tættere på vandet.
I Strategi for Kommuneplan 2020 skrev kommunen: ”Vi vil omplacere sommerhusområder til mere attraktive steder, så vi får bygget flere sommerhuse på Bornholm. Det skal være med til at understøtte væksten i turismeerhvervet og beskæftigelsen i byggebranchen.” Det siger vist det hele.
Men flere sommerhuse kommer ikke uden omkostninger. For kommunen medgår der ganske mange kommunale ressourcer til at udarbejde skitser, lokalplaner og høringsmateriale, analysere høringssvar, formidle til politikerne, projektere det endelige sommerhusområde, behandle ansøgninger om byggetilladelse mm. Dertil kommer udgifter til tilkørselsveje, trafikanlæg, skiltning.
Flere sommerhuse kommer også med en anden pris. Vi kan naturligvis ikke vedblive at udstykke og lave nye anlæg og veje i forbindelse hermed, opføre oplevelsesparker og lave nye parkeringspladser i den bornholmske natur uden at herlighedsværdierne forringes. Og vi kan ikke vedblivende modtage flere og flere og endnu flere turister i sommermånederne. Der er trængsel nok allerede. Det virker kvælende på lokalbefolkningen og på turisterne og gør øen mindre attraktiv. Bornholm bør være et sted, folk bor, og sekundært en turistdestination. Mere forlystelsespark og mindre natur er en devaluering af øens værdier.
Ét sommerhus fra eller til gør vel ikke nogen forskel, sådan som landet ligger i øjeblikket? Måske ikke. Fem turister fra eller til, heller ikke. Men på et tidspunkt må vi tage stilling til, hvornår det er nok.