Debat: Hvorfor sammenligne flygtningekrisen med russernes bombning af Bornholm?

Fordi bomber stadigvæk ødelægger liv, svarer kunstner.

Kære Martin Taulow!

Jeg kan ikke forstå, at du trækker paralleller mellem flygtningekrisen i Mellemøsten og Tyskernes besættelse og russernes bombardement af Bornholm.

Ja, vi hjalp jøderne og andre med at flygte til Sverige – 50 til 100 kilometer væk.

Flygtningene i Mellemøsten rejser 4-5.000 kilometer gennem Europa for at komme til Danmark eller Sverige.

Og så kommer de fra en region, der flyder i olie. Nabolandende er så rige, at det er ubeskriveligt. Hvorfor tager de ikke mod flygtningene?

Og så siger alle, at Danmark er så rigt et land – ja, vi har gulerødder og kartofler i jorden – dernede har de olie, guld og meget mere.

Knud Verner Westh

Store Søstræde 9, Rønne

Svar fra Martin Thaulow

Kære Knud Verner. Tak for invitationen til at kommentere parallellerne i udstillingen mellem flygtningekrisen i Mellemøsten og fortidens krig på Bornholm. Jeg håber, at svaret bidrager til en bredere forståelse. Jeg kan kun opfordre til at besøge udstillingen. Jeg laver gerne rundvisning og sætter ord på billederne, fortiden og nuet, så pointerne bliver endnu tydeligere.

Bomber ødelægger hjem, liv og mennesker, det gør de lige så effektiv i dag, som for 75 år siden, da russerne bombede Nexø og Rønne. Efter to dages bombardement var 90 procent af Nexø beskadiget. Der faldt cirka 60 bomber over Nexø den 7 til 8. maj 1945. I september 2021 lever der 60 syriske flygtninge i Nexø alene. I Syrien kastes der på tiende år bomber også af russerne. Til sammenligning tog det et årti at genopbygge Nexø. De ruiner, vi så i 1945, repræsenterer på samme måde den samme destruktion, ulykke og tab, som vi ser i krig i dag.

4.145 kilometer fra Nexø ligger Syrien. 13,3 millioner syrere er på flugt fra regimet og krigen. 6,7 millioner lever som internt fordrevne, og 6,6 millioner er flygtet ud af landet. 5,5 millioner er i de såkaldte nærområder – lande som Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak. Alle lande, jeg selv har besøgt. Ser vi isoleret på det syriske folk på flugt (internt/eksternt), så er det cirka 0,26 procent af dem, som er kommet til Danmark, da vi har modtaget omkring 35.000 syriske flygtninge siden krigens start i 2011.

Der mangler gulerødder og kartofler i Mellemøsten især for de mennesker, som er drevet på flugt. De er fordrevet som følge af krige om olie, guld og meget mere. Lad os sætte flere tal og fakta på situationen.

I Libanon, der befolkningsmæssigt er på størrelse med Danmark, er der kommet 1,5 millioner syriske flygtninge. Landet er et af de mest forgældede og korrupte lande i verden. Her er folk ved at dø af sult, så selv libanesere er begyndt at flygte. Tyrkiet har fået 3,5 millioner syriske flygtninge. Alle lever under ekstreme forhold og kæmper for overlevelse. Her finder vi en del af den tabte generation med 300.000 syriske børn, som ikke går i skole.

I Jordan er der ikke olie, men de har modtaget over 700.000 syriske flygtninge. I februar i år sad jeg selv med en familie, som ikke havde råd til at købe brød eller sende deres børn i skole.

Irak er i dyb krise. Her er der 'kun' 250.000 syriske flygtninge, men landet har også sin egen krise. Der er 3,3 millioner internt fordrevne irakere, og UNHCR (FN's Flygtningeorganisation, red.) estimerer at 6,7 millioner mennesker mangler humanitær hjælp. Tre millioner af dem er børn.

Situationen i Irak ligner på mange måder det, vi netop har set i Afghanistan. Jeg spår en ny bølge af flygtninge herfra, måske endda et tilsvarende kollaps som det vi så i Afghanistan med katastrofale følger.

At Golfstaterne er ubeskriveligt rige og ikke vil tage ansvar, det kan og må ikke være argument for, at vi ikke skal gøre vores. Med de ovenstående tal pointeres, at vi netop ikke forsøger at hjælpe alle. Jeg antager, at hentydningen til afstanden fra Mellemøsten til Danmark og Sverige, handler om argumentationen om, at flygtninge ikke er flygtninge mere, men illegale migranter, hvis de f.eks. bevæger sig gennem flere lande. Her kan jeg tilføje at betegnelsen flygtning ikke afhænger af, hvilke lande man rejser igennem. I følge FN's Flygtningekonvention er en flygtning et menneske, der har forladt sit hjemland på flugt fra forfølgelse på grund af race, religion, politiske holdninger eller lignende, og som risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret i hjemlandet. Der står ingen steder, at flygtninge skal blive i det første land, de kommer til. Man kan altså godt rejse gennem flere lande og stadig blive betegnet som flygtning ifølge Flygtningekonventionen.

Udstillingen handler også specifikt om den danske regerings hjemsendelsespolitik af syriske flygtninge. Her ses blandt andet folk, som har fået revet lemmer af i mødet med bomber eller kroppe, som er ødelagt efter regimets tortur.

Fra en længere tur ud i verden, slutter jeg tilbage i Nexø. Her smeltede fortiden og nuet sammen i udstillingen i sin fineste form, da nexøboen Walter Pedersen dukkede op og berettede om, hvordan han havde oplevet bombardementet i Nexø som 6-årig. Han så ødelæggelserne og var flygtning som internt fordreven for en ganske kort stund. Han sagde meget rammende; "det er jo det, folk flygter fra i dag".