Debat: Ro om landbruget koster på klimakontoen

Vi var mange, der fik kaffen galt i halsen, da Enhedslisten først indgik trafikforlig med de borgerlige partier og dernæst et forlig med blandt andre Nye Borgerlige og Venstre om landbrugets forurening.

Denne politiske forbrødring har som konsekvens, at landbrugets forurening stort set ikke indgår i den kommunale valgkamp. I gamle dage lød slagordet "Ro om forsvaret" – i dag hedder det "Ro om landbruget".

Det er katastrofalt. Alt efter regnemetoden står landbruget for 30-40 procent af den samlede udledning af klimagasser. Det er først og fremmest den meget store husdyrproduktion, der tynger ned. 32 millioner producerede slagtesvin årligt gør Danmark til det mest svinetætte land i verden. Det er helt uholdbart.

80 procent af alt foder dyrket i Danmark benyttes til dyrefoder. Hertil kommer foder sejlet hertil fra fjerne oversøiske lande, bl.a. Argentina. Denne meget store foderproduktion belaster klimaregnskabet ud over alle grænser.

Der er ikke engang megen økonomi i det: Landbruget udgør en beskeden og faldende andel af nationalregnskabet.

Da amterne blev nedlagt i 2006, overgik mange af bemyndigelserne på miljøområdet til de enkelte kommuner. Det er der ikke kommet noget godt ud af. Tag sagerne om udvidelser af husdyrbedrifterne. Tilsyneladende er der ikke vandtætte skot mellem ansøgererne og de politikere og embedsmænd, der skal behandle disse husdyrudvidelser. Der bliver rask væk giver nye tilladelser til store svinefabrikker. Taberne er beboerne i nabolaget – og samfundet i øvrigt. INGEN naboer får en krone i erstatning, men må finde sig i et inferno af støv, støj og stank.

Alle partier i Folketinget på nær Alternativet har indgået dette brede forlig om fremtidens landbrug. Den flot lancerede plan indebærer i teorien, at landbruget i 2030 skal have nedbragt udslippet af klimagasser med 55 procent i 2030. Problemet er, at forliget mestendels er varm luft og fugle på taget.

Et bindende reduktionsmål for landbruget på så lidt som ned til 55 pct. i 2030 er en parodi, skubber ansvaret videre til andre sektorer, gør omstillingen unødvendigt dyrere og udsætter den reduktion af den animalske produktion, som under alle omstændigheder bliver nødvendig.

Der mangler de konkrete reduktioner som situationens alvor tilsiger. Først i 2023 skal aftaleparterne gøre status og drøfte mulighederne for at nå en reduktion på otte millioner ton CO2.

Mens politikerne har lært alle de rigtige grønne buzzwords og står på sidelinjen og vrider hænder, er vandmiljøet i stigende grad belastet, drikkevandet forurenet, biodiversiteten i frit fald, naturen forarmet og folkesundheden truet.

Med den politiske konsensus mellem rød og blå blok er det kun et stærkt og vedholdende folkeligt pres, der kan bremse landbrugets miljøødelæggelser. Landbrugets forurening bør blive et centralt tema i valgkampen...