Bornholmertårnet – en tårnhøj skuffelse

Koldkrigshistorien var gået kold. Elevatoren var ude af drift. James Bond billeder på minigolfbanen kunne ikke redde miseren.

Sidste søndag, den 24. september, besøgte jeg Bornholmertårnet ved Dueodde.

Jeg er almindeligt historisk interesseret og så frem til at se en spændende udstilling på en autentisk koldkrigslokalitet, det vil sige Forsvarets Efterretningstjenestes lyttestation ved Dueodde. Som årgang 1952 har jeg mine egne koldkrigsminder, blandt andet fra min tid som værnepligtig i Søværnet i 1974.

En stor plakat uden på bygningen med billeder af Kennedy og Khrusjtjov og ordene: ”Koldkrigsmuseum. Cold War Exhibition” printet med store typer lovede godt.

Det var imidlertid en meget stor skuffelse at se nogle uinspirerende nøgne lokaler med tomme stålskabe, gamle kontorstole, nogle få elektroniske apparater og monitorer af ældre dato, som alle var slukkede og døde.

I nogle af rummene kværnede en video uafbrudt med diverse filmklip og anekdoter fra tiden under den kolde krig på Bornholm. Jeg stoppede op og lyttede for en stund til historien om en russisk gasmaske, der blev fundet i klipperne i 1971. På væggene hang nogle plancher med avisudklip fra forskellige medieomtalte begivenheder på Bornholm, dels fra tiden omkring 2. verdenskrigs afslutning med fokus på russernes bombardement og næsten årelange besættelse af Bornholm, og dels fra tiden under den efterfølgende kolde krig, bl.a. historierne om de i alt 3 polske piloter, der i løbet af 1950’erne flygtede til Bornholm i deres respektive MiG-15 jagerfly. Et eksemplar af disse fly var udstillet i lettere forsømt tilstand med punkterede dæk og en uklarhed i akryl-vindskærmen over cockpittet, som forhindrede indkig til cockpittet. Udstillingslokalet med flyveren var også lettere forsømt med ukrudt spirende op mellem stenbelægningen.

Historierne var interessante i sig selv, men blev præsenteret for besøgende i løsrevne fragmenter uden formidling af den overordnede historiske sammenhæng.

For eksempel var der en lille udstilling om holocaust. En dyster udstilling, som kunne være vigtig i sig selv, men en rød tråd fra holocaust til den kolde krig er ikke selvindlysende. Holocaust var nazisternes værk. Den kolde krig var en konflikt mellem 2. verdenskrigs sejrherrer indbyrdes efter Nazitysklands nederlag. Det er uklart for mig, hvilken rolle holocaust spillede i den konflikt. Det blev man desværre ikke klogere på gennem denne udstilling.

På den anden side har man helt forsømt at formidle en oplagt sammenhæng med nutidens krig i Ukraine, hvor Putin slås for at få revanche for Sovjetunionens kollaps under egen dødvægt og opløsning i 1991. Berlinmurens fald i november 1989 skete til Putins store forbitrelse. Han var på det tidspunkt KGB agent udstationeret i DDR. Denne ydmygelse har han ikke glemt.

I et folkeoplysningsperspektiv er dette selverklærede ”koldkrigsmuseum” under lavmål.

Ironisk nok finder man på museets hjemmeside, bornholmertaarnet.dk, stedet præsenteret som værende ”Et oplevelsescenter for hele familien.”

Det må være ment som en vittighed.

Hvem gider slæbe sin familie med ind for at se nogle nøgne lokaler med tomme stålskabe, døde elektroniske apparater, kværnende videoer og avisplancher på væggene. Selv for en videbegærlig familie vil der ikke være megen hjælp at hente fra udstillingen til at blive klogere på de historiske sammenhænge i den kolde krig. Den punkterede flyver med uklar akryl-vindskærm vil nok være det mest interessante kuriositet for familiens større børn.

Desuden viste det sig, at den stort reklamerede oplevelse af udsigten fra det 70 meter høje tårn var forbeholdt folk med kræfter til at klatre de over 400 trin op til toppen, for elevatoren var ude af drift.

Personalet oplyste, at der kommer en ny elevator til næste år, men det bør man nok tolke med en portion sund skepsis. Selvom man uden blusel tog fuld pris for entréen trods den manglende elevator til udsigten, var prisen trods alt kun 100 kr. per voksen. Det var ganske vist mere end rigeligt i forhold til stedets ynkelige historieformidling, men jeg har svært ved at forestille mig et besøgstal på dette museum, der med 100-kr-sedler skulle kunne finansiere en ny elevator til det 70 meter høje tårn.

På vej ud bemærkede jeg en minigolfbane udenfor museet. Den så lige så forsømt og trist ud som resten af stedet. Hver hul på banen var forsynet med en kopi i A4-størrelse af en filmplakat fra forskellige James Bond film. Som om minigolfen kunne gøres koldkrigsrelevant med et påklistret billede af James Bond. Vorherre bevares!

James Bond og minigolf er imidlertid kun alt for sigende for niveauet af historieformidling om den kolde krig på dette sted.

Svar fra Bornholmertårnet

Kære Mogens. Vi er på Bornholmertårnet meget kede af, at du har haft en dårlig oplevelse hos os, og at det ikke har levet op til dine forventninger.

Jeg har selv været der i weekenden og har haft mange tilfredse kunder igennem.

Vi har årligt cirka 20.000 gæster, som heldigvis for de flestes vedkommende er glade for at besøge os.

Du er meget velkommen tilbage.

Michael Møller, daglig leder