Bornholm og Saaremaa – venskabsøer i et fælles hav

Findes der en sektor med høje lønninger, der passer til vores øer? Det tror jeg, at der gør, og at begge øer er på vej i den retning; energi.

Først og fremmest varme hilsner her 500 kilometer væk mod nordøst fra os på Saaremaa til min yndlings-solskinsø.

Jeg arbejder som udviklingsrådgiver i Saaremaa Kommune. Min opgave er at følge de store processer, sammenfatte dem i ord og se om vores ø er klar til fremtiden. Jeg er født på Saaremaa og bor lykkeligvis stadig her med min familie som voksen. Men min barndoms kærlighed er Bornholm – takket være Baltisk Bro er en del af mit hjerte altid på Bornholm. Det er spændende at følge udviklingen på begge øer. Vi ligger ret langt fra hinanden, men beskæftiger os med de samme spørgsmål og løser sammenlignelige udfordringer. Det, der er fælles for os, er, at vi er øer – fra mit som fra jeres vinduer ser man horisonten, og omkring os har vi Østersøen. Det at blive født som eller at blive øbo, giver mennesket en ret klar identitet, en god humor, et åbent hjerte og en rank ryg – det har jeg oplevet både hos jer og herhjemme.

Udviklingen i vores befolkninger har også været ens – et langt fald er de senere år efterfulgt af en stabilisering og vækst. I 2022 fik Saaremaa 860 flere indbyggere, heraf dog 584 fra Ukraine, men trods alt 276 estere. Det er en ny situation for os, der indtil nu har været vant til minustegn foran befolkningstilvæksten.

I kender sikkert også til, at problemer med tilbagegang delvist er erstattet med de problemer, der følger af vækst. Hvordan finder vi boliger, børnehavepladser osv. Hvad er der sket? Hvorfor vil mennesker flytte til øer, hvor det er dyrere at bo end på fastlandet?

Jeg tror, at en stor del af svaret er sikkerhed. Betydningen af sikkerhed har ændret sig meget for mange i løbet af de seneste år. For Bornholm er det modsat, men i Estland ser man på øerne som det, der ligger længst væk fra grænsen til Rusland. Hvis det værste skulle ske, krig, er byerne straks skydeskiver. Landet er byernes bagland; det der gælder særligt for øerne er, at fjenden (russerne) har svært ved at komme hertil. De, der husker covid og lockdown, ved også, at det helt sikkert er lettere at gennemleve karantæne uden for byerne. Du kan gå udenfor eller endnu bedre, sende dine børn ud, når de er trætte af at sidde inde og glo. Du har fri luft og plads omkring dig. I en lejlighed i byen er der kun fire vægge og frygten for, at naboen, du mødte i opgangen, smitter dig med en usynlig virus. De, der kunne, tog i sommerhuset, tog deres arbejde og computer med sig og forstod, at dette på alle måder er et bedre liv. Og eftersom der kan komme flere slags vira, så er det bedre at blive på landet. Er vi som kommune parat til denne udvikling? Gotland er uden tvivl i en bedre position, idet 88 procent af husholdningerne har fiber, og det er meget enkelt at arbejde hjemmefra. Når jeg taler med folk på Bornholm, forstår jeg, at man ikke taler så meget om fiber, fordi det er for dyrt at grave i klipperne. På Saaremaa kan vi kun drømme om fiber, og vi ser det som en nøgle til at tiltrække unge digitale nomader med høje lønninger. Der er mange i den målgruppe i Estland, særligt i storbyerne.

Mere om sikkerhed. Vores øer giver meget gode rammer for opvækst for børn, en lys eventyrverden uden bekymringer. Kriminaliteten er altid betydelig mindre end på fastlandet. Folk kender hinanden, omgås meget med hinanden og hjælper hinanden, hvis der er behov for det. I en tid med corona og krig er menneskelig nærhed det, vi allermest behøver for at bevare vores balance. Men der er endnu en nuance: der tales mere og mere om fødevaresikkerhed. Kan vi klare os selv og hvor længe? Kan vi brødføde os selv, hvis der sker noget alvorligt, og alle forbindelser afbrydes med vores øer? Saaremaa har høstet de første erfaringer. I foråret 2020 begyndte Estlands største coronaudbrud her, og fastlandets frygt for smitte lukkede os ned i to måneder. På Bornholm ved man aldrig, hvor længe en storm varer. Man skal være klar til at været isoleret, så er alt godt. Af Ukraines erfaringer kan vi lære, at ud over mad er drikkevand afgørende. De lokale bagere, slagterier, mejerier og andre fødevareproducenter er centrale i en krise, de skal støttes og bevares.

Hvordan kan vi, ud over at tilbyde et dejligt livsmiljø, tiltrække kloge og spændende mennesker? De tager derhen, hvor der findes vellønnede job. Hvad kan Saaremaa og Bornholm tilbyde dem? I mange år har vi i hvert fald her fokuseret på turisme, betjening af besøgende og overnatninger og gastronomi på et højt niveau. Hvad har vi fået igen? For at trække det hårdt op, så har vi fået store sæsonspændinger, hvor man om sommeren slås om den arbejdskraft, der om vinteren sidder og glor. Vi har Estlands laveste gennemsnitsindkomst, fordi ingen i løbet af tre måneder kan skrabe en hel årsløn sammen, og fordi salg af mad og drikke desværre har en lav værditilvækst. Vi har arbejdspladser, der ikke forudsætter særlig høje kvalifikationer, og dermed ikke udfordrer en højtuddannet arbejdsstyrke, som derfor flytter til fastlandet. Af disse grunde tror jeg personligt ikke på turismen som økonomiens redning, ikke engang på Saaremaa, som er den mest eftertragtede destination i Estland. Turismen skaber helt sikkert et bedre billede af os, hvilket har tiltrukket nogle af dem, som oprindelig kun har besøgt os om sommeren. Og det står også klart, at de tilrejsende også indirekte lægger mange penge her, som ikke i statistikken kan henføres til turismen. I kulturlivet ved vi, at vores berømte operafestival ikke ville kunne afholdes et sted, som folk ikke ønsker at rejse til. For os betyder det, at vi én gang om året herhjemme kan nyde operaforestillinger fra internationale operahuse. Det, jeg mener, er, at det er farligt at sætte hele sin økonomiske lid til turismen. Høje lønninger findes andre steder – i fremstillingsindustri og it, f.eks. Ingen alvorlig iværksætter vil dog lægge en industri hos os på øerne, for det er ganske enkelt urimeligt dyrt. Men noget med en høj værditilvækst, hvor transporten ikke udgør for stor en del af prisen, kan man sikkert udtænke – vi har f.eks. skibsbygning, elektronik, fødevarer, træ- og plastprodukter.

På Bornholm er transporten naturligvis endnu dyrere – Saaremaa ligger otte kilometer fra fastlandet, på Bornholm er der 40 kilometer. Men I er trods alt i en betydelig bedre position et stenkast fra flere velstående lande! Og I har dybt vand hele vejen rundt, der egner sig til store skibe, hvor vores lavvandede, mudrede strande bedst egner sig til at kigge ud mod verden fra.

Hvad sker der i fremtiden? Findes der en sektor med høje lønninger, der passer til vores øer? Det tror jeg, at der gør, og at begge øer er på vej i den retning; energi. Estland er lige nu i gang med sin grønne omstilling, den forurenende elproduktion med afbrænding af olieskifer i det østlige Estland er på vej ud, og den skal i løbet af 15 år erstattes af havvindparker ved Saaremaas kyst. Det giver et helt andet mindset og holdning til os, hvor vores øde vestkyst i fremtiden kan blive drømmeopholdsstedet for de mennesker, der holder havvindparkerne i gang. Hvor familiefaderen for at tjene en god dagløn ikke længere behøver at tage til fastlandet eller Finland, men kan tage ud med arbejdsbåden om morgenen og vende tilbage om aftenen. Jeg ved, at man også på Bornholm har store planer med havvindparker – her ligner vi igen hinanden meget. Hvem ved, måske er vi i 2040 begge to medlemmer af en energi-rygrad, der bugter sig op gennem Østersøen?

På det politiske niveau kan man spørge, om halvfemsernes intense internationale samarbejde og f.eks. B7 ikke kunne genopdages? I dag, hvor vi begge på det kommunale og regionale niveau er blevet betydeligt svagere, ser jeg muligheder på miljøområdet. Vi er omgivet af den samme Østersø, og den blå bioindustri kan hjælpe os at gøre den ren sammen. Det er noget, som de unge også er meget optagede af. Jeg er glad for, at vi har skabt de første kontakter mellem Bornholm, Gotland og Saaremaa på det område.

Men uanset om det er miljø eller et andet område – har I idéer til, hvad vores øer kan lave sammen, og I har brug for kontakter på Saaremaa, har I altid mig at trække på! På gensyn!

 

Debatten

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den første er med temaet Bornholms rolle i Østersøen og handler om spændinger, konflikter, udfordringer og ikke mindst fremtidens muligheder på tværs af det baltiske hav.