Man har forsøgt sig med en skulptur, som står lidt umotiveret og ser forladt ud. De fine bygninger, som torvet jo faktisk har, får man slet ikke øje på blandt biler og andet støj.
Gågader i provinsen er aldrig spændende og Rønnes er ingen undtagelse. Det hjælper så heller ikke, at den mest fremherskende vindretning, vestenvinden, går lige igennem gaden – og marv og ben – så man altid skutter sig og kun tænker på at komme væk derfra igen.
Lille Torv er noget mere charmerende, men fungerer ikke som plads. Den lille grønne plæne i midten ligger til pynt det meste af tiden og bliver kun betrådt, når den indtages af nogle loppestader om sommeren. Det er spild af god plads.
Den gamle bykerne er både smuk og idyllisk, men ikke et sted man kommer, for man skal ikke noget der.
Det mest i øjnefaldende ved Rønne er måske det liv, der ikke er der: havnelivet. Den del af byen, der vender ud mod havnen og kysten er gennemkrydset af asfalt, byens bedste udsigt har man foræret Snellemark Centret, som har kvitteret med en lukket façade og en parkeringsplads. En tankstation og biludlejninger er det også blevet til. Industri- og færgehavnen har kort sagt delt rovet.