Debat: 'Der må være en nedre grænse for usandheder'

SYNSPUNKT

Danmark er i høj grad et lønmodtagersamfund. Derfor har vi naturligvis adskillige gode fagforbund, som ofte viser vejen. Et af disse er Fødevareforbundet NNF, som organiserer mange beskæftigede i landbruget og vores fællesvirksomheder, og som har Ole Wehlast i spidsen som en dygtig formand. Senest har vi hørt om, at Wehlast har henvendt sig til Venstre, for at have gjort en stærk indsats, når det gælder beskæftigelsen ude i det åbne land – altså helt uden for de store byer. Dette skal ses i lyset af de snarlige landbrugsforhandlinger, hvor det selvsagt gælder om at bibeholde flest mulige – og helst øgede – arbejdspladser i landbruget. Dette gælder i udstrakt grad i et yderområde som Bornholm.

Også på den baggrund forekommer det usømmeligt at levere et så fejlfyldt og hadsk angreb på landbruget, som en Mortensen gør her i Bornholms Tidende. Manden undslår sig ikke for at kriminalisere et velfungerende og velindtjenende erhverv, som i høj grad er med til at få samfundet på Bornholm til at fungere.

Niveauet er godt nok så lavt, at jeg som formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer normalt ikke ville reagere. Der må være en nedre grænse for rene usandheder – det rette ord er måske svinen til - fra Mortensens side. Når jeg undtagelsesvis alligevel tager til genmæle, skyldes dette, at der – især i de senere år – breder sig et vist ukendskab til det tidssvarende landbrug.

Jeg møder jævnligt udsagnet om, at landbruget udgør et stolt erhverv. Og min reaktion er hver gang den samme, nemlig, at vores historie er glorværdig, men den lever vi ikke af.

For egentlig skal vi ikke ret langt tilbage tidsmæssigt her på øen, før det havde været det helt naturlige at sige: ”Alle fornuftige bornholmere kender stort set til de rette sammenhænge i landbruget – så at et enkelt fæhoved via Bornholms Tidende udstiller sin uvidenhed, det lader vi passere”. Men prøv lige at høre her: Denne Mortensen beklager sig over, at vores jord er fyldt med kvælstof og fosfor. Ja mon ikke. For de stoffer udgør sammen med andre plantenæringsstoffer de helt nødvendige dele, for at planterne kan leve og vokse! Ellers er jorden jo gold. Manden har det sikkert også skidt med, at der findes ilt i luften på landet. For han tænker næppe så langt som til, at ilten er nødvendig for vores overlevelse!

Jeg møder jævnligt udsagnet om, at landbruget udgør et stolt erhverv. Og min reaktion er hver gang den samme, nemlig, at vores historie er glorværdig, men den lever vi ikke af. Vi er et helt nutidigt og konstant tilpassende erhverv, hvor innovation er den åbenlyse virkelighed. Der forskes uafbrudt kloden over og skabes ny viden vedrørende landbrug. Her er vi godt organiseret i Danmark, vi får hurtigt den nye viden ud på Bornholm via vores rådgivningscenter på Kannikegaard. Her sidder dygtige medarbejdere, der konstant er fremme i skoene.

Ny viden kaster ny teknologi af sig, nye måder at gribe driften an på, øget digitalisering og øgede/ændrede krav til vores personale på gårdene. Du kommer ikke ret langt i det praktiske landbrug i dag uden en god forståelse for IT. Jeg tager i den forbindelse hatten af for vores personale, som går til opgaverne med krum hals.

Arkivfoto: Berit Hvassum

Når der sker disse løbende forandringer, er det yderligere væsentligt, at vi som erhverv orienterer os mod det øvrige samfund. Her skal man kunne se og forstå værdien af det, som vi laver. Vi udgør en væsentlig bestanddel af det bornholmske erhvervsliv, og gør os konstant umage for at udfylde den plads ordentligt.

Og hvad laver vi så? Vi producerer kvalitetsfødevarer. Så kort kan det siges. Det danske - og her det bornholmske - landbrug har gennem mange år hele tiden forfinet sit sortiment, så der virkelig er tale om kvalitetsfødevarer. Dels er det mest spændende at levere kvalitet, dels er det en nødvendighed i et land, hvor produktionsomkostningerne er ganske store målt i forhold til vores konkurrenter i andre lande. Det lykkes så også, og vores fødevarer kan derfor købes i virkelig mange lande kloden over. Altid placeret på hylderne med de dyreste varer.

Så vi er måske godt tilfredse? Ja! Selv om vi har hånden på kogepladen, så ja! Vi trives virkelig med den del af landbolivet, der hedder at sætte i værk. Vækst er en særdeles positiv glose hos os. Og når vi har det sådan, da er der også lyst og kræfter til at værne om naturen og miljøet. Vi bor og fungerer jo midt ude i herlighederne. Og ikke uden grund. Vi har valgt det i konkurrence med så mange andre gode erhvervsgrene i Danmark. Helt bevidst. Så vi er om nogen i praksis klar til at gå foran i forhold til naturen.

Og så lige tilbage til Ole Wehlast og beskæftigelsen. Han er nemlig dygtig til at pege på, at landbruget er mere end landbruget. Dels er der alle de personer, som han organiserer. Og det er mange. Dels er der alle de virksomheder og personer, der servicerer os i landbruget. For hvem bygger den nye stald? Hvem installerer foderanlægget? Hvem modtager høsten? Hvem ordner økonomien? Fortsæt selv opremsningen.

Titusindvis af personer servicerer landbruget og skaber sammenhængskraft. Dette helt overvejende ude i det åbne land, altså ikke i de store byer. Kom ikke og sig, at vi hviler på laurbærrene. Vi i landbruget udvikler!