Backstage – komik i kulissen er et comedyshow med musikalske indslag og sketches. Og mandag den 7. oktober kan du se den i teateret i Rønne.
I første akt følger den turnerende duo Dahl & Lillelund i den sidste times forberedelse op til deres nye show. Vi er med backstage, hvor de sidste aftaler klappes af under omklædning og stemmeopvarmning.
I anden akt ser vi det endelige show, hvor parret blandt andet gennemspiller hele Sound of Music på kun ni minutter.
Forestillingen er produceret af Panduro Management og opføres på Rønne Theater den 7. oktober klokken 19.30. Billetter købes via teaterforeningens hjemmeside, på billetten.dk eller på Rønne Theater en time før forestillingen.