'En enestående mulighed for Bornholm'

Den lokale trepart er langt fra spild af tid. Tværtimod er den en enestående mulighed for Bornholm, mener Michael Stoltze.

Der synes at versere en del misforståelser om den grønne trepart, også i den lokale avisredaktion, hvor man på lederplads 30. april mener, at ”det er spild af alles tid at forhandle uden penge på bordet”, og at ”projektet savner grundlæggende professionalisme, når landmænd forventes at levere, før de ved, om kompensationen er rimelig.”

Som hovedforhandler for de grønne organisationer er jeg uenig i disse påstande. Pengene til udtagningen er der, og de lodsejere, der har jord, som er aktuel for udtagning, vil blive betalt med markedspris, hvis det ender med salg, eller de får en rimelig erstatning, hvis det kommer til tinglysning af området til natur. I denne fase taler vi imidlertid ikke om handel, tinglysning og skovrejsning - det kommer senere.

Det har hele tiden været sagt og skrevet, at projektet kommer til at tage flere år med planlægning og forhandlinger – og sådan må det være i et demokrati.

Trepartsaftalen – en milepæl

Man må kalde det enestående og historisk, at regeringen, landbruget og de grønne organisationer har kunnet enes om en aftale om at udtage cirka 15 procent af Danmarks landbrugsarealer til natur og skovbrug, og at der dertil følger et eget ministerium og penge med: 43 milliarder fra staten og 10 milliarder fra Novo Nordisk.

Desværre for Bornholm er vi foreløbigt undtaget fra kravet om kvælstofreduktioner, og for en uge siden fik vi også at vide, at puljen for ekstensivering ikke længere kan bruges på Bornholm. Heldigvis findes andre ordninger, som vi kan komme ind under, så der skal nok komme penge også til Bornholm - bare vi gør og umage og barsler med gode og ambitiøse projekter.

Omlægningsplan

I første omgang skal den lokale trepart udarbejde en såkaldt omlægningsplan, der peger på arealer, der kan (ikke skal) lægges om, fordi de giver de bedste gevinster i forhold til klima, natur og miljø, og i december 2025 skal planen behandles af kommunalbestyrelsen, før den så rykker ind til trepartsministeriet.

Omlægningsindsatsen omfatter ifølge trepartsaftalen ”udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet”. Planerne er dynamiske og kan revideres efterhånden, som der opstår nye behov, eller man ser, at planerne ikke lader sig realisere.

Omlægningsplanen forudsætter ikke et ja fra lodsejerne, men det vil selvfølgelig være en fordel at undersøge hvilke lodsejere, der eventuelt kan tænke sig at omdanne en del af deres jord til natur. Den lokale trepart har derfor gennem medier og åbent møde på Hammershus opfordret interesserede til uforpligtende at melde arealer ind, og mange har allerede gjort det.

Den grønne bølge

Da Bornholm indtil videre ikke kan hente midler fra lavbundspuljen og puljen til ekstensivering, så vil det i første omgang nok være mest aktuelt at satse på midler til skovrejsning og store, sammenhængende naturområder, og her har vi allerede et godt grundlag med naturnationalparken midt på øen, Slotslyngen, Rø Plantage og kommunalbestyrelsens visioner om en grøn bølge.

Den grønne bølge, som også omfatter de økologisk værdifulde højdedrag og vådområder midt på øen, bør styrkes og udvides, så vi får et storslået bælte med sammenhængende natur af høj kvalitet fra Hammerodde i nord til Dueodde i syd.

Landbrugsarealer, der ligger i eller i tilknytning til den grønne bølge bør have gode muligheder for at blive udtaget. Det står faktisk specifikt i treparten, at Bornholm har en særstatus, når det gælder udtagning af jord til større sammenhængende naturområder, så det skal vi selvfølgeligt byde ind på.

Friluftsliv og turisme

Ideelt set bør man også udtage lavtliggende arealer og brede bræmmer langs de større åer, da det vil kunne nedsætte udvaskningen af næring, der synes at være hovedårsagen til det kystnære fedtemøg, som forringer vores strande.

Kvælstofkravet vil formodentligt også komme til at gælde for Bornholm, og derudover kan der være muligheder for at søge penge til åprojekter hos forskellige fonde.

En realisering af den grønne bølge vil foruden store natur-, klima- og miljøgevinster også kunne tjene friluftslivet og styrke Bornholms image som en attraktiv vandreø. Den populære Højlyngssti vil blive et endnu større eventyr, og med en udvidelse af den grønne bølge kan stien få en sidegren, der forbinder Nexø med Paradisbakkerne – man kunne kalde den Paradisstien.

Frivillighed

Vi, som på vegne af de grønne organisationer arbejder med trepartsaftalen her lokalt, gør det frivilligt og ubetalt, fordi vi elsker Bornholm og ønsker, at vi selv og fremtidige generationer skal kunne nyde godt af blandt andet rent drikkevand, en artsrig natur, strande frie for fedtemøg, en Østersø fuld af liv og en jord og et klima, hvor det er muligt at drive landbrug.

Aftalen er også frivillig for landmændene. Det er helt uforpligtende at tilkendegive interesse, og personlig er jeg meget glad for, at de fleste landmænd, som jeg har talt med, lader til at være positive og vil bidrage til, at vi kommer i land med dette store og ambitiøse projekt. Frivilligheden er et vigtigt princip, der skal sikre en god proces, ligesom muligheden for jordbytte er afgørende for de ejere, der skal have jord nok i forhold til deres investeringer. Det skal være en fornuftig økonomi i at bidrage til treparten.

Økonomien

Der er afsat omkring 22 milliarder kr. til etablering af 150.000 hektar privat skovbrug, 80.000 hektar privat urørt skov og 20.000 hektar statslig urørt skov, og de resterende cirka 31 milliarder kroner skal gå til udtagning af 150.000 hektar til natur.

Der er to muligheder for lodsejere, som har jord, der er aktuel at omdanne til natur eller skovbrug: Køb, det vil sige, at man mister ejendomsretten til jorden, og tinglysning, som betyder at man beholder ejendomsretten og stadig kan have jagt, ekstensiv græsning eller ekstensivt høslæt.

Statslige opkøb vil være til markedspris, hvilket betyder, at salgsprisen varierer fra sted til sted.

Til det bedste for Bornholm

Løsning af store kriser kræver sammenhold og samarbejde, som vi så det under Covid 19- epidemien.

Natur- og klimakrisen er en langt alvorligere global krise, og vi skal finde sammen om en løsning, der gavner både klima, natur og miljø, og landbruget, skovbruget, fiskeriet, turismen og erhvervslivet i bred forstand.

Det bedste vi kan gøre nu, er at levere et fagligt gennemarbejdet, solidt stykke arbejde som grundlag for den grønne omstilling på Bornholm.

Arbejdet i den lokale trepart her på øen er kommet rigtig godt fra start. På den lokale treparts seneste møde 22. april blev det besluttet, at der skal arrangeres et offentligt møde, hvor landmænd og andre interesserede kan deltage, stille spørgsmål til de foreløbige resultater af treparten og komme med ideer og synspunkter. Mødet bliver formentlig den 21. maj kl. 19.00.

Jeg håber, at rigtig mange vil møde op og bidrage til, at vi finder frem til en god fælles forståelse for projektet.