At rederiet tror, det er passende, er næsten mere opsigtsvækkende end selve fejlen.
Vi ved godt, at reglerne ikke giver passagererne juridisk krav på erstatning. Vi ved også, at Bornholms Expressens rute falder uden for EU-forordningens kilometerkrav. Men den slags juridisk smutveje er ikke en undskyldning for at behandle rejsende, som om deres tid, komfort og sikkerhed er mindre værd - og slet ikke på en samfundsstøttet rute som den Molslinjen driver til Bornholm.
Staten betaler mere end en million kroner om dagen for at sikre en stabil, sammenhængende forbindelse mellem os og resten af landet. Den investering forpligter. Den forpligter til professionalisme. Den forpligter til respekt. Og den forpligter til, at når noget glipper – som det selvfølgelig kan – så tager man ansvar på en måde, der føles reel.
67 kroner er ikke reelt. Hvis rederiet mener, at en snack og en flakse vand opvejer fire timer på en kold fortovskant i København, så er der noget grundlæggende galt med forståelsen af kundeservice og kunder. Af ydmyghed. Af den opgave, man er sat i verden for.
Måske Bornholmslinjen skulle overveje, hvad der ville ske, hvis man i stedet sagde: