Fallitspil om fisk

Man må håbe, at kaffen var god, og at de havde det hyggeligt med at være samlet. For der var sandt at sige ikke andet godt at bære hjem fra fredagens generalforsamling i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.

Fiskeriet er truet på livet, så simpelt kan det siges. En hel kaskade af bibelske plager rammer i de her år de bornholmske fiskere på én og samme tid. Mest snak (og desværre ikke ret meget mere end snak) har der været om sælerne, der stjæler fiskernes fangst ud af deres net for øjnene af dem.

Sælerne er dog kun det største og mest synlige problem. Under overfladen er der adskillige andre: Hårde regler om bifangst, som fiskerne fra Tyskland og Polen ikke er underlagt. Perioderne, hvor fiskeri med trawl er forbudt, der sidste år førte til, at de bornholmske fiskere langt fra kunne fiske deres kvote af rødspætter op. Kravet om at fiskeri med garn og kroge kun må finde sted på vanddybder under 20 meter, der knapt nok findes ved Bornholm.

Der var ikke meget godt at bære hjem fra fredagens generalforsamling i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.

Og selv når det går fremad et sted, må fiskerne ikke høste frugterne af det: Laksen har det bedre, i de seneste nu fire år har Østersø-laksen ikke indeholdt for meget dioxin. Alligevel er der ikke blevet åbnet for salg af større laks til hverken Danmark eller resten af EU.

Fiskerne er blevet kompenseret to gange. Men dels er ordningerne tidsbegrænsede, og dels og vigtigst dækker kompensationerne langt fra de tab, som fiskerne har fået påført. Allermest alvorligt rækker statens hjælpepakker ikke til, at fiskerne kan betale af på de investeringer, som de har gjort i fiskerettigheder.

Alle de her svøber og flere endnu har fiskerne nævnt for politikerne om og om igen, helt forgæves. Direkte bedt herom af de bornholmske fiskere afviste tidligere fiskeriminister Mogens Jensen (S) senest at ændre på reglerne for bifangst. Opråb om sælernes hærgen endte i symbolpolitik om, at der må skydes 40 af slagsen om året, senere hævet til dobbelt så symbolske 80 sæler.

Og når fiskerne så har fået nok, og dér er vi rigeligt henne, når tilværelsen ganske enkelt bliver så umulig, at der kun står tilbage at give op, tænk, så kan de Gud hjælpe os heller ikke få lov til det. På vegne af de bornholmske fiskere havde Danmarks Fiskeriforening bedt om en ophugningsrunde, men det var en skidt idé, syntes man i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Og så kan den forening være selv nok så lille, men på Christiansborg har den Enhedslistens øre, og Enhedslisten har regeringens, og derfor er ingen ophugningsrunde på vej.

Hvad står tilbage nu, hvor landets politikere i snart en del år systematisk har hældt Bornholms fiskere ned ad snart sagt hvert eneste bræt, som man har haft til rådighed? Ja, har politikerne bare lidt moral tilbage, så kunne en opkøbsordning, hvor staten køber fiskernes fiskerettigheder, i det mindste sende det signal, at man politisk anerkender sit enorme medansvar for fiskernes misére. Så kan politikerne også fodre sæler med de fisk.

– Lad ikke frustrationerne gå ud over dem derhjemme, sagde formand Thomas Thomsen til sidst. Politikere, ved I hvad han siger? Han siger, at fiskerne ikke må skælde ud på deres koner og børn i frustration over jer. Jeres ansvar for den her tragedie er enormt. Tag det på jer og hjælp øjeblikkeligt.