Fortællingen om os

Hold hjerterne varme vinteren over – og husk de gode historier.

I årene inden jeg blev førder, boede jeg med min familie i en sjællandsk provinsby. Som mange andre indbyggere dér havde vi valgt stedet som det tætteste på arbejdspladsen i København, vi havde råd til. Faktisk var det ofte åbningsreplikken, når man mødtes med andre børnefamilier på biblioteket eller til arbejdsdag på skolen: ”Vi er egentlig ikke herfra. Vi bor her kun mens børnene er små”. Vores fælles fortælling var, at stedet egentlig ikke var godt nok til nogen af os. Vi drømte alle om at flytte væk.

Min historie om hvad der fik mig til Bornholm, er en ganske anden. Men igen ligner den mange andre bornholmeres historie i forskellige varianter: ”Vi blev helt forelskede i stedet her. Vi var egentlig bare på ferie, men endte med at blive, og nu vil vi aldrig herfra igen”.

Vores søn var sergent på Almegårds Kaserne, vores familie besøgte ham en uge i august. Vi startede med at se på huse allerede på færgen hjem, og ankom med flyttebilen til Vestermarie i en snestorm i marts måned året efter. Den første sommer inviterede vi hele vejen til housewarming.

Jeg hører ofte gentaget at ”bornholmere er gode til at brokke sig”. Jeg, der har boet i mange af landets egne, kan hilse og sige, at dét aldeles ikke er noget, bornholmere har patent på. Vi er muligvis gode til det, men ikke spor bedre end andre.

Hvad vi rent faktisk er virkelig gode til, fik jeg første gang færden af den sommer med haven fuld af bornholmere. Det blev nemlig en aften fuld af fortællinger om en jordemoder i snestorm, fiskere der tændte cigarer med 500-kronesedler på Nexøs værtshuse, verdens bedste ost, pølse, marmelade, øl, samt nabogårdenes navne og alle familierelationerne, der knytter et net hen over øen. Det hele var samlet som perler på en lang rød tråd af dyb stolthed. Sommeren har mere sol, efteråret højere torden, vinteren mere sne, og foråret flere traner. Det smitter at være stolt af sin ø.

Igennem mit arbejde står jeg ofte i paneldebatter rundt om i landet. Tit med politikere fra andre yderkommuner. Og ikke sjældent bliver jeg ved debattens slutning, som den eneste, mødt af en fra publikum, der synes, jeg er umådelig heldig, at jeg bor på Bornholm. Jeg kan kun give dem ret.

Disse fortællinger om os skal vi værne om. De kan meget vel være mere betydningsfulde end vi forestiller os.

Arkæologen Bruce Chatwin fortalte i 80’erne om noget meget centralt ved de australske aborigineres kultur – nemlig sanglinjer. Sønner får en sanglinje af deres far, som man kan synge og bruge som en slags kort. Versene bringer dig et stykke ud i ødemarken, uden at du farer vild. Når du møder nogen, deler I jeres sanglinjer, sådan at hver sanglinje kan føjes sammen til en længere sang, et større kort. Fordi sanglinjer gives i arv og deles mellem venner, kommer de tilsammen til at udgøre et katalog over lokale rutesystemer - et kort, der afgrænser den geografiske, sociale og historiske kontur af deres miljø.

Bornholmernes særlige evne til at dele vores fælles historie er med til at væve os tættere sammen. Ligesom når sanglinjer udvider aboriginerens kort over ødemarken, bliver vores fællesskab stærkere og mere detaljeret for hver fortælling vi deler.

Vores fælles fortælling bliver derfor bedre, hver gang vi er sammen på kryds og tværs.

Vi forstærker fokus både på det hårde vi var igennem, og det gode vi gerne vil bevare eller udvikle. Vi forstærker følelsen af samhørighed, og vi skaber netop det der er så attraktivt ved Bornholm: En fortælling, man gerne vil være en del af.

I en tid hvor foreninger mangler frivillige, presset øges på børnefamilierne og tilliden til vores politikere daler, er der en fare for at vi lukker os mere om os selv og vores nærmeste. Nu er dagene kortere og torvene koldere, og det er naturligt, at vi søger mere ind i os selv. Men min opfordring er: Hold hjerterne varme vinteren over, husk de gode historier, og når frosten slipper og tranen atter sætter sin fod på bare jord, så lad os sammen tale om den fremtid vi går i møde, alt det vi elsker og vil passe på, og alt det som så mange gerne vil være en del af.