Bornholmske motiver på danske frimærker
Brugen af frimærker har været kraftigt faldende de senere år, men samtidig er interessen for den historiske del stigende. At samle på frimærker, breve og postkort er en hobby for alle, der er uanede muligheder for at opbygge sin egen samling, og opnå viden og anerkendelse, ikke mindst overfor sig selv.
At samle og undersøge sine fund kræver fordybelse, og uanset om man sidder hjemme eller søger fællesskabet, føler man sig aldrig alene.
Et fald i antallet af traditionelle frimærkesamlere har givet den tålmodige samler mulighed for at købe sjældne ting til spotpriser, men vi er ikke længere alene om denne interesse. Der ses nu en øget interesse fra museer, lokalhistoriske foreninger, slægtsforskere, forfattere og personer med et arbejde eller en hobby, der søger efter ny viden.
Mange frimærkesamlere er ligeledes begyndt at gennemgå deres samlinger med nye øjne, og nærstudere frimærke- og postkortmotiverne og stemplerne, og læse af oplysningerne på postkortene og i brevene.
Har man først nogle oplysninger, er grundlaget for at søge yderligere viden på nettet til stede, og der kan tilføjes ny viden til vores fælles historie.
Til min hjemstavnssamling ønsker jeg tilføjet de danske frimærker, der er udgivet med et bornholmsk motiv. En søgning på nettet giver ikke det ønskede resultat, men det lykkedes at finde 16 frimærker, og skulle nogen ligge inde med oplysninger om flere, hører jeg gerne nærmere.
De enkelte frimærkemotiver gemmer hver især på en historie, som de fleste på øen kender, men som også bør kunne benyttes i undervisningen i skolerne.
Motiver på frimærkerne
For helhedens skyld kunne hele frimærkeserier, hvori der indgår bornholmske motiver, vises, men jeg har valgt kun at medtage de enkelte frimærker.
Det at komme på et dansk frimærke kræver noget helt særligt, hvor en række kriterier skal være opfyldt. Som det ses af de to frimærker, hvor Hans Christian Sonne og Martin Andersen Nexø hædres, er dette først sket efter deres død.
Der vises 16 frimærker fra perioden 1944 til 2019, med særligt udvalgte bornholmske motiver, der fortæller en del om Bornholm og øens indbyggere. Frimærkerne blev solgt fra alle posthusene i Danmark, og indtil 1976 også på Færøerne, så alene antallet af frimærker viser, at Bornholm i andres øjne er noget særligt.
I de seneste år er de fleste posthuse lukket, og oplagstallene er faldet kraftigt. Ill. nr. 1.
Et faldende antal samlere har ligeledes betydet, at der i en længere periode har været et overskud af frimærker fra før ca. 2010. Disse frimærker er i større antal blevet brugt til frankering eller ombytning hos postvæsenet.
Det har ikke været nemt at finde disse frimærker, men det er stadig muligt.
Hvad fortæller antallet af frimærker og motiverne så om Bornholm?
Motiverne kan opdeles i nogle kategorier:
• Turistattraktioner: Østerlars Rundkirke og Hammershus.
• Personer der hædres: Hans Christian Sonne som stifter af Danmarks første brugsforening, og den verdenskendte forfatter Martin Andersen Nexø.
• Arkitektur: Bornholmske bondegårde.
• Bornholms natur: Klippepartier, Christiansø og Hammerfyret.
• Oldtidsfund: Guldgubber og vikingesmykker.
• Malere: Maleri fra Gudhjem
• Spisesteder: To frimærker indenfor Nordisk Madkultur.
For Bornholm er frimærkerne en flot reklame for øen, men flere kunne komme til. Et par eksempler: Folkemødet, travbanen, Trollingmaster Bornholm, bisonokserne, Natur Bornholm, og tarteletterne fra Ekkodalshuset mv. Forslag kan sendes til postvæsenets frimærkeudvalg.
Ud over disse 16 frimærker er der i 2010 udgivet et frankeringsmærke med klipper fra Bornholm. Mærkerne er beregnet til salg fra en automat, hvor det ønskede beløb indtastes og påstemples, her 5 kr. Ill. nr. 2.
Nogle supplerende oplysninger om motiverne
Østerlars rundkirke blev udgivet som en af tre forskellige landsbykirker og trykt i to oplag nr. 614 og 626. Tegningen er udført af Viggo Bang og graveret af Johs. Britze.
Hammershus slotsruin er udgivet i anledning af det danske kongeriges 1000 års jubilæum, hvor hvert frimærke dækker over en periode på 100 år. (900-1.000 til 1800-1900). Hammershus er medtaget fra perioden 1500 til 1600, hvor Sverige meldte sig ud af Kalmarunionen, for at opruste og erobre nyt land, herunder dele af Danmark. Bornholms administrationen var samlet på Hammershus. Tegning udført af Viggo Bang og graveret af Bent Jacobsen. Serien blev meget populær og frimærket blev trykt i 7 oplag nr. 1251, 1304, 1314, 1511, 1577, 1643 og 1695.
Ved udgivelserne blev der fremstillet Fdc kuverter, og samlerne begyndte selv at benytte postkort med samme motiv som frimærket, disse blev senere benævnt maxikort. Ill. nr. 3 og 4.
Pastor Hans Christian Sonne fra Nexø blev hædret på 150 årsdagen for sin fødsel, som stifter af den første danske brugsforening i Thisted i 1866. Tegnet af Viggo Bang og graveret af Czeslaw Slania. Ill. nr. 5.
Martin Andersen Nexø blev som verdensberømt forfatter hædret på et frimærke på 100 året for sin fødsel. Martin Andersen Nexøs mindestuer er åbne for publikum. Han er bl.a. kendt for romanerne Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren. Tegnet af grafikeren Jane Muus og graveret af Czeslaw Slania. Ill. nr. 6
Loftsgaard ved Østerlars viser dansk bygningskunst udgivet som en del af en serie på fire frimærker. Denne store, flotte gård nedbrændte efter et lynnedslag i 1979. Tegnet af Sven- og Alan Havsteen-Mikkelsen og graveret af Czeslaw Slania.
Europamærke med motiv fra Allinge med landskab og gård. Fra serie med to frimærker. Tegnet af Erik Clemensen og graveret af Czeslaw Slania.
Vikingernes Gribedyr er et hængesmykke fra vikingetiden på Bornholm. Tegnet af Holger Phillipsen og graveret af Czeslaw Slania.
Landsdelsserie der viser klipperne Mågestolene i Salene bugten ved Gudhjem. Frimærkerne blev udgivet i perioden fra 1974 til 1981. 24 frimærker fra Jylland, 5 fra Fyn, 4 fra København og til sidst 5 fra Sjælland med omkringliggende øer. Serien blev solgt i en samlemappe af postvæsenet i 1978 med 20 frimærker (AFA nr. 637 mangler med motiv fra Gudenåen). Efterfølgende blev der fremstillet 8 flere frimærker fra Nordjylland og kun 5 fra Sjælland, Lolland Falster og Bornholm.
Tegnet af Sven- og Alan Havsteen-Mikkelsen og graveret af Czeslaw Slania.
Christiansø. Et af to frimærker i en fælles nordisk udgave med temaet Turistmål. Foto af Vita Lund og typografi Morten Stürup.
Danefæ, et af to frimærker visende en af de mange guldgubber, der er fundet på Sorte Muld på Bornholm og dateret til 5-600 år EK. Foto Lennart Larsen, komposition/typografi af Birgit Forchammer og graveret af Arne Kühlmann. Fdc kuvert fremstillet af postvæsenet til grafikeren som tak for arbejdet. Ill. nr. 7.
Maleri af Niels Lergaard ”Landskab Gudhjem”, fra maleriserie nr. 8 bestående af to frimærker. Fotograf Ole Woldbye, komposition af tekst og ramme Lisbeth Gasparski, og graveret af Arne Kühlmann. Tryk offset/stålstik.
Landskabsbilleder, klippevæg syd for Vang på Bornholm, et af frimærkerne i en serie på fire. Kunstner Kirsten Klein, design Post Danmark Frimærker og Gravør Arne Kühlmann.
Nordisk madkultur, sæt bestående af to frimærker. Den kendte ret ”Sol over Gudhjem” med bornholmsk avis som baggrund, samt et stjerneskud med opskrift og Bornholm vist som en grøn ø nederst tv. Design af Jacob Monefeldt fra Postnord Frimærker. Tryk i firefarvet offset.
Fyrtårne, fyret på Hammeren er et af frimærkerne i en serie på fem. Foto Ritzau Scanpix/Gert S. Lauersen, design Ella Clausen Postnord Frimærker. Trykt i flerfarvet offset.
Vikingeliv, et vikingespænde på et af en serie på 5 frimærker. Spændet er fundet på den fredede gravplads midt på Sletten camping mellem Melsted og Gudhjem. Motivet er valgt af Nationalmuseet, der opbevarer spændet. Foto Nationalmuseet, tegninger Bertil Skov Jørgensen og design Ella Clausen Postnord Frimærker.
Liste over udgivelsesår og AFA-katalognummer.
1944. Nr. 286. Serien landsbykirker ”Østerlars kirke”.
1955. Nr. 352. Kongerige i 1000 år. ”Hammershus slotsruin”.
1967. Nr. 466. 150 året for H. Chr. Sonnes fødsel. Stifter af den første danske brugsforening.
1969. Nr. 485. 100 året for Martin Andersens fødsel. Forfatter mv.
1972. Nr. 539. Dansk bygningskunst. Gård fra Østbornholm.
1977. Nr. 635. Europamærker. ”Landskabsbillede med gård fra Allinge”.
1979. Nr. 684. Vikingernes gribedyr. ”Hængesmykke fra Bornholm”.
1981. Nr. 734. Landsdelsserie Sjælland og omkringliggende øer. ”Salene på Bornholm”.
1991. Nr. 994. Fællesnordisk udgave Turistmål. ”Christiansø”.
1993. Nr. 1036. Danefæ. ”Guldgubbe fundet på Bornholm”.
1995. Nr. 1100. Maleri serie nr. 8. ”Niels Lergaard Landskab Gudhjem”.
2002. Nr. 1315. Landskabsbilleder. ”Klippekyst syd for Hammershus”.
2016. Nr. 1841 og 1842. Nordisk Madkultur. ”Sol over Gudhjem og Stjerneskud”.
2019. Nr. 1957. Vikingeliv. ”Smykke fundet på Bornholm”.
2019. Nr. 1965. Fyrtårne. ”21 meter højt Hammeren”.
Kilder AFA kataloget og
Postnord publikationer.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration