Etape Bornholm: Sara slog tilbage på Hammeren

Etape Bornholm: Sara slog tilbage på Hammeren
Klar til start på Hammerhavnen. Foto: Mads Emil Kristensen
NOTITS | SPORT | 24. JUL • 18:58
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 24. JUL • 18:58

Sara Schou Kristensen fra AGF blev hurtigste kvinde, da fjerde etape i Etape Bornholm torsdag aften blev løbet på Hammeren.

Hun vandt i tiden 30:47 minutter, 49 sekunder foran klubkammeraten Alberte Kjær Pedersen. Det betød, at de to byttede plads i den samlede stilling, hvor Sara Schou Kristensen nu har en føring på 21 sekunder før sidste etape i Rønne fredag.

Anna Holm fra Viking Atletik blev endnu en gang nummer tre, og hun er også nummer tre samlet, 2:32 minutter efter den førende løber.

Mikael Johnsen vandt hos mændene sin tredje etapesejr af fire mulige, da han kom i mål i tiden 28:27 minutter. Marcus Rølling, Sparta, blev nummer to, 20 sekunder efter, og Mikkel Dahl-Jessen, AGF, nummer tre.

Rasmus Hansen fra Viking Atletik/Kaiser Sport & Ortopædi fik med en fjerdeplads sin hidtil bedste placering.

Samlet betyder det, at Mikael Johnsen øgede sin føring til nu 2:20 minutter foran Marcus Rølling. Mikkel Dahl-Jessen er nummer tre, og Rasmus Hansen er nummer syv.

FÅ ABONNEMENT