Energi uden forurening

SYNSPUNKT | DEBAT | 15. APR • 20:00
Af:
Johannes Thuneberg
Klemensker
SYNSPUNKT | DEBAT | 15. APR • 20:00

Endnu et kapitel i historien om Arne Gabs' opdagelser.

Til alle dem, der tænker som jeg: "Kunne vi forureningsplagede mennesker blot finde frem til en energifremstilling der ikke forurenede samtidigt?"

Min opfattelse

Her gør jeg rede for min opfattelse, som baserer sig på Arne Gabs' opdagelse.

Arne Gabs (1921–2004) var fotograf, vejrprofet, jordskælvsprofet samt amatørastronom.

Meget tænksom af natur skete der det for ham i 90erne, at han fik nys om, at de "rigtige" astronomer havde kunnet måle sig til en forsinkelse af lyset fra de fjerneste stjerner, som kunne ses i rumkikkerter.

Som den eneste indså han, at her er tale om at selve mørket bremser lyset; det skænker man ikke en tanke til daglig - at det også leverer tyngdekraften endnu mindre.

Den ufattelige mængde, som mørket udgør, kigger vi lige på.

Mørket

Den nærmeste stjerne i forhold til solen er Proxima Centauri i en afstand 4.2 lysår; den nærmeste af de tre stjerner i Kentauren.

Et hypotetisk fly, der i ubegrænset tid kunne holde en fart på 1080 km/t, ville bruge 4.2 millioner år om turen!! (turen Jorden-Solen ville tage 15,2 år)

Endnu et sammenligningsgrundlag. I dette ubegribeligt store mørke må vi forestille os, at vi anbringer Solen helt alene; vi ser bort fra alt andet.

Den vil være vægtløs, fordi mørket trykker lige meget fra alle sider. Så lader vi i fantasien jorden indtage sin plads i 150 millioner kilometers afstand fra solen. Så begynder de to kloder at bevæge sig; begge i retning af den andens centrum.

Årsagen er, at der nu er forskel på mørkets tryk på begge. Her vil vi nøjes med at tale om de parallelle stråler, der går gennem både jord og sol. De, der går gennem solen først, taber mest (indfanges af solen) - modsvarende taber de, der går jorden først, mindre.

Således vil jorden kun kunne falde i retning af solens centrum; solen vil falde mod Jorden omend uhyre meget langsommere. Det siges at tyngdekraften er en svag kraft. Men ved nærmere undersøgelse er der enorme kræfter i spil.

Lad os for sjov antage at forskellen på bevægelsesenergien fra de to omtalte retninger er et milligram pr. cm2 (en milliontedel kilogram); jordens “skygge”/silhuet er 1,3 trillioner cm2, ergo bliver trykket i Solens retning 1,3 milliarder tons! Man fristes til at sige - på en nænsom facon!

Motto: “Vi er nødt til at kende tyngdekraften i det store og hele for at håbe på en dag at kunne udnytte den!”

Debatredaktørens bemærkning

Den i indlægget fremførte teori er ikke i overensstemmelse med den alment accepterede, men det er videnskabens natur at være til konstant debat.

FÅ ABONNEMENT