Gravgaard: Beskyt dagbladene mod staten

Tidende er et blandt mange trængte lokale dagblade, der er udfordret af de statsdrevne regionale tv-stationer. Det kan løses til alles glæde, men det kræver en frivillig aftale eller politisk styring.

På Bornholm har vi mange journalister. På Tidende er vi 14 fastansatte journalister og en voksende stab af fastlancere, på DR Bornholm er der cirka det samme antal og den regionale tv-station TV2 Bornholm har langt flere.

De statslige journalister bevilliges på finansloven og skal hverken skabe annoncepublikum eller generere abonnementssalg.

De mange journalister gør konkurrencen om den gode bornholmske nyhed hård og frugtbar. Efterspørgslen på nyheder er heldigvis langt større end i resten af landet. Det er som en gammeldags slagtergade, hvor kunderne valfarter til. Det har Tidende nydt godt af med en rekordhøj andel af abonnenter blandt de bornholmske husstande. Men det er desværre også en kæmpe udfordring, at de statslige public servicestationer er så stærke, at konkurrencen af og til kan være uoverkommelig.

I mange år har regional-tv produceret tv, og regionalradio produceret radio, mens Tidende bragte øens nyheder og baggrunde til torvs i skriftlige form. Den balance fungerer heldigvis i dag rigtig godt, når det gælder radio, mens regional-tv både på Bornholm og i resten af landet i stigende grad er på vej mod lokale netnyheder i tekst, og det gør konkurrencen langt hårdere. Det udfordrer pladsen til en privat publicistisk presse, når staten bevæger sig ind på den private presses områder – bare uden brugerbetaling.

På Bornholm har TV2 Bornholm, DR Bornholm og Tidende også mange gode samarbejder om debatter og valgarrangementer, som har løftet vores samfund. Men i takt med, at forbruget af flow-tv falder, og de tekniske omkostningerne til tv-produktion går i samme retning, er de regionale tv-stationer helt forståeligt på jagt efter nyt publikum ved at hæve produktionen af lokale netnyheder. Det må de gerne med den nuværende lovgivning, og det koster lokalpressen abonnementer og kan i sidste ende medføre et statsmonopol på nyhedsdækning af provinsen. Men så galt skal det ikke gå, og her er håbet, at en frivillig landsaftale kan bane vejen for en frugtbar sameksistens.

Her er et bud på tre frivillige regler:

De regionale statslige medier forpligter sig til at producere primært til deres hovedmedie – De regionale statslige medier bør primært fokusere på deres hovedmedie – radio eller tv – og kun sekundært dække nyheder i tekstform, som altid skal ledsages af et tv- eller radioindslag.

En frivillig forsinkelse på ti timer for citathistorier fra de private medier, for at beskytte de lokale dagblades forretningsmodel mod at blive undermineret af hurtige statslige citathistorier.

Et forpligtende fokus fra de statslige mediers side på regional dækning frem for de ultralokale nyheder, som hidtil har været lokalpressens domæne.

Lykkes det ikke at indgå en frivillig aftale, har vi brug for, at de folkevalgte med den kommende medielov styrer statens medier ind på en konstruktiv bane til glæde for demokrati og borgere.