Det kan man efter deres opfattelse tilsyneladende godt, bare man er fritaget for noget ansvar, men bare kan stille krav.
De næste, der kritiserer budgettet, er helt som hvert år dem, der føler sig ramt af en besparelse, og det er selvfølgelig helt legitimt at forsøge at bevare status quo for sit område. Forandringer til noget bedre og eventuelt som et forsøg er man overhovedet ikke interesseret i, alt skal forblive som det var, det er mest trygt synes de.
Det har fået mig til at tænke på italienske Machiavells ord om forandringer: "Man bør bestandig have sig for øje, at der ikke findes noget, der er vanskeligere at tilrettelægge, mere tvivlsomt at gennemføre med held, og farligere at virkeliggøre end indførelsen af forandringer".
Som sædvanligt er de partier, der ikke ville tage ansvar for kommunens budget i år anført af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Bornholmerlisten og Kristelig Folkeparti.
De er nu ude og prøve på at love os vælgere, at netop de kan undgå at lave besparelser og dermed forandringer på enkelte af dem udpegede områder.