Gravgaard: Forvirringen kalder på fælles befrielsesdag

Logisk set bør det være 5. april – men lad os nu samles om markeringen.

Bornholm har tre befrielses­datoer. 5. maj ligesom resten af Danmark. 9. maj, da russerne efter at have bombet øen sendte tysken på porten. Og 5. april, da de russiske styrker forlod øen.

Nu kommer Kong Frederik for at markere 80-året for Bornholms befrielse – men han kommer 7. maj, dagen for de russiske bombardementer i 1945. Man kunne mistænke en omvendt majestætsfornærmelse, men det er naturligvis ikke målet.

Det er forvirrende. Og det afspejler, at Bornholms befrielseshistorie er kompleks og ikke passer ind i den simple fortælling, resten af Danmark lever med.

Gudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke blev afholdt 6. april – uden kongelig deltagelse og uden andre landspolitikere end de to, vi selv har sendt på tinge. Nu kommer kongen 7. maj og genindvier monumentet for de dræbte i bombardementerne og besøger svenskehusene i Nexø. Alle datoerne er vigtige. De fortæller en del af historien. Men forvirringen kalder på en mere klar dato.

For logisk set – selv om det er eftertiden, der har opfundet den – bør Bornholms befrielsesdag være 5. april. Den dag, da de russiske styrker forlod øen, og vi for alvor blev frie. Den dag, da Bornholm faktisk blev befriet.

Men historien er ikke så enkel. Bombardementerne 7. og 8. maj kostede civile liv og ødelagde store dele af Rønne og Nexø. Russernes tilstedeværelse på øen fortsatte næsten et år efter krigens slutning. Og 5. maj, Danmarks officielle befrielsesdag, var for bornholmerne bare endnu en dag under tysk besættelse, mens kongens kommende besøgsdag var dagen, hvor vi blev bombet.

Alt dette gør Bornholms befrielseshistorie særlig. Anderledes. Og svær at passe ind i en enkelt dato.

Men netop derfor har vi brug for klarhed. En fælles dag, hvor vi markerer og mindes. En dag, hvor kongehuset kan deltage. En dag, hvor hele landet forstår, at Bornholms historie fortjener sin egen plads i den nationale erindring.

Museumsinspektør Jakob Seerup siger det rigtigt: Kongens besøg handler om fra højeste niveau officielt at mindes Bornholms helt særlige besættelses- og befrielseshistorie. Det er vigtigt. Det er værdifuldt. Og det er på tide.

Men vi må også erkende, at når vi markerer på forskellige datoer – 6. april, 7. maj, 5. maj – skaber det forvirring. Det udvander budskabet. Og det gør det sværere for de yngre generationer at forstå, hvad der egentlig skete.

Så lad os være glade for kongens besøg 7. maj. Lad os mindes de dræbte i bombardementerne. Lad os ære svenskernes hjælp med genopbygningen. Men lad os også tage en seriøs diskussion om, hvilken dato der fremover skal være Bornholms officielle befrielsesdag.

5. april ville være det logiske valg. Den dag, da friheden rent faktisk kom til Bornholm.

Det er eftertiden, der skriver historien. Og det er op til os at beslutte, hvordan vi vil huske den. Lad os gøre det med klarhed, værdighed og respekt for dem, der oplevede det.