'Det har været hårdt, men det har været det hele værd'

SOSU-assistent Heidi Tina Larsen på 46 år har netop færdiggjort sin uddannelse som fodplejer. Nu håber hun på at kunne afhjælpe den bornholmske mangel på fodterapeuter, som fik hende til at interessere sig for faget til at begynde med.

Hvad har du af baggrund?

– Jeg er opvokset i Østermarie. Da jeg var 19 år, flyttede jeg hjemmefra med min nuværende mand. Vi flyttede til Klemensker, hvor vi boede i en 10-12 års tid. Efterfølgende købte vi en gammel gård i Østermarie, som vi satte i stand. Min mand er håndværker, så han kan lave lidt af det hele. Der boede vi også i en 12 års tid. I mellemtiden fik vi vores tre piger, som i dag er henholdsvis 21, 18 og 13 år. Efter mange år syntes vi efterhånden, at det var et stort vedligeholdsarbejde at bo på en firlænget gård, og derfor købte vi huset her i Muleby for seks år siden.

– Som helt ung tog jeg det som man dengang kaldte indgangsåret. I dag hedder det grundforløbet til SOSU-uddannelserne. Indgangsåret var samtidig et 10 klasse forløb, hvor vi både havde dansk, matematik og engelsk, og herudover en masse SOSU-fag, hvor vi fik lov til at teste en masse ting af. Vi var både i praktik som pædagog i børnehaver og vuggestuer, men også i praktik i hjemmeplejen og på plejecentre.

– Jeg vidste hurtigt, at jeg gerne ville den vej. Så jeg tog SOSU-hjælperuddannelsen lige efter som 17-18 årig. Jeg var meget ung, da jeg startede i faget. Det er også derfor, at jeg har været i faget i så mange år. Jeg startede med at køre i hjemmeplejen i et par år, og tog derefter SOSU-assistentuddannelsen i 1999. Siden da har jeg arbejdet på plejecenter. De første mange år var jeg på Østermarie plejecenter, og nu er jeg på Lunden, hvor jeg har været i 14 år. Alt i alt har jeg været inden for faget i 26 år. Jeg er stadig rigtig glad for mit arbejde.

Hvor kom lysten til at blive fodplejer fra?

– For et par år siden havde medierne meget opmærksomhed på manglen på fodplejere også her på Bornholm. Det var blandt andet det, som fik mig til at tænke i de baner. Jeg ville gerne prøve noget nyt, men stadig have muligheden for at arbejde med mennesker.

Hvor lang tid har du brugt på at uddanne dig til fodplejer?

– De sidste 16 måneder har jeg gået på Københavns Fodplejeskole to dage om ugen hver anden uge. Det fungerede rigtig fint. Det har været hårdt, men det har været det hele værd og har været meget lærerigt. En del af vores hus, som den tidligere ejer brugte som tandklinik, har min mand i mellemtiden indrettet som fodklinik.

Hvor meget regner du med at holde åbent?

– I første omgang kommer jeg til at holde åben i klinikken et par dage om ugen. Hvis jeg efter noget tid kan mærke, at jeg har overskud til at åbne en dag mere i min klinik og samtidig gå lidt ned i arbejdstid på mit andet arbejde, så gør jeg det. Til at starte med vil jeg gerne begge dele.

Hvad får man typisk behandling for i en fodklinik?

– Det kan være rigtig mange forskellige ting. Det kan både være ganske almindelig wellness, hvor man får plejet sine fødder. Det kan også være beskæring af hård hud eller ligtorne. Jeg kan komme med vejledning gode råd i forhold til aflastning eller såler, hvis man har problemer med fødderne. Men typisk vil man starte med at få et fodbad, hvorefter jeg vil tage den enkeltes problematik op. Det tager typisk en times tid og de fleste siger, at man svæver helt, når man går fra en behandling.

Er fødderne et undervurderet emne efter din mening?

– Ja helt sikkert. Vi glemmer ofte vores fødder, men det er bare dem, som bærer os hele tiden. Derfor er der også mange, der har ondt i fødderne, når de går. Det skal man gøre noget ved. Hvis man eksempelvis har en ligtorn, som får lov til at udvikle sig, så kan den blive svær at behandle. Hvis en ligtorn bliver for meget påvirket af blodkar og nerver, kan det være meget svært at beskære den, fordi det vil bløde så meget. Sådan et tilfælde vil kræve flere behandlinger, så jo før man kommer jo bedre.

Hvad giver din erfaring inden for sundhedsfeltet dig i dit nye erhverv?

– Det giver mig en rigtig god erfaring særlig i forhold til observationer. Hvis en klient kommer ind med grimme sår på fødderne, kan jeg henvise til, at personen går til lægen og bliver tjekket for diabetes. Man får nemlig lettere sår, når man har diabetes, fordi ens kredsløb er dårligere. Kolde og blålige ben skal man også være opmærksom på. Generelt kan min lange arbejdserfaring hjælpe mig til at observere og vurdere, hvordan klientens fysiske tilstand er.

Var din erfaring også en fordel for dig i forbindelse med din uddannelse?

– Helt sikkert. Det var en kæmpe fordel. Jeg har også fået merit for det første modul, fordi jeg har en sundhedsfaglig baggrund. Jeg har kunne bruge min baggrund rigtig meget. Jeg er glad for, at jeg har været i faget i så mange år.

Er dit mål på lang sigt at kunne leve udelukkende af din nye klinik?

– Ja helt sikkert, det er det. Jeg har netop færdiggjort den afsluttende eksamen, som gik rigtig godt. Fredag den 3. oktober holder jeg reception her i Muleby, hvor jeg vil slå dørene op til min nye klinik. Det glæder jeg mig meget til.