Gravgaard: Velkommen, statsminister – hvorfor nøler vi med sikkerheden?

Vi glæder os over besøget og den åbne dialog om beredskab og sikkered. Men når truslen i Østersøen vokser, må regeringen forklare, hvorfor Bornholm skal vente år på reelt militært løft.

Kære statsminister Mette Frederiksen – velkommen til Bornholm og til Tidendes læserarrangement om sikkerhed og beredskab torsdag kl. 17:30. Vi er stolte af at samle 200 deltagere til en saglig samtale om det, der betyder mest, vores tryghed. Vi bor i Danmarks forpost i Østersøen, få sømil fra Europas mest uforudsigelige nabo. Det forpligter os – men især jer, der forvalter rigets sikkerhed.

Vi kender symbolerne: 'Frokostflyene', de gamle F-16, der indimellem lagde vejen forbi teltene i lufthavnen som markør for tilstedeværelse – og måske en dag F-35 igen. Vi sætter pris på markeringer. Men Bornholm har brug for mere end markører. Når Sverige opruster markant på Gotland, kan vi her på klippeøen vanskeligt forstå, at vi samtidig fjerner professionelle soldater fra Almegårds Kaserne og indfører et regiment, hvor værnepligtige – forhåbentlig på sigt tegner kontrakt og bliver – i fåtal skal bære hovedvagten. Det er ikke en robust førstelinje; det er et lotteri, hvor chancen for at tabe er ekstra stor, når alle de værnepligtige er ovre i weekenden for at holde fri.

I sommer blev Bornholms Regiment indviet med faner, taler og høje forventninger. Fire måneder senere står vi reelt uden skyggen af en opbygget styrke – og med udsigt til, at en egentlig operativ enhed først er på plads engang efter 2030. Veteranerne griner hånligt af vores sikkerhed. Det kan være realpolitikkens tempo i en perfekt verden. Det er ikke et forsvarstempo i en verden, hvor tidshorisonten for en russisk kapacitet i Østersøen måles i få år, ikke i halvandet årti.

Vi ved godt, at Bornholm ikke kan "rustes til tænderne”. Men vi kan – og bør – få en tydelig, troværdig bund: en fast stående, professionel styrke; klare beredskabsplaner for havn og lufthavn; synlig luft- og kystnær overvågning; og en logistisk kæde, der virker i praksis og ikke kun på papir. Vi kan også forlange, at midlertidige løsninger ikke præsenteres som permanente fremskridt.

Derfor vores spørgsmål til dig, statsminister:

Hvorfor skal Bornholm vente mere end fire år på at få bare en smule soldatermæssig førlighed tilbage med dig som leder af flertalsregeringen?

Hvornår kan bornholmerne forvente en konkret tidsplan for en stående professionel styrke, der gør ”regimentet” til andet end et skilt ved porten?

Bornholm er klar til at løfte sin del. Vi er klar til at huse, træne og samarbejde – med Forsvaret, Hjemmeværnet, kommunen og vores allierede. Men den nationale kontrakt går begge veje: Når forposten er i front, må landet stå bag forposten.

Velkommen til Bornholm, Mette Frederiksen. Lad os bruge dit besøg til mere end gode ord. Lad os få klare svar – og en fornyet kraft bag en plan, der kan mærkes på kasernen, i havnen og i luftrummet før nytårsaften 2030. Det skylder vi hinanden. Og Danmark.