Debat: At fjerne madskolen viser, hvor lidt indsigt de ansvarlige politikere har i det sociale arbejde, der sker på skolerne

Debat: At fjerne madskolen viser, hvor lidt indsigt de ansvarlige politikere har i det sociale arbejde, der sker på skolerne
Madskolen skal tilbage på kommunens budget. Det mener næstformand for Det konservative Folkeparti Bornholm og kandidat til KV21 Ralf Marcoux Skovgaard. Ifølge ham er madskolen ikke alene en succes for elverne, særligt for dem med ekstra behov, men vil også på sigt helt eller delvist kunne tjene udgiftert til lønninger hjem. Arkivfoto: Berit Hvassum
SYNSPUNKT | DEBAT | NEXØ | Mandag 6. september 2021 • 13:00
Af:
Ralf Marcoux Skovgaard
kandidat for Det konservative Folkeparti KV21
Melstedvej 5
Gudhjem
SYNSPUNKT | DEBAT | NEXØ | Mandag 6. september 2021 • 13:00

En kortsigtet beslutning vil komme til at koste mange gange mere, end det man sparer nu og her. Beslutningen om at trække støtten til madskolen ved Paradisbakkeskolen vil få vidtrækkende negative konsekvenser for børnene i fremtiden.

Lad os starte ved begyndelsen. For seks-syv år siden satte en gruppe fremsynede mennesker sig for at få realiseret et projekt, som de ikke selv havde drømt om kunne få så positive virkninger, som de første to uger af madskolen i Nexø har vist sig at indeholde.

Overalt på Bornholm findes børn fra udsatte, belastede eller økonomisk trængte familier. Lokalt i Nexø ville man gerne forsøge at gribe nogle af dem ved at sikre, at de fik noget ordentligt mad og havde også et håb om, at de kunne holde sig væk fra slikbutikken og tankstationen, hvor de eksempelvis købte smøger og næringsfattig mad. De har de første to uger vist, at det i stor udstrækning er lykkedes – og det er kun lige en begyndelse.

Madskolen indeholder meget mere

Udover de rent fysiske, som at få nærende mad i stedet for junk, indeholder madskolen også et socialt aspekt og alternativ indlæring. Se gennemgangen nedenfor. På sigt vil madskolen nok være blandt de billigste sociale tiltag, man overhovedet kan tænke sig, og med tiden vil det kunne være næsten selvfinansierende, hvilket gør det komplet meningsløst at spare væk i et budgetforlig nu og her.

Når elever kommer i køkkenet, lærer de ikke alene at lave sund mad – der er både matematik, kemi, biologi og dansk involveret. De får en hel anden tilgang til fagene, fordi de nu skal bruge dem i en praktisk sammenhæng, og det er sjovt. Det er en effektiv form for indlæring og de lærer at forstå, hvorfor fagene er så vigtige.

En ikke uvæsentlig del af projektet hænger sammen med den køkkenhave, som hører til skolen. Her lærer eleverne alt om planternes biologi fra en superdedikeret lærer, herunder princippet fra jord til bord.

Sociale tiltag

At arbejde i et storkøkken indebærer at lære at arbejde i teams, tage hensyn til de andre. Du er kun en i kæden, men du bliver også værdsat for dit arbejde – det er vigtigt for det endelige resultat. Eleverne oplever succes, som de måske ikke er vant til – de løfter i flok, og belønningen ligger i resultatet. Der vil endda være nogen, som bliver så bidt af det, at der måske kommer en eller flere ”Rasmus Kofoed” ud af anstrengelserne. Og for en ø som Bornholm, hvor fødevarer bliver vægtet så højt, så ville det være en præstation udover det sædvanlige.

Økonomi

Allerede efter de første uger kan resultaterne ses – eleverne betaler 15 kroner (der i dag dækker råvarerne) for et måltid sund mad (enkelte børn fra økonomisk trængte familier betaler kun 10 kroner). Tilslutningen til skolens madordning er lige nu cirka 50 procent mod forventet kun 40 procent. Med den nuværende pris og tilslutning vil skolen selv kunne finansiere 850-900.000 kroner af køkkenets drift. Forventningen er, at tilslutningen kommer op på cirka 60 procent inden årets udgang, og det er ikke usandsynligt, at prisen kan sættes op til 20 kroner. for de fleste elever. Det betyder, at skolen kan finansiere lille del af køkkenets drift, der primært består af lønninger.

Efter skoletid vil køkkenet kunne bruges til Turbo-kokke-uddannelsen. Man kunne også forestille sig, at køkkenet leverer mad til Devika, for derigennem at forrente investeringen.

Mine egne erfaringer

Tilbage i år 1997 var jeg med til at starte/bidrage til et skoleprojekt i Rusland, som blev så stor en succes, at over én million skoleelever var med i projekt – det blev kaldt ”Beautiful Schools” – det blev til mellem en gruppe russiske og tyske professorer, og jeg var selv dybt involveret i arbejdet. I 1998 var over 400 skoler med i en den første konkurrence i St. Petersborg.

Næste konkurrence blev afholdt i Sevastopol (Krim, Ukraine), hvor temaet var ”Healthy School”, som kan sammenlignes med det som Paradisbakkeskolen arbejder med i forbindelse med Madskolen. Pointen i hele processen var at gøre sundhed tilgængelig for alle og ikke kun for en privilegeret inderkreds. Bare en smule kreativitet fra lærere, elever og forældre kunne betyde en enorm forskel på børnenes fysik og velbefindende og ikke mindst motivation for skolearbejdet. Meget hurtigt blev børnenes sundhed en vital del af denne udviklingsproces, og på få år lykkedes det at reducere børnenes sygefravær med mere end 70 procent som det ene punkt, men nok så væsentligt, så blev de sociale og interpersonelle problemer blandt eleverne også reduceret markant uden der blev sat tal på.

Motivation

Der er ingen tvivl om, at politikernes beslutning om at fjerne tilskuddet til madskolen, vil have en negativ effekt på lærernes motivation – man har i mange år set frem til denne forbedring af miljøet på skolen, og så bliver tæppet lige pludseligt hevet væk under dem. Det er utilstedeligt.

En så væsentlig langsigtet planlægning, som har været kendetegnet ved madskolen, må man under ingen omstændigheder fjerne grundlaget for – det viser, hvor lidt indsigt de ansvarlige politikere har i det sociale arbejde, der sker på skolerne.

Få tilskuddet tilbage

Som regnestykket ovenfor viser, så er der ingen tvivl om, at tilskuddet skal indarbejdes i budgettet igen – eventuelt i en reduceret form, men det skal ikke fjernes.

FÅ ABONNEMENT