Den vil være vægtløs, fordi mørket trykker lige meget fra alle sider. Så lader vi i fantasien jorden indtage sin plads i 150 millioner kilometers afstand fra solen. Så begynder de to kloder at bevæge sig; begge i retning af den andens centrum.
Årsagen er, at der nu er forskel på mørkets tryk på begge. Her vil vi nøjes med at tale om de parallelle stråler, der går gennem både jord og sol. De, der går gennem solen først, taber mest (indfanges af solen) - modsvarende taber de, der går jorden først, mindre.
Således vil jorden kun kunne falde i retning af solens centrum; solen vil falde mod Jorden omend uhyre meget langsommere. Det siges at tyngdekraften er en svag kraft. Men ved nærmere undersøgelse er der enorme kræfter i spil.
Lad os for sjov antage at forskellen på bevægelsesenergien fra de to omtalte retninger er et milligram pr. cm2 (en milliontedel kilogram); jordens “skygge”/silhuet er 1,3 trillioner cm2, ergo bliver trykket i Solens retning 1,3 milliarder tons! Man fristes til at sige - på en nænsom facon!