Ifølge bilstatistik.dk er der frem til 12. december solgt 81 el-biler på Bornholm, hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før.
Hos Autohuset i Rønne beretter man, at næsten hver anden solgte bil er en el-bil. Det giver mening. Bornholm er den perfekte ø til el- og hybridbiler.
Der er kun 46 km fra Dueodde i syd til Sandvig i nord. Dermed kan langt de fleste klare hverdagen med en el- eller hybridbil.
De fleste hustande på Bornholm har også mulighed for egen parkeringsplads og dermed mulighed for at lade langt billigere end på de offentlige ladestandere. Groft sagt kan man spare 80 procent på benzinregningen med en sådan installation.
Skal man "over", er de nyere el-biler med batterikapacitet op til 400 kilometer nu også brugbare, så også dér giver det god mening at køre på el. Hybridbilerne, der kan køre 40-70 km på ren strøm, er også gode løsninger til en grøn hverdag på Bornholm, og så har man stadig mulighed for at kunne køre en tur til resten af Danmark, hvis man tanker op på gammeldags vis.