I nogle af rummene kværnede en video uafbrudt med diverse filmklip og anekdoter fra tiden under den kolde krig på Bornholm. Jeg stoppede op og lyttede for en stund til historien om en russisk gasmaske, der blev fundet i klipperne i 1971. På væggene hang nogle plancher med avisudklip fra forskellige medieomtalte begivenheder på Bornholm, dels fra tiden omkring 2. verdenskrigs afslutning med fokus på russernes bombardement og næsten årelange besættelse af Bornholm, og dels fra tiden under den efterfølgende kolde krig, bl.a. historierne om de i alt 3 polske piloter, der i løbet af 1950’erne flygtede til Bornholm i deres respektive MiG-15 jagerfly. Et eksemplar af disse fly var udstillet i lettere forsømt tilstand med punkterede dæk og en uklarhed i akryl-vindskærmen over cockpittet, som forhindrede indkig til cockpittet. Udstillingslokalet med flyveren var også lettere forsømt med ukrudt spirende op mellem stenbelægningen.
Historierne var interessante i sig selv, men blev præsenteret for besøgende i løsrevne fragmenter uden formidling af den overordnede historiske sammenhæng.
For eksempel var der en lille udstilling om holocaust. En dyster udstilling, som kunne være vigtig i sig selv, men en rød tråd fra holocaust til den kolde krig er ikke selvindlysende. Holocaust var nazisternes værk. Den kolde krig var en konflikt mellem 2. verdenskrigs sejrherrer indbyrdes efter Nazitysklands nederlag. Det er uklart for mig, hvilken rolle holocaust spillede i den konflikt. Det blev man desværre ikke klogere på gennem denne udstilling.
På den anden side har man helt forsømt at formidle en oplagt sammenhæng med nutidens krig i Ukraine, hvor Putin slås for at få revanche for Sovjetunionens kollaps under egen dødvægt og opløsning i 1991. Berlinmurens fald i november 1989 skete til Putins store forbitrelse. Han var på det tidspunkt KGB agent udstationeret i DDR. Denne ydmygelse har han ikke glemt.
I et folkeoplysningsperspektiv er dette selverklærede ”koldkrigsmuseum” under lavmål.