Da jeg en uge forinden var i Bruxelles, oplevede jeg hos både politikere fra parlamentet og repræsentanter fra kommissionen en dyb bekymring for, at denne modsætning mellem land og by vokser sig så dyb, at det stopper den grønne omstilling. Flere har oplevet, at Bruxelles blev spærret af protesterende landmænd, der kørte deres traktorer ind i byen, og at de såkaldte gule veste højlydt viste deres utilfredshed med tiltag, der skal sikre en grøn omstilling, men som samtidig påvirker deres liv i en negativ retning.
Som svar på denne oplevelse vil Samsø og Bornholm arbejde for sammen at vise vejen for en samfundsvision for landdistrikterne, hvor de milliardstore investeringer i sol- og vindenergi er afsæt for en udviklings- og transformationshistorie, der hviler på lokal værdiskabelse. Det betyder ikke, at ting ikke vil forandres, men forhåbentlig kan lose-lose blive vendt til oplevelse af en transformation, der peget frem mod en lokal positiv udvikling.
Hvad er det så vi taler om? Zoomer vi ind på Bornholm, udarbejdede CRT i 2023 en analyse af den lokale værdiskabelse i forbindelse med Energiø Bornholm. Den viser, at der vil blive skabt mellem 390 og 900 ny job, mens befolkningstilvæksten i 2030 vil være mellem 460 og 1.059 personer. Det store spænd er defineret af, hvor store dele af de økonomiske aktiviteter i relation til energiøen som Bornholm formår at tiltrække. I det mindste scenarie er Bornholm alene servicehavn for havvindmøllerne, i det andet scenarie forestår Bornholm tillige installationen af havvindmøllerne, mens Bornholm i det tredje scenarie også tiltrækker power-to-x. Hertil vil kunne føjes yderligere elementer såsom grøn energi-erhvervspark og Residential College på Rønne Gamle Elværk, som ikke er indregnet i analysen, fordi aktiviteterne stadig var under udvikling, da analysen blev udarbejdet. En lignende analyse er lavet på Åland, hvor de estimerer, at der vil blive skabt 150-300 varige job alene grundet servicering af vindmøllerne, mens op til 1.700 vil være beskæftigede i konstruktionsfasen.
Intet af dette kommer dog af sig selv. Vi skal udvikle nye modeller for borgerinddragelse, erhvervsudvikling, medejerskab, forsyningssystemer, innovation og uddannelser ude hos os selv i landdistrikterne, hvor vi traditionelt er afkoblet fra vækst- og innovationsmiljøerne i de store bycentre. Det er netop det, som er fokus i samarbejdet med Samsø. Som to living labs vil vi udvikle modeller, som andre lokalsamfund i Danmark og Europa kan lade sig inspirere af, så den grønne omstilling ikke kun lykkes, men også lykkes på en måde, som er geografisk fair.
ELVÆRKET
Søren Møller Christensen vil en gang om måneden fortælle om, hvad der sker på elværket og i hele projektet bag i Lille Madsegade.