Vi skal selvfølgelig ikke tænke: Så er dét klaret. For der er fortsat et par momenter, der skal kæmpes for: I særlig grad en fleksibel folkepension, der kan stige i takt med prisstigningerne på dagligvarer med mere. Og ikke mindst en gennemgående respekt for ældre menneskers erfaringer.
Sidstnævnte ønske synes at være slået igennem på flere områder. Lykkeligvis inden for erhvervslivet, hvor ansatte med arbejdslyst kan fortsætte, efter at de er nået til pensionsalderen. Og på de pædagogiske og humanistiske områder bliver der i udbredt grad arrangeret fællesskaber mellem børn og ældre, de såkaldte ”Generationsmøder”.
For nylig holdt jeg et foredrag i en lokalhistorisk forening på Bornholm. Med disse slutord:
I dag er museumsvæsen med historiefortælling præget af liv og aktivitet. Og det er opløftende, hvis ældre mennesker med minder og fortællelyst i udstrakt grad får mulighed for at udtrykke sig ved historiske udstillinger og arrangementer. Det har mental betydning at fortælle, og man har noget at dele med andre. Det må I godt tage til jer!