– Det er op til de enkelte byer at tilrettelægge processen, men at processen skydes i gang af et offentligt arrangement, hvor en repræsentant fra kommunens planafdeling deltager og kan svare på spørgsmål. Derudover er det op til borgere i de enkelte byer at invitere for eksempel eksperter og politikere til at tage del i debatten gennem eventuelle yderligere arrangementer over en begrænset tidsperiode.
– På baggrund af denne proces og den vejledende afstemning træffer kommunalbestyrelsen om udvidelse af bopælspligten.
En udvidelse af bopælspligten vil betyde, (I) at der fremover ikke vil blive tildelt fleksboligtilladelse til helårsboliger i områder omfattet af bopælspligt; (II) at helårsboliger, der allerede har fleksboligtilladelse, der følger ejeren, ved salg overgår til helårsbolig med bopælspligt; og (III) at helårsboliger, som har opnået flexboligtilladelse, der følger boligen, vil ikke blive berørt af en eventuel udvidelse af bopælspligten.
Endelig foreslår vi, at der i de byer, hvor det bliver besluttet at udvide bopælspligten, gennemføres en 'frit-lejde' periode, hvor boligejere, der bruger deres bolig til fleksbolig, men ikke har søgt tilladelse til det, kan få det gjort.
At dømme ud fra de valgarrangementer, vi deltog i op til kommunalvalget i 2021, er appetitten på at tage denne debat stor flere steder på Bornholm. Og ligesom andre partier, stillede vi vælgerne i udsigt, at vi var villige til at tage spørgsmålet op til politisk behandling. Det er naturligvis et løfte, vi agter at indfri, og det er på denne baggrund, vi stiller forslaget. Men hvis det skal blive til noget, kræver det naturligvis, at appetitten på at tage denne debat – og på at tage stilling – fortsat er til stede i de enkelte byer. Det ser vi frem til at høre!