Elværksnyt: Fra Samsø over Bornholm til Bruxelles

Elværksnyt: Fra Samsø over Bornholm til Bruxelles
KOMMENTAR | DEBAT | Fredag 3. maj 2024 • 11:38
Af:
Søren Møller Christensen
direktør Baltic Energy Island
KOMMENTAR | DEBAT | Fredag 3. maj 2024 • 11:38

Baltic Energy Island-direktøren har været på tur og hentet inspiration.

De seneste uger har jeg været væk fra Bornholm to gange – en tur til Samsø og en tur til Bruxelles. Det er to meget forskellige steder, men én ting binder de to steder sammen med Bornholm: Et fælles fokus på, at der skal følge lokal værdi med, når der opsættes sol og vind.

Fredag morgen den 19. april steg jeg om bord på færgen til Samsø. Sammen med Lea Wermelin og Klaus Vesløv fra Beof var jeg taget afsted for at besøge Samsø Energiakademi. Vi var på en fælles mission for at sætte fokus på de mulighederne, den grønne omstilling giver ø- og landdistriktssamfund som Bornholm.

Da vi indledte dialogen, var jeg faktisk ret skeptisk. Jeg var i tvivl om, hvor meget Samsø, der har haft fokus på borgerdrevne initiativer og lokal selvforsyning, kan relateres til den situation, som vi står med på Bornholm, hvor Energiø Bornholm vil producere op mod 50 gange Bornholms eget strømforbrug. Min skepsis blev dog gjort til skamme. På Samsø har politikerne besluttet, at de mindst vil producere det dobbelte af deres eget strømforbrug, og de vil bruge den grønne energiproduktion som afsæt for lokal værdiskabelse. Samtidig oplever de, at de sol- og vindprojekter, som planlægges på og i havet omkring øen, efterhånden bliver så store og dyre, at lokalt medarbejderskab bliver vanskeligt. De søger derfor efter andre modeller til at skabe en lokal værdiskabelse – på samme måde, som det er tilfældet hos os på Bornholm.

Hvis vi tager diskussionen op i helikopteren og sætter den i perspektiv, taler vi om en udvikling, der potentielt kan uddybe den kløft, som allerede i dag består mellem by og land. Den grønne omstilling og kommende afgifter på CO2-udledning vil ramme land og by forskelligt. På Bornholm som i andre landdistrikter har vi meget landbrug, meget produktionserhverv og meget transport. Der er sektorer, som har stor CO2-udledning, og som vil blive påvirket af CO2-afgifter. Samtidig kan de samme landdistrikter se frem mod, at de kommer til at lægge marker og havudsigt til store sol- og vindenergiprojekter, der skal sikre grøn strøm til storbyerne. Det betyder, at den grønne omstilling giver en lokal oplevelse af, at det traditionelle erhvervsfundament smuldrer samtidig med, at områderne bliver stikkontakt for de urbaniserede byområders grønne omstilling. Med et kækt udtryk kan det ses som en lose-lose-situation for landdistrikterne.

Da jeg en uge forinden var i Bruxelles, oplevede jeg hos både politikere fra parlamentet og repræsentanter fra kommissionen en dyb bekymring for, at denne modsætning mellem land og by vokser sig så dyb, at det stopper den grønne omstilling. Flere har oplevet, at Bruxelles blev spærret af protesterende landmænd, der kørte deres traktorer ind i byen, og at de såkaldte gule veste højlydt viste deres utilfredshed med tiltag, der skal sikre en grøn omstilling, men som samtidig påvirker deres liv i en negativ retning.

Som svar på denne oplevelse vil Samsø og Bornholm arbejde for sammen at vise vejen for en samfundsvision for landdistrikterne, hvor de milliardstore investeringer i sol- og vindenergi er afsæt for en udviklings- og transformationshistorie, der hviler på lokal værdiskabelse. Det betyder ikke, at ting ikke vil forandres, men forhåbentlig kan lose-lose blive vendt til oplevelse af en transformation, der peget frem mod en lokal positiv udvikling.

Hvad er det så vi taler om? Zoomer vi ind på Bornholm, udarbejdede CRT i 2023 en analyse af den lokale værdiskabelse i forbindelse med Energiø Bornholm. Den viser, at der vil blive skabt mellem 390 og 900 ny job, mens befolkningstilvæksten i 2030 vil være mellem 460 og 1.059 personer. Det store spænd er defineret af, hvor store dele af de økonomiske aktiviteter i relation til energiøen som Bornholm formår at tiltrække. I det mindste scenarie er Bornholm alene servicehavn for havvindmøllerne, i det andet scenarie forestår Bornholm tillige installationen af havvindmøllerne, mens Bornholm i det tredje scenarie også tiltrækker power-to-x. Hertil vil kunne føjes yderligere elementer såsom grøn energi-erhvervspark og Residential College på Rønne Gamle Elværk, som ikke er indregnet i analysen, fordi aktiviteterne stadig var under udvikling, da analysen blev udarbejdet. En lignende analyse er lavet på Åland, hvor de estimerer, at der vil blive skabt 150-300 varige job alene grundet servicering af vindmøllerne, mens op til 1.700 vil være beskæftigede i konstruktionsfasen.

Intet af dette kommer dog af sig selv. Vi skal udvikle nye modeller for borgerinddragelse, erhvervsudvikling, medejerskab, forsyningssystemer, innovation og uddannelser ude hos os selv i landdistrikterne, hvor vi traditionelt er afkoblet fra vækst- og innovationsmiljøerne i de store bycentre. Det er netop det, som er fokus i samarbejdet med Samsø. Som to living labs vil vi udvikle modeller, som andre lokalsamfund i Danmark og Europa kan lade sig inspirere af, så den grønne omstilling ikke kun lykkes, men også lykkes på en måde, som er geografisk fair.

ELVÆRKET
Søren Møller Christensen vil en gang om måneden fortælle om, hvad der sker på elværket og i hele projektet bag i Lille Madsegade.



FÅ ABONNEMENT