Der er flere årsager til krisen, men arealanvendelser indtager den suveræne førsteplads. Vi har slet og ret taget så store dele af verdens landområder i brug, at der ikke længere er plads til de arter, vi deler vores planet med. Danmark er blandt de lande, der har mindst natur i forhold til det totale landareal, og vi indtager en absolut bundplacering i EU.
Ifølge Verdens Økonomiske Forum (WEF) udgør naturtabet sammen med klimaændringerne den største globale trussel mod samfund og økonomi. Naturen forsyner os med ufatteligt mange goder, og med vores store forbrug af næringsstoffer og pesticider og øgende global opvarmning behøver vi mere end nogensinde velfungerende økosystemer for at sikre rent grundvand og undgå de værste følger af klimaforandringerne.
Der er gjort mange forsøg på at beregne de økonomiske konsekvenser af manglende naturbeskyttelse, og økonomer er kommet frem til, at naturbeskyttelse og naturgenopretning er en god forretning, mens yderligere naturødelæggelser vil ramme økonomien hårdt. Så selv om det på kort sigt kan generere nogle indtægter og skattekroner at bygge i naturen, vil vi på længere sigt tabe på det.
Mange vil nok tænke, at Bornholm har så meget natur, at det er lige meget, om vi tager en bid af den for at bygge trætophytter og styrke økonomien. Men vi ligger faktisk helt nede på 25. plads på det såkaldte Naturkapitalindeks fra 2020, som udarbejdes af forskere fra Aarhus Universitet og måler, hvor meget natur der er i danske kommuner, og hvilken værdi naturen har for rødlistede arter. Kysterne, Almindingen, Paradisbakkerne, Rød Plantage, Rutsker Højlyng og Slotslyngen rummer ikke uventet mest natur, men naturtyperne enge, overdrev, heder, søer og moser, der er naturlige levesteder for mange af de sårbare arter, er relativt dårlig repræsenteret, og de er heller ikke af topkvalitet. Højmoser, som har en fantastisk evne til at lagre kulstof, er helt forsvundet på Bornholm, og det tager hundredevis af år at genskabe dem, hvis det overhovedet er muligt.
De gode naturområder ligger ofte meget spredt og er dårligt forbundet med hinanden, og det gør, at arterne har få muligheder for at sprede sig og etablere nye bestande. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at beskytte de naturområder, der er fredet eller omfattes af love og EU-direktiver, men vi bør også værne om de områder, der befinder sig tæt på og mellem de beskyttede arealer.