Gravgaard: Gaven Bornholmslinjen bør give efterladte kunder

Når rederiet begår en fejl, der efterlader passagerer frysende i timevis, må ydmygheden – og kompensationen – følge med. Tidende har en unik løsning.

Der findes fejl, som alle kan begå. En buschauffør kan køre forkert. Et skilt kan være misvisende. Kommunikation kan kikse. Men der findes også situationer, hvor en undskyldning i en sms og 100 svenske kroner til en fransk hotdog ganske enkelt er en hån mod de passagerer, der bliver ramt.

Fredag var én af dem.

Fredag efterlod Bornholmslinjen omkring 30 rejsende i København, fordi chaufføren tog fejl af perronerne – og derefter ikke reagerede på, at bussen manglede tredive mennesker ombord. Passagererne ringede. De frøs. Og de ventede i over fire timer i vinterkulden uden reel information. En sms klokken 15.05 med "problemer med skiltningen" var alt, hvad de fik.

Og så kom kompensationen: 100 svenske kroner. 67 danske. Nok til en pølse og en flaske vand – hvis man springer måltidet over.

At rederiet tror, det er passende, er næsten mere opsigtsvækkende end selve fejlen.

Vi ved godt, at reglerne ikke giver passagererne juridisk krav på erstatning. Vi ved også, at Bornholms Expressens rute falder uden for EU-forordningens kilometerkrav. Men den slags juridisk smutveje er ikke en undskyldning for at behandle rejsende, som om deres tid, komfort og sikkerhed er mindre værd - og slet ikke på en samfundsstøttet rute som den Molslinjen driver til Bornholm.

Staten betaler mere end en million kroner om dagen for at sikre en stabil, sammenhængende forbindelse mellem os og resten af landet. Den investering forpligter. Den forpligter til professionalisme. Den forpligter til respekt. Og den forpligter til, at når noget glipper – som det selvfølgelig kan – så tager man ansvar på en måde, der føles reel.

67 kroner er ikke reelt. Hvis rederiet mener, at en snack og en flakse vand opvejer fire timer på en kold fortovskant i København, så er der noget grundlæggende galt med forståelsen af kundeservice og kunder. Af ydmyghed. Af den opgave, man er sat i verden for.

Måske Bornholmslinjen skulle overveje, hvad der ville ske, hvis man i stedet sagde:

"Vi begik en fejl. En stor én. Her er et gavekort til flyveren næste gang, det virkelig gælder."

Det ville være en kompensation, der ikke blot lappede skaden – men genoprettede tilliden og vist forståelse for pålidelig transport.

For det er tilliden til forbindelsen, der er Bornholms livsnerve. Og den er mere værd end både hotdogs, pølser og dårlige undskyldninger.