Har vi råd til at lukke Madskolen?

Madskolen handler om lighed i sundhed.

Den eneste madskole på Bornholm lukker - eller det vil sige at vores kommunalpolitikere er godt i gang med at give dødsstødet til Madskolen på Paradisbakkeskolen.

Politikere står for at skulle godkende et budget, hvor man ikke mener, at der er råd til et driftstilskud til Madskolen - et tilskud på omkring 1,2 millioner, som igennem tre år har været grundlaget for, at den madskole, som politikerne selv vedtog at bruge et tocifret millionbeløb på for få år siden, har kunnet eksistere.

Nu står Madskolen til lukning, og jeg tror, at vi er mange der står måbende overfor en så tudetosset prioritering.

Argumenterne

Argumentet fra politikernes side er klart - der er ikke råd til at prioritere et tilskud til Bornholms eneste madskole. Der er, med andre ord, ikke 1,2 mio. i næste års budget, som er på omkring 3 mia.

Politikerne melder næsten enstemmigt tilbage, at de beklager. Alle synes naturligvis, at en madskole er en god idé - de har jo selv været med til at godkende, at den skulle bygges - men nu efter kun tre år er der altså ikke længere råd til den!

Kære kommunalpolitikere. Mit spørgsmål er, har I råd til at lade være?

Laver man en ’cost-benefit-analyse’ over udgifter og indtægter, så har jeg svært ved at se at 1,2 millioner ikke skulle være en minimumudgift og tjene sig selv hjem i forhold til alle fordele, som en madskole udgør.

Trivsel

Der findes talrige undersøgelser, der viser at madskoler højner trivsel blandt børn, da indtagelse af et fælles måltid skaber noget helt unikt - nemlig fællesskab!

Vi lever efterhånden i et samfund, hvor fællesskabet er truet af blandt andet sociale medier og præstationskultur. Netop fællesskabet omkring et måltid er derfor uvurderligt!

En madskole en unik mulighed for at danne vores børn i forhold til forståelse af at lave mad sammen, smage forskelligt mad, holde bordskik, få gode vaner omkring et fælles måltid, og at være sammen om at nyde et velanrettet sundt måltid.

Ulighed i sundhed

Men for mig som sygeplejerske, med en kandidateksamen fra Århus Universitet om måltidet og dets betydning, er det værste ved at fjerne muligheden for, at vores børn kan få et sundt og ernærende fælles måltid, at man understøtter den skæve udvikling, som vi har set igennem de sidste mange år, nemlig ulighed i sundhed.

OG ulighed i sundhed koster penge! - mange flere end I drømmer om, kære kommunalpolitikere.

Formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, skriver i en leder, at mad og måltider kan mindske ulighed i sundhed, og at mad og måltider er et vigtigt, men overset redskab i kampen for at begrænse social ulighed i sundhed. Med den rapport, som sundhedsstyrelsen netop er udkommet med, er det nemlig endnu engang slået fast, at selv i et lille vedfærdssamfund som vores, så er ulighed i sundhed stor.

Hun skriver; ’Vi ved, at et fælles måltid i skolen er den bedste start. Det er med til at skabe gode madvaner hos alle børn. Her får de erfaring med sunde råvarer og en oplevelse af, at måltidet og det fællesskab, der følger med, kan bidrage med noget godt, både socialt og sundhedsmæssigt’.

Forebyggelse

For 10 år siden udgav sundhedsstyrelsen en række forebyggelsespakker, som indeholdt faglige anbefalinger til sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. De blev udviklet til at kunne bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne. Jeg synes, de bør læses igen!

I forebyggelsespakken om Mad & Måltider står - ’Sunde mad- og måltidsvaner har, stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed, samt muskel- og skeletsygdomme. Desuden spiller det, en central rolle i forhold til tandsundhed’.

Forebyggelsespakken slår fast, at der er videnskabelig dokumentation for, at madens sammensætning og indhold af næringsstoffer kan have en både sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende virkning.

Man kan derfor også læse, at - ’strukturelle og sociale rammer omkring børns og unges måltider har vist sig at være centrale for opbygningen af sociale tilhørsforhold. Måltidet bliver et sted for etablering og fastholdelse af fællesskaber. Regelmæssige måltider i løbet af en dag fremmer mulighed for at holde fast i sunde madvaner, mens uregelmæssige måltidsmønstre kan medføre øget risiko for indtag af usund mad mellem måltiderne, lavt indtag af frugt og grønt samt udvikling af overvægt’.

Ud over alle disse konsekvenser er der desuden et kapitel om tabte leveår som følge af uhensigtsmæssig kost - en skræmmende konsekvens der taler for sig selv!

Et klart budskab

For mig står budskabet meget klart;

Mad, måltid og gode måltidsvaner er med til at redde, ikke bare vores sundhed, men også liv.

Argumentet om ikke at have råd til en madskole må man se på igen. Måske er der ikke råd på den korte bane, men på den lange bane har I simpelthen ikke råd til ikke at prioritere vores børns madskole!

Kom nu Bornholm lad os vise resten af verden, at vi kan stå sammen og lykkes med at skabe en sund og værdifuld opvækst for vores børn - en opvækst, hvor der er fokus på trivsel og på at mindske ulighed i sundhed, og hvor vi vægter vores børns sunde vaner og deres fremtid - også på den lange bane.