Elværkets sjove røverhistorier

Det gamle elværk rummer bunker af historier, og i fremtiden bliver de endnu mere afgørende for os. Her er et blik ind bag de smukke og tykke mure i Rønne.

Hvis væggene i det gamle elværk kunne tale, ville de kunne fortælle mange historier fra elværkets mere end 110 års historie.

Væggene og hele bygningen, der er opført til Rønne kommunale elektricitetsværk og varmtvandsbadeanstalt, er tegnet af den anerkendte danske arkitekt Anton Rosen og opført 1910-12 med senere tilbygninger i 1925 og i 1938. Bygningerne blev fredet i 2015.

Nu kan vægge jo desværre ikke tale. Men heldigvis får vi ofte besøg af bornholmere, som har levet en del af deres liv i bygningerne. Det er fascinerende, for oplevelserne spænder vidt. Sidste år fortalte en ældre dame fra Nexø mig, at hun var vokset op i bestyrerboligen som barn af den sidste elværksbestyrer. Andre fortæller, at de som børn i 1950erne fik deres ugentlig bad i badeanstalten. Badeanstalten er en fascinerende historie i sig selv.

Hvis I går forbi elværket, kan I se, at der ud mod Lille Madsegade er et særpræget tårn. Tårnet er ikke kun til pynt, for oppe i toppen er der en vandtank på 20.000 liter vand, som blev opvarmet af overskudsvarme fra maskinerne inde i de store haller. På den måde gentager historien sig, når vi i dag diskuterer, hvordan vi kan udnytte overskudsvarme fra landanlægget og en mulig PtX-produktion til at forsyne os bornholmere med fjernvarme.

Overskudsvarme var næppe det, der optog de unge, som i årene efter årtusindskiftet brugte de tomme haller til undergrunds-ravefester. De var i hvert fald optaget af systemkritisk graffiti, der prydede væggene, da vi flyttede ind, og selvom de ikke er helt så unge, når de i dag fortæller om festerne, er de stadig stolte over deres ungdommelig vovemod.

Der er også mange minder fra tiden efter elektricitetsproduktionen, som i 1950'erne flyttede ned på Rønne Havn. Bygningerne blev overtaget af et maskinværksted, og vi har bl.a. haft besøg af en tidligere medarbejder fra Rønne Maskinfabrik. Han overdrog et større materiale med billeder og beskrivelser fra en spændende periode, hvor der bl.a. blev produceret rejepillemaskiner, og hvor kunderne bl.a. talte en virksomhed som Novo.

I dag danner Elværket ramme om det bornholmske erhvervsfyrtårn og Fonden Baltic Energy Island. I den gamle bestyrerbolig samler vi alle dem, der arbejder for, at Energiø Bornholm skal være afsæt for vækst og udvikling på øen. Inde i de gamle haller har vi sammen med Energinet lavet en udstilling, hvor man kan blive klogere på Energiø Bornholm, og hvor man blandt andet kan se et eksempel på en vingespids fra den nye type af vindmøller, der kan komme til at stå syd for Bornholm.

Det er vores ambition at renovere de smukke fredede bygninger og skabe et miniuniversitet på Bornholm; et sted, hvor virksomheder, forskere og studerende kan mødes og sammen skabe innovative løsninger, der kan drive den grønne omstilling og samtidig skabe vækst på Bornholm. Allerede i dag har vi ofte besøg af virksomheder og ikke mindst studerende fra DTU og andre universiteter, der kommer hertil for at samarbejde med bornholmske virksomheder.

Har du lyst til et kig ind bag de gamle vægge? Så kig endelig forbi, når vi holder ”Åbent Elværk” næste gang den 21. marts klokken 16-18 eller når vi åbnerne hallerne en af de kommende måneder. Følg med på www.balticenergyisland.com.

Søren Møller Christensen vil fremover en gang om måneden fortælle om, hvad der sker på elværket og i hele projektet bag i Lille Madsegade.

Nyt fra Elværket

Er du gået forbi det gamle elværk i Lille Madsegade for nyligt og tænkt over, hvad der mon sker derinde?

Det vil jeg med denne klumme i Bornholms Tidende forsøge at indvi jer i.