Brevkassen: Denne gang med et spørgsmål om bilisme

Kære Brevkasse

Jeg er en rigtig god god billist. Jeg elsker at køre bil. Jeg kører udelukkende på Bornholm, som jeg kender som min egen bukselomme. Jeg har kørt et par gange i København, men det er slet ikke noget for mig. Jeg fik kørekortet i 1965, dengang vi bornholmere sagtens kunne klare os i trafikken uden lysregulering, sikkerhedsseler og al det moderne pjat. Derfor har jeg selvsagt stor rutine som billist, og bilen finder altid selv hjem, osse når jeg har nydt lidt alkohol. Jeg kender jo alle de mindre veje, hvor man ikke møder nævneværdig modkørende trafik ud på de små timer.

Der er mange listige små biveje, hvor vi lokale uden problemer kan trykke sømmet i bund uden at genere nogen. Politiet har jo sine faste velkendte kontrolsteder, hvor vi suser forbi, mens de drikker kaffe på skatteydernes regning.

Men så er der bare lige et aber dabei i sommerperioden, hvor der uden varsel er biler, når man mindst venter det. Forleden dag var jeg ude at trille en lille søndagstur efter lidt blødt brød til kaffen. Jeg lægger an til et højresving, og gør som jeg har gjort hundrede gange før: starter med at blinke til højre i rigtig god tid - rettidig omhu. Da jeg har blinket et par minutter, søger jeg over i venstre vejbane for at manøvrere automobilen blødt mod højre. Og Gud-hjælpe-mig om der ikke kommer en tjøvenhavner direkte imod mig. Han sætter det store blus på forlygterne, dytter dramatisk og krænger sin oppustede Audi helt ud i rabatten. Jeg tror minsandten osse, at han benytter lejligheden til at give mig et par håndtegn, som helt sikkert ikke er venligt ment.

Det er da ikke så underligt, at tjøvenhavnerne lider af stress og jag. Der skal dog mere til at spolere mit søndagshumør, så jeg vinker til hele familien nede i grøften, hvor de sidder klistret til vinduerne med skrækken malet i ansigterne. Jeg ser i forbifarten, at føreren ovenikøbet har afsat bremsespor på vejen, som kommunen lige har asfalteret så nydeligt - ak ja, så går vores skattepenge igen til nye belægninger på kørebanen. Hvis bare tjøvenhavnerne kunne tilpasse hastigheden efter forholdene, ville der være penge til både skolebøger og biblioteker i Gudhjem og Svaneke.

Det er de selvsamme tjøvenhavnere, som breder sig og skaber trængsel på de små hyggelige bornholmske landeveje. Tjøvenhavnerne som til hverdag nyder at sidde i kø på motorvejen i timevis hver eneste morgen og aften. Og tror, at de skal køre præcis lige så langsomt, når de endelig har ferie. Så snegler de sig afsted med 30 kilometer i timen, så vi andre må overhale med livet som indsats, og se stort på en 10 kilometer lang dobbeltoptrukket linje mellem Tejn og Gudhjem. For ikke at tale om tyskerne i deres store BMW’er med fem cykler på taget.

“Guk mal - Guk mal!”

“Vi er jo på ferie, vi har jo ikke travlt!”

“BUMPF!” Så blokerer de umotiveret bremserne midt i Østerlars, “Ohh! Det må vi have et billede af!”

Og når de så endelig har fået parkeret deres skrummel henover tre P-pladser, så vader de rundt midt på vejen, som om de var i Legoland. For her på Bornholm er der ingen nævneværdig trafik. Vi går allesammen rundt i folkedragter med vores hestetrukne kærrer, og så kan turisterne da ligeså godt gøre det samme.

Og det er da uomtvisteligt, at Snogebæk er hyggeligere end Hvidovre, men jeg skal altså hjem med to overskårne, inden kaffen bliver kold.

Men så kommer hele ældrebyrden af forhenværende kontormænd med julemandsskæg, topmave og Jønke-habit buldrende på alt, alt for store motorcykler, som har kostet hele deres pensionsopsparing, så hovedgaden i Nexø lyder som Flyvestation Skrydstrup, alt imens de råber “Se lige mig! Se lige mig!”. Og så må vi andre pænt holde og vente, til de finder deres formålsløse destination og vender om igen, hvis de ellers kan holde balancen så længe ad gangen.

Og lige som man tror, at man kan komme hjem til Lillemor, så bliver kørebanen belejret af svedende solskoldede cykelturister i BH og bare maver. Fritidsekshibitionister som kører rundt på gamle havelåger og leger Magnus Cort uden at skele til, at vi bornholmere har brugt alle vores skattekroner, udviklingsbevillinger, fondsmidler, EU-støtte og udkantspenge på at anlægge naturskønne cykelstier, men næh nej, de vil skam hellere køre midt på vejen i en kæmpe klump, så vi atter skal væbne os med vores hårdt prøvede tålmodighed, inden vi endelig kan komme hjem og nyde det tiltrængte bagerbrød.

Skal jeg bare sælge bilen?

- Venlig hilsen søndagsbillisten

Kære Søndagsbillist

Det er trange kår for os billister. Tag nu for eksempel Bornholms rundkørsler, hvor vi sagesløse bilister skal glane på et forgyldt tørrestativ til en halv million kroner, som fortæller trafikanterne om universets skabelse og meningen med livet. Som om vi ikke har nok at gøre med at holde tungen lige i munden, inden centrifugalkraften slynger os op ad Snorrebakken, hvor politiet ligger på lur i deres urimelig godt camouflerede varevogne, som man næsten ikke kan få øje på. Og jeg som troede, at politiet skulle være mere synlige i gadebilledet.

Den bornholmske jernbane var smalsporet, og det var beslutningen om at nedlægge den osse. Tænk hvis vi kunne proppe turisterne ind i toget, og få landevejen for os selv. Men det ville nok kræve, at Rejsekortet også bliver indført på Bornholm, og det har lange udsigter.

Men behold bilen til den dag du kan køre gennem et rør til Sverige. Jeg foreslår en billig løsning, med en ensrettet tunnel. Til den tid må politikerne beslutte, hvilken vej trafikken skal køre.

- Med venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: ?Der findes ingen dumme spørgsmål?. God fornøjelse.