Og hvorfor ikke? Det er helt uacceptabelt, at man ikke arbejder mere målbevidst omkring det. Det er mit indtryk, at det sikkert store arbejde, der vil være med en oprettelse af en børneinstitution på Bornholm, overstiger både den administrative og politiske vilje til at komme i gang. ØV!
SIRIUS LUKKES
Sammen med mange andre kæmpede jeg i 2010 imod lukning af det meget velfungerende bo-og behandlingssted på Stenbrudsvej i Nexø for børn mellem 7-12 år, men uden held og lydhørhed fra politisk side.
Man stoppede simpelthen administrativt med at henvise til stedet, fordi der skulle spares et større millionbeløb på børnecenter Bornholm, og at lukke Sirius ville spare mange, mange penge(årlig besparelse på 1.8mio), som det lød dengang.
Det var en meget forkert, kortsigtet og uigennemtænkt politisk beslutning på baggrund af administrativt forslag i sparekataloget - og i dag mangler man Sirius.