Har kommunens størrelse betydning for Bornholms økonomi?

I denne kommentar ser Knud Andersen på BRKs budget for 2025.

I den igangværende debat om kommunens økonomi har offentligheden fået kendskab til en række af de spareforslag, som administrationen har fremlagt. Kendetegnende for dem er, at de er i den absolutte småtingsafdeling set i forhold til budgetproblemets størrelse. Kommunen har en underbalance på 180 millioner kroner.

Lukning af et springvand i Svaneke, nedskæring på bibliotekerne, salg af idrætshaller, lukning af offentlige toiletter for blot at nævne enkelte af forslagene til besparelser - mange af forslagene stritter direkte modsat ønsket om, at Bornholm skal være et godt sted for herboende og gæster.

Søren Schows forslag

Et forslag fra løsgængeren Søren Schow adskiller sig markant fra de andre forslag.

Han foreslår, at Bornholms Kommune opdeles i to kommuner – realistisk eller ej - så er det et flot forsøg på at se overordnet på Bornholms administration og den derved forbundne økonomi - derfor stor ros for at forsøge at løfte det økonomiske problem op i et højere luftlag.

Søren Schows forventninger er, at mindre kommuner kræver mindre administration, og at lønniveauet er lavere med et lavere indbyggertal. Men inden man når så langt at ville undersøge to-kommune modellen, så bør man se nærmere på Indenrigsministeriets opgørelse af administrative stillinger i kommunerne.

Administrative stillinger

Gennemsnittet for alle kommuner er 15 administrative medarbejdere pr. 1000 indbyggere.

Bornholms Kommune ligger på en 1. plads med 18.8 administrative stillinger pr. 1000 indbyggere - det vil sige 3.8 flere end gennemsnittet. Med et indbyggertal på cirka 39.000 vil det sige, at der er 148 for mange i ledelse og administration i Bornholms Kommune.

Hvis vi går ud fra, at medarbejderne i vores kommune ikke er mindre dygtige end andre kommuners medarbejdere, så må årsagen til denne overadministration være noget andet - for eksempel i arbejdets tilrettelæggelse.

Ansvaret

Det er den politiske og administrative ledelses ansvar, at arbejdet tilrettelægges hensigtsmæssigt.

Flere situationer viser med al tydelighed, at man i det øverste politiske og administrative niveau ikke er bevist om dette ansvar. For et år siden blev der igangsat et arbejde med at finde ud af, hvorfor kommunen er overadministreret. At man nu blot noterer, at dette arbejde ikke er afsluttet inden budgetlægningen for næste år er ganske alvorligt.

Borgmesterens undvigende svar er, at han ”ikke er opdateret på, hvor sagen står”. I stedet vil han bede om mere i statstilskud som ”særligt vanskeligt stillet kommune”.

Indbyggertal og særligt tilskud

En af de ofte brugte forklaringer på Bornholms Kommunes økonomiske ubalance på 180 millioner kroner er det lave indbyggertal.

Derfor har kommunalbestyrelsen truffet den optimistiske beslutning, at vi på Bornholm skal være 42.000 indbyggere - formentlig ud fra den betragtning at flere indbyggere vil give flere skatteindtægter, som kan være med til at betale det kommunale overforbrug.

Men inden man køber det argument, så bør man se på, hvor vigtigt for at kunne have orden i økonomien, at antallet af borgere er?

I Danmark er der 98 kommuner, hvoraf 38 har et indbyggertal, der som Bornholm er mindre end 40.000. Ud fra den bornholmske forklaring på den dårlige økonomi, så burde disse kommuner have de samme økonomiske problemer, som vi har på Bornholm.

Hvert år udbetaler staten ekstra tilskud til enkelte kommuner ud over det generelle tilskuds- og udligningssystem. Fordelingen af dette særtilskud sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation.

I gældende budgetår har i alt 20 kommuner (inklusive Bornholm) fået tilskud fra Indenrigsministeriet som særligt vanskeligt stillet kommune. Ud af disse 20 kommuner er 16 ud af de 38 kommuner med under 40.000 indbyggere blevet betegnet som vanskeligt stillet.

Det vil sige, at flertallet af kommuner med færre end 40.000 indbyggere ikke er særligt vanskeligt stillede. Det viser, at indbyggertallet i sig selv ikke er afgørende for en kommunes økonomiske situation. Det er i højere grad et spørgsmål om, hvorvidt den pågældende kommunes ledelse har evnet at tilpasse servicetilbud og administration til det aktuelle indbyggertal.

Derfor er løsningen for Bornholm ikke at anmode om yderligere statsstøtte inden man har bragt orden i eget hus.

Lær af de bedste

Hvis ledelsen ikke selv har den nødvendige kompetence til at bringe tingene i orden, så er der mange kommuner, som man kan lære af.

Mange små kommuner er dygtigere end os til at administrere i overensstemmelse med indbyggertallet og den økonomi, der er til rådighed. Derfor vil jeg foreslå, at man kontakter én af disse kommuner og køber for eksempel deres vicedirektør i et par måneder med frie hænder til at gennemgå den bornholmske kommunes administration.

For at hele kommunalbestyrelsen kan få ejerskab til undersøgelsen skal vedkommende referere tilbage til den samlede kommunalbestyrelse og ikke blot til borgmesteren og kommunaldirektøren.

Knud Andersen

Knud Andersen er tidligere borgmester i Hasle kommune, Amtsborgmester for Bornholm og medlem af kommunalbestyrelsen i Regionskommunen.

Desuden har han siddet i en lang række nationale og internationale råd og nævn med videre.