Debat: Trætophytter, naturtab og bedre kommunal planlægning

Debat: Trætophytter, naturtab og bedre kommunal planlægning
Rutsker Højlyng. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
SYNSPUNKT | RUTSKER HØJLYNG | ABONNENT | 30. NOV 2021 • 07:30
Af:
Mona Klippenberg
Kannikegårdsvej 5
Nexø
SYNSPUNKT | RUTSKER HØJLYNG | ABONNENT
30. NOV 2021 • 07:30

En måde at sikre de naturområder, som ikke er underlagt særlig beskyttelse, er at indføre et princip om såkaldt arealneutralitet.


Kommunalbestyrelsens flertal er positive overfor, at der bliver bygget trætophytter i Rutsker Højlyng i et område med både fredede arealer og natur, som er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, såkaldte § 3-omåder.

Umiddelbart lyder trætophytter som spændende og eksotiske, men det er i virkeligheden blot ret almindelige sommerhuse på pæle. Og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der stemte mod projektet påpegede, er den bornholmske natur allerede meget trængt, så derfor bør vi værne om de ubebyggede områder og til erhvervsformål, boliger og sommerhuse hellere bruge arealer, der allerede er udlagt til byggeri. Man kan også tænke i at opføre nye bygninger, hvor gamle, forfalde bygninger rives ned.

I krise

Naturen er i krise. Det internationale naturpanel fastslog i sin første hovedrapport i 2019, at én million arter står i fare for at uddø, og advarede om, at det kan gå rigtig galt, hvis vi ikke evner at forandre på vores naturødelæggende livsstil og tilbageføre en væsentlig del af landområderne til natur.

Der er flere årsager til krisen, men arealanvendelser indtager den suveræne førsteplads. Vi har slet og ret taget så store dele af verdens landområder i brug, at der ikke længere er plads til de arter, vi deler vores planet med. Danmark er blandt de lande, der har mindst natur i forhold til det totale landareal, og vi indtager en absolut bundplacering i EU.

Ifølge Verdens Økonomiske Forum (WEF) udgør naturtabet sammen med klimaændringerne den største globale trussel mod samfund og økonomi. Naturen forsyner os med ufatteligt mange goder, og med vores store forbrug af næringsstoffer og pesticider og øgende global opvarmning behøver vi mere end nogensinde velfungerende økosystemer for at sikre rent grundvand og undgå de værste følger af klimaforandringerne.

Der er gjort mange forsøg på at beregne de økonomiske konsekvenser af manglende naturbeskyttelse, og økonomer er kommet frem til, at naturbeskyttelse og naturgenopretning er en god forretning, mens yderligere naturødelæggelser vil ramme økonomien hårdt. Så selv om det på kort sigt kan generere nogle indtægter og skattekroner at bygge i naturen, vil vi på længere sigt tabe på det.

Mange vil nok tænke, at Bornholm har så meget natur, at det er lige meget, om vi tager en bid af den for at bygge trætophytter og styrke økonomien. Men vi ligger faktisk helt nede på 25. plads på det såkaldte Naturkapitalindeks fra 2020, som udarbejdes af forskere fra Aarhus Universitet og måler, hvor meget natur der er i danske kommuner, og hvilken værdi naturen har for rødlistede arter. Kysterne, Almindingen, Paradisbakkerne, Rød Plantage, Rutsker Højlyng og Slotslyngen rummer ikke uventet mest natur, men naturtyperne enge, overdrev, heder, søer og moser, der er naturlige levesteder for mange af de sårbare arter, er relativt dårlig repræsenteret, og de er heller ikke af topkvalitet. Højmoser, som har en fantastisk evne til at lagre kulstof, er helt forsvundet på Bornholm, og det tager hundredevis af år at genskabe dem, hvis det overhovedet er muligt.

De gode naturområder ligger ofte meget spredt og er dårligt forbundet med hinanden, og det gør, at arterne har få muligheder for at sprede sig og etablere nye bestande. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at beskytte de naturområder, der er fredet eller omfattes af love og EU-direktiver, men vi bør også værne om de områder, der befinder sig tæt på og mellem de beskyttede arealer.

Arealneutralitet

En måde at sikre de naturområder, som ikke er underlagt særlig beskyttelse, er at indføre et princip om såkaldt arealneutralitet. Mens det mere kendte begreb kulstofneutralitet handler om, at vores udslip af CO2 ikke skal være større, end at naturen klarer at optage det, drejer arealneutralitet sig om, at vi skal have et netto nul-tab af natur. Dette kan blandt andet gøres ved at man vælger at bygge på arealer, der allerede er forringet på grund af bebyggelse og produktion, for eksempel ved at fortætte eller genbruge arealer. Arealneutralitet betyder ikke, at vi skal stoppe med erhvervsudvikling og boligbygning, vi skal bare gøre det på en smart og bæredygtig måde.

Hvis det er helt nødvendigt at udbygge et naturområde, skal det kompenseres ved at genoprette et tilsvarende påvirket område til natur, men i praksis er dette svært, siden det kan tage meget lang tid at reparere ødelagt natur, og det er netop derfor, vi skal tage godt vare på al den gode natur, vi har.

Flakstad kommune i det naturskønne Lofoten er én af de norske kommuner, der har vedtaget arealneutralitet, og kommunens borgmester begrunder det med hensynet til turisterhvervet og den unikke natur. Når folk vælger at holde ferien i Flakstad, forventer de urørt og intakt natur, og et landskab med ferieboliger og andre moderne indretninger spredt over det hele vil ødelægge oplevelsen og medføre færre turister. Kommunen vælger altså at dyrke sit særpræg, som er den smukke og mangfoldige natur.

Arealneutralitetsprincippet burde også indarbejdes i Bornholms kommunes boligpolitik, sådan at de 1200 nye boliger, der er planlagt bygget frem til 2028 realiseres gennem fortætning af eksisterende boligmasse eller ved at bygge på produktionsarealer og arealer, der tidligere har været bebygget med noget andet.

En væsentlig udfordring for de politikere, der er villige til at sætte naturbeskyttelse øverst på prioriteringslisten er, at mange borgere, kommunale sagsbehandlere og politikerkolleger mangler viden om naturkrisen, og da kan vi heller ikke forvente, at de er villige til at gøre det, der er nødvendigt for at løse den.

Ifølge en EU-undersøgelse fra tre år tilbage havde 38 procent af danskerne aldrig hørt ordet biodiversitet, og kun 32 procent vidste, hvad det betød, mens det tilsvarende tal for Sverige var henholdsvis 5 og 73 procent. 81 procent havde heller ikke hørt om EU’s naturbeskyttelsesnetværk Natura 2000, og 11 procent havde hørt om det, men vidste ikke, hvad det er. Kun 28 procent af danskere mente for tre år siden, at vi ikke skal ødelægge beskyttet natur til fordel for udbygning og vækst, hvilket betyder, at vi, også når det gælder ambitionen om at beskytte natur, ligger i bunden blandt de europæiske lande.

Mange danske kommuner har udarbejdet omfattende naturkvalitetsplaner, hvor de blandt andet angiver, hvad de vil gøre for at give naturen bedre vilkår, og hvordan naturbeskyttelse skal indarbejdes i den øvrige kommunale planlægning.

Bornholms Regionskommune arbejder for tiden med en naturpolitik, som nu er sendt i høring, og det endelige resultat vil forhåbentlig indeholde klare retningslinjer for arealanvendelse, konkrete planer for, hvordan man vil tage hensyn til natur og biodiversitet på blandt andet erhvervs- og boligområdet samt masser af tiltag, der kan øge borgernes viden om naturen og dens mange værdier.

Held og lykke med det!