Derfor laver vi 520.000 grise på Bornholm

Lederen af økonomiafdelingen i Bornholms Landbrug & Fødevarer gør Tidendes læsere klogere på den bornholmske svineindustri set fra producenternes side.

Fra tid til anden dukker der historier op her i Tidende om, at landbruget og måske særligt svineproduktionen er problematisk. Producenterne tjener ingenting – de lever alene på tilskud – de forurener – de mishandler dyrene – de er en trussel for sundhed – de er en trussel for rent drikkevand.

Det er mange ting, som jeg skal forholde mig til, når der bliver skudt på mig.

Jeg er selv en del af denne kæde. Jeg har min indkomst fra produktionen af grise. Og jeg har tidligere været aktiv producent.

Så jeg forstår godt retorikken i sådan Mette-stil: Du skal væk Henry. Alt ved dig – vi skal bare have det væk.

I min skolegang lærte jeg, at vi i Danmark ikke havde så mange ressourcer. Min lærer sagde, at vi havde landbruget med fødevarer og så vores hjerne – vores opfindsomhed. Meget pudsigt, så stammer mange af de store virksomheder fra landbruget. Eller de startede med at servicere landbruget og udviklede sig derfra. Vestas vindmøller er startet hos en landbrugssmed i Lem. Vor egen Jensen Denmark startede som Bornholms Mejeri Maskinudstyr.

Så jeg er stolt over, hvad landbruget har bidraget med af industrieventyr. Og ikke mindst det vi selv står for af fødevareproduktion.

Noget af historikken om den danske fødevareproduktion er forædling af korn. I 1860-1870 blev vi i korndyrkningen udkonkurreret af verdensmarkedet for dyrkning af korn. Vort modsvar blev en merværdi gennem grise med produktion af grisekød baseret på forbrug af korn.

På Bornholm er konsekvensen ved kun korndyrkning, at kornet skal sejles væk. Det vil sige, at vi som bornholmere allerede her er bagud på indtjening, når vi skal have kornet fragtet ud på verdensmarkedet. Det er nok minimum 10 procent af kornets værdi, der ville gå til at få det væk fra Bornholm.

Derfor har vi gennem mange år skabt merværdi på det bornholmske korn ved at forbruge det til svineproduktion på Bornholm. Grisen skal også ud på verdensmarkedet. Men for den bornholmske producent starter verdensmarkedet på Rønne Havn.

Så vi har lært gennem generationer, at skal vi have noget for vort korn, skal det gennem grisen for at få en optimal pris.

Og ja, vi har taget det til os. Så vi i dag relativt har mere svineproduktion end vort landbrugsareal tilsiger.

Vi producerer i dag omkring 520.000 grise årligt.

Om Henry Jespersen

Opvokset på et landbrug.

Arbejdet i landbruget 1976-1981.

Økonomirådgiver ved Bornholms Landbrug & Fødevarer siden 1982.

Uddannet registreret revisor.

Økonomien

Om der økonomi i svineproduktionen kan vi diskutere fra nu og til dommedag. Jeg vil gerne se på hele kæden af grisens vej gennem samfundet. For man kan sikkert nemt finde et led, hvor indtjeningen ikke er så stor. Når grisen forlader stalddøren, har den en værdi for landmanden på 950 kroner i et gennemsnitsår. Med transport, kontroller, slagtning, opskæringer, pakninger, transport, afgift på Rønne Havn m.m. går der omkring andre 950 kroner på i omkostninger mellem stalddøren og udskibningen til verdensmarkedet. Grisen har således en værdi på 1.900 kroner eller i alt en milliard kroner om året.

Helt ude fra hvor vi sår kornet og får grisen født, til vi kører traileren på færgen, er der omkring 1.200 mennesker beskæftiget med grisen eller har relationer til den. Med et smil på vil jeg udtrykke, at det er muligt landmanden ikke betaler skat, men han sørger for, at der er mange andre, der betaler skat.

Det med landmanden og betaling af skat er nok mere en overlevet fordom. Jeg ser svineproducenter betale store beløb i skatter.

For årene 2019 og 2020 betalte en gennemsnitlig bornholmsk svineproducentfamilie 460.000 kroner i skat i begge årene. Så helt uden skattebetalinger har producenterne altså ikke været.

Tilskud til landbruget er ikke øremærket til svineproduktion. Direkte til svineproduktion findes tilskudsordninger inden for miljø og dyrevelfærd. Det er et håbløst system, så det er ikke meget brugt.

Tilskuddet til landbruget gives til dyrkningen af jorden. Så selv om vi afvikler svineproduktionen, vil EU-tilskuddet fortsætte.

I øvrigt bør vi være glade for EU-støtten. For af EU-støtten skrælles der lunser af, som bruges til for eksempel LAG, landdistriktspuljer og direkte moderniseringspuljer. Så hvis vi afvikler EU-støtten, forsvinder der mange andre små tilskudssystemer, som er tilskudspuljer under EU-støtten.

Det kan måske også være sundt at se på proportioner. Der gives cirka 80 millioner kroner EU-støtte til Bornholm årligt.

Sammenlign det med 300 millioner kroner til færgesejladsen eller 150 millioner kroner børne- og ungeydelser.

Som nævnt har vi en stor produktion af grise på Bornholm. Den er så stor, at vi med danskernes forbrug producerer svinekød til over 1 million danskere. Virkeligheden er jo, at vi ikke alene producerer til danskerne. Vi producerer til verdensmarkedet. På verdensmarkedet er der forbrugere, som vil give en højere pris for dansk svinekød, end danskerne vil.

Produktion og forbrug hænger i runde tal sådan sammen: I Danmark forbruger vi svinekød svarende til 20 procent af den danske produktion. I produktionen eksporterer vi 90 procent af produktionen.

Ergo forbruger vi selv kun 10 procent af den danske produktion. De andre 10 procent eller halvdelen af forbruget importer vi fra udlandet. Tænk lige over det: Halvdelen af det svinekød, vi spiser i Danmark, er udenlandsk.

Danske politikere kunne fint reducere interessen for, hvordan den danske gris har levet. For den bliver ikke spist i Danmark. Politikerne skulle i stedet interessere sig for, hvordan den tyske og polske gris har levet. For eksempel hvor meget medicin den udenlandske gris har fået. De vil blive overrasket over tallene.

Vi kan godt forstå retorikken med, hvorfor skal vi lave grisekød til en million danskere? Jeg vil svare med en konstatering fra industrien: Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved om Jensen Denmark producerer mange flere foldemaskiner, end der skal bruges på det bornholmske marked.

Altså svineproduktionen og Jensen Denmark går begge ud i verdensmarkedet og sælger det, som vi er gode til at producere. Vi kommer begge hjem med nogle kineser-penge eller amerikaner-penge. Dem giver vi dig i løn, eller vi to handler sammen. Med kineser-pengene kan du købe varer på nettet. Med amerikaner-pengene kan du købe en ny Iphone. På handelsskolen hedder det betalingsbalance og valutabalance.

Sammenlignet med Jensen Denmark er værdien af den bornholmske svineproduktion større end værdien af den bornholmske produktion hos Jensen Denmark. Så det at lave en ”Mette-lukning” af den bornholmske svineproduktion svarer til at lukke Jensen Denmark mellem en og halvanden gang.

Med Mettes og Barbaras handlekraft lever vi med, at det kan ske.

Udlændinge

Vi har en mærkelig holdning til udlændige, som kommer til Danmark og måske bosætter sig her permanent.

Når en dansker rejser til udlandet for at arbejde og måske bosætte sig, så er det fantastisk.

Men hvis en udlænding kommer hertil for at arbejde og måske bosætte sig, så er det ikke lige så fantastisk.

Selv har jeg kun oplevet begrænset at arbejde i udlandet. Det lidt, det blev til, har været en god oplevelse. Mange danskere har haft disse gode og nok også fantastiske arbejdsoplevelser i udlandet. Derfor er det mig uforståeligt, hvorfor vi gør det til et mega problem, at udlændinge kommer til Danmark og får oplevelser her.

Jeg har det sådan, at kan og vil udlændinge arbejde her, er de meget velkomne. Som Niels Hausgaard synger: Der er altid arbejde til de, der vil arbejde.

At udlændinge kan komme til at fylde meget, kan jeg se i den gade, hvor min mor bor. Som naboer har hun ukrainere til den ene side og polakker til den anden. Som genboer overfor har hun ukrainere og rumænere. Så hun er blevet meget international på sine gamle dage.

MRSA

MRSA bliver ofte anført som en problembakterie i svineproduktionen. MRSA er ikke en bakterie, men nærmere en tilstand som stafylokokbaktier kan være i. Forkortelsen står for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus. Tilstanden er kendetegnet ved, at bakterien er resistent over for antibiotikaet Methicillin. Sådanne MRSA-bakterier eller stafylokokker findes der mange af. De findes som nævnt i svineproduktionen. Men de findes også på vores hud, på vore hospitaler. Og vi slæber MRSA stafylokokker med hjem fra vore oversøiske rejser. Så MRSA er ikke et svineproblem. Det er en generel udfordring.

Særpriser på forbrugsstoffer

Det har været fremført, at slagteriet får el, varme, vand og kloak til favørpris. Måske næsten gratis. Det kan det nok synes for mange. Slagteriets priser er mere et udtryk for priser til store kunder.

Det er lidt svært at få lokket farbrikshemmeligheder ud af parterne. Derfor må jeg bruge skønnede tal ud fra tilgængelige tilladelser. Måske er slagteriet aftager af 100.000 kubikmeter vand årligt. Med mit lille kendskab til drift af vandværker, så er det ikke selve vandet, der koster i drift. En stor del af vandprisen går til at betale for de nedgravede ledninger og de tekniske anlæg. Trækker vi 100.000 kubikmeter vand ud af ligningen hos Rønne Vand A/S, så vil der være færre kubikmeter at fordele vandværkets samlede omkostninger på.

Tilsvarende for rensningen af 100.000 kubikmeter hos Beof.

Så en lukning af slagteriet vil gøre det marginalt dyrere at bo i Rønne.

Det rige samfund

Jeg har hørt Mette sige, at vi er et rigt samfund. Vi skal ikke længere lave indkomst på mink. Vi skal ikke fiske i havet. Vi skal ikke bruge træet i skoven. Vi skal ikke dyrke jorden – den skal være en anden natur. En dag har vi måske heller ikke køer og grise? Det bliver spændende med nyt jobindhold. For så skal jeg til at lave ingenting. Gad vide om jeg kan leve af det?

På gensyn ved køledisken, hvor vi vil beundre de nye varer.