Den grønne trepart har mange udfordringer

Det er mest hensigtserklæringer

Her i sommer indgik regeringen og parterne i grøn Trepart en aftale, som de kalder en historisk aftale, og som indeholder en såkaldt ambitiøs milliardplan.

Den skal sikre, at landbruget reelt kan sørge for, at deres klima- og miljøbelastning blandt andet ved udspredning af pesticider og gylle samt frilægning af landbrugsjord, til skov, enge, søer åer og vild natur skal stoppes og arealerne blive et frirum for vores fauna.

Dette skal blandt andet ske ved at udlægges randzoner langs vores søer, åer og ikke mindst ud imod Østersøen.

Det er et tiltag, der vil give en stor effekt.

Men hvordan?

Men jeg mangler at kunne se, hvordan regeringen vil nå de mål, og hvornår målet skal været nået samt endelig hvem, der skal betale.

Jeg er bange for, at det hele ender som uløste hensigtserklæringer, og vores natur forsat vil lide.

Indtil nu er landbrugets udledninger af gylle, kvælstof og pesticider havnet i Østersøen.

Men var det så bare det, så fandt vi nok en politisk løsning, der reelt kunne gennemføres.

Udledninger forurener samtidigt vores drikkevand - et problem, der også gælder de områder, der støder op til blandt andet Østersøen.

Konsekvensen kan let blive, at vi ikke mere kan drikke rent vand direkte fra vandhanen.

En virkelighed som jeg er sikker på, at ingen ønsker.

En undersøisk ørken

Her på Bornholm fremstår Østersøen efterhånden nærmest som en undersøisk ørken - uden liv.

Men hvad skal der til for, at landbruget tager klimabelastningen (her ikke mindst fra svineproduktion) alvorligt, og lægger deres produktion om til økologi og ordentlig dyrevelfærd, hvilket betyder færre dyr og mere staldplads til dyrene?

Her gælder det ikke mindst søerne med smågrise, der mangler plads, og de fleste er bundet i små aflukkede bure, hvor de stort set ikke kan bevæge sig.

Mere plads ville være løsningen

I omkring en tredjedel af de danske svinebesætninger overtrædes reglerne for dyrevelfærd - særligt den manglende behandling af syge og tilskadekomne grise springer i øjnene

Regeringens “historiske“ trepartsaftale om et grønt Danmark forholder sig reelt ikke til dyrevelfærden i landbruget -for eksempel i den cirka halve million svin, der produceres årligt på Bornholm.

Hvad skal der til?

Så igen - hvad skal der til for, at landbruget retter ind og efterlever de krav, love og forventninger, som regeringen har lagt frem - herunder frilægning af landbrugsjord.

Her kan jeg være i tvivl om, at landbruget frivilligt vil gennemføre de opstillede krav til de miljøforbedringer, der vil komme fra regeringens side.

Det betyder også, at vi stopper med at benytte soya til foder - blandt andet til svin, - der er dyrket i nedlagte regnskove.

85 procent af verdens soyabønneafgrøder bliver brugt som dyrefoder - også på Bornholm.

Så staten bliver nødt til at indføre kontrol af landbrugets udledninger af gylle og pesticider samt indføre forbud af import af soya fra Sydamerika.

Landbruget kan let kunne erstatte soyaen med dansk dyrkede, økologiske afgrøder.

Dyrevelfærd

Et andet sted, hvor regeringen har en bunden opgave, er omkring dyrevelfærden, i landbruget - her ikke mindst i svineproduktionen.

Over 200 millioner grise, køer, høns og kyllinger tilbringer hele deres liv i lukkede stalde med for lidt plads. Også her på Bornholm har vi velfærds- og miljømæssige problemer, men uden den store italesættelse fra øens beboere -eller lokalpolitikere, hvilke kun kan undre mig.

Hvad skal gøres?

Det første, der bør ske, er, at udledning af pesticider minimeres eller helt stoppes. Det kan vel kun ske ved, at der blandt andet skal avles langt færre svin herovre.

Det vil kun muligt, hvis der er et slagteri herovre, da jeg jeg er sikker på, at Danish Crown, lukker slagterie i Rønne, hvis der kommer mærkbart færre svin til slagtning fra landbruget.

Omvendt har de svineavlere, der har opdrætte økologiske svin, (der lever med en ordentlig dyrevelfærd, med masser af plads og krølle på halen) brug for et mindre lokalt slagteri, som kan slagte i en mindre skala end det nuværende slagteri

Jeg tror, at de fleste landmænd godt er klar over problemets alvor, og at de fleste af dem gerne ville overgå til økologi og frilæggelse af landbrugsland, hvis økonomien ellers hang sammen

Her har vi forbrugere en opgave, nemlig at købe de økologiske varer med en højere kvalitet selvom prisen bliver lidt højere på svinekød herhjemme

Debatredaktørens bemærkning.

I indlægget refereres til nogle procenttal om dyrevelfærd. Der findes blandt andet følgende, offentlige referencer

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/taarnhoejt-niveau-af-overtraedelser-i-ny-dyrevelfaerdsrapport

https://www.altinget.dk/artikel/langt-over-hver-fjerde-svinebesaetning-overtraeder-regler-for-dyrevelfaerd-i-stikproever-det-er-tiende-aar-i-traek

Tallene er to-tre år gamle.

Om økologisk svineproduktion kan man bruge følgende reference

https://lf.dk/viden-om/oekologi/oekologisk-foedevareproduktion/grisekoed/