Formålet med brevkassen

Til Brevkassen

Nu har jeg troligt læst Bornholms Tidendes Brevkasse gennem, hvad der føles som, et helt år. Jeg har sammenlagt brugt mere end 100 timer af min sparsomme tid på at læse og kommentere hvert eneste elendige brevkassespørgsmål. Alle disse timer kunne være brugt på at harcelere over vigtigere emner. Jeg har læst om Folkemødet, bopælspligt, ægte og uægte bornholmere, om løbende, svømmende og cyklende bornholmere, om besøg ovrefra, om larmende børn på færgen, om Kulturugen og Palle alene i Gudhjem, om dit og småt, om stort og dat. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke fatter en bjælde.

Hvem er alle disse brevkasseskribenter, som vi skal trækkes med hver evige eneste weekend? Hvordan i alverden er det muligt uge efter uge at grave disse irrelevante problemstillinger frem? Har det overhovedet nogens interesse? I hvis kringlede hjerne fødes sådanne absurditeter?

Min nabo siger, at det er hylende morsomt, men hun er osse fra Fyn. Man skulle jo tro, at der er tale om satire, eller hvad-ved-jeg. Hvad skal det hele gøre godt for? Jo mere jeg læser denne såkaldte brevkasse, jo mere harmes jeg over den forvrængede disharmoniske virkelighedsopfattelse, som kommer til udtryk i Bornholms Tidendes spalter.

Er det måske morsomt?

Men det er også fordi, de eneste ægte bornholmere der er tilbage på avisen, er de forkælede avisbude, som kører rundt i deres forældres dollargrin, fordi der er optræk til lidt regn på avisruten, og som propper den i forvejen alt for tynde lokalsprøjte halvt ned i postkassen, så den kan suge så meget regn som muligt, fordi de aldrig selv har åbnet en analog papirsavis og ikke aner, hvordan man afkoder en artikel uden strøm på, og ikke har begreb om, hvordan man scroller videre til sporten, når det hele er trykt på papir, der slet ikke kan være i baglommen, mens de febrilsk leder efter et stik, fordi de tror, at Tidende skal oplades, hvilket man ikke kan fortænke dem i.

Er det måske osse morsomt?

Hilsen ham der let bliver stødt på manchetterne

Kære Ham der let bliver stødt på manchetterne

Jo, brevkassen er helt sikkert morsom. Tro mig, jeg har forstand på det! Nogen gange er der tale om et lille smil, andre gange et decideret grin. Men morsomt er det oftest.

Brevkasser er et levn fra en tid, hvor vi alle gik spørgelystne rundt i vores egen lille verden. Der var engang, hvor man i godt selskab kunne diskutere, hvornår Printzensköld overtog Bornholm, være uenige om hvor længe vi var besat af russerne, skændes om hvornår den sidste færge afgik fra Dragør til Limhamn, være usikre på hvilken by der er Bornholms trediestørste, have glemt hvornår svigerfars kunstige overmund brændte i Bornholmercentret. Men i dag forstummer al god snak ved et simpelt opslag på nettet. Den gode gamle Spørge Jørgen har sunget sit sidste “hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat.”

Bornholms Tidendes brevkasse er et forsøg på at genoplive nysgerrigheden og glæden ved at høre om en uortodoks tilgang til livet. Som med så meget andet i tilværelsen, er du aldrig forpligtet til at læse, høre eller se det der ikke har din interesse. Hvis brevkassen provokerer, har den nok ramt en øm tå, og så er det bedre at læse Anders And & Co, hvis tæerne skal skånes. Ligeledes er du ikke forpligtet til at bruge kræfter på at kommentere sager, du ikke bryder dig om. Brug hellere tiden på at bage pebernødder, til dem du holder af.

Skriv alle dine sure opstød, brudte forventninger og bristede illusioner ned i en stor sort bog. Put alle dine venner ind i en Fiat 500. Kør til Ekkodalen. Følg skiltene til det bedste ekko. Nu råber I alle jeres indebrændte harmdirrende kommentarer fra den sorte bog. Giv den endelig gas! Det betyder ingenting, hvis I råber i munden på hinanden.

Efter et par timers dialog med jeres eget ekko er I rensede og klar til at møde jeres medmennesker med et lyst og åbent sind.

Og når talen falder på renselse, så er det på sin plads at nævne, at brevkassen holder juleferie. Men glæd dig nu ikke for tidligt kære læser. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål ude i den bornholmske virkelighed, som ikke kan klares med et klik på mobilen.

Findes der et liv efter brevkassen? Det gør der da, men det bliver aldrig det samme!

Brevkasseredaktøren er reelt overrasket over, hvor personligt og intimiderende enkelte kan opfatte disse ellers så relevante og uskyldsrene skriblerier. Til dem der gerne vil opleve internettets skyggesider, kan jeg kun anbefale at skrive et lille uskyldigt indlæg på Facebook, for jeg skal da love for, at enkelte Facebook-brugere har meget kort lunte. Ja, nogle har slet ingen lunte, men derimod kun en sur røv. Men som Piet Hein sagde: “Den som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.”

Således opmuntret ønsker brevkassen alle en glædelig jul.

PS. Husk at smide den store sorte bog ud i den til formålet hørende affaldsspand.

PPS. Og ved samme lejlighed kan du smide det dårlige humør samme vej.

med venlig hilsen Brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: ?Der findes ingen dumme spørgsmål. God fornøjelse.