Weekendens travetur går til Kobbeåen og Stavehøl

NATUR

På denne serie af vandreture langs øens kyster er turen kommet til udløbet af Kobbeåen. Da sprækkedalen har et vandfald med et af øens smukkeste naturscenerier, forlades kysten, og man følger stien op gennem dalen til vandfaldet, kaldt Stavehøl.

Det er dog kun fire meter højt, og vandet fosser ud gennem en smal spalte over et otte meter højt klippeparti med et lodret fald og laver en brusende heksekedel. En sådan kaldes en "høl".

Strækningen til vandfaldet er 2 km – retur det dobbelte – og varer ca. to timer. Der kan være glatte sten på stien, og samtidig skal man over syv forskellige broer. Der kan være fedtet og glat om vinteren, husk fornuftigt fodtøj eller gummistøvler.

Hvor: Udgangspunktet for turen er Kobbeåens udløb ved landevejen Gudhjem-Svaneke. Ca. 200 meter øst for Sannes Campingplads findes en fin parkeringsplads med borde og bænke. Stien i sprækkedalen starter på den modsatte side af landevejen.

Mærkelige stednavne

Kobbeåen har navn efter de flydere, som fiskerne i ældre tider brugte til at holde deres fiskenet oppe. De blev kaldt for en "kobbe" og var lavet af asketræer fra området. Derfor fik sprækkedalen dette navn.

Det samme navn fik gården, der ejede stedet. Stednavnet Stavehøl er mere problematisk. "Høl" er som nævnt det roterende vand, mens "stave" er mere mystisk. Måske skal det henføre til de stænger og stave, man brugte som pejlemærker til byggeriet af Østerlars Rundkirke. På egnen er der f.eks. "Sigtevej", "Stangevej" og "Stavelund".

Nogle steder løber åen sagte gennem sprækkedalen, andre steder skaber terrænet en fos. Foto: Søren P. Sillehoved

Naturforhold

Skoven i sprækkedalen består af naturskov med avnbøg, aske, syge elmetræer, kirsebær og elletræer, der vokser langs åen.

Skrænterne er berømte for sine mange anemoner om foråret. Der er særligt mange hvide, samt gule og blå anemoner. Allerede den første uge af februar kan man finde årets første grønne ramsløg. De stærkt duftende blade kan plukkes og bruges til madlavning. Engang klippede man spidserne af ramsløgene og dryssede dem over spegesilden.

Fuglelivet er meget rigt, det oplever man tydeligt om foråret, når fuglene synger. Om vinteren må man nøjes med nogle mejser, en varslende sjagger og lokale spætters trommehvirvel. Her yngler både stor og lille flagspætte. Den sidste ses især i elletræerne ved åens udløb.

Havørreder

Da jeg i januar beskrev Døndalens havørreder, omtalte jeg, at efterårets ringe vandmængde var til skade for de gydende havørreder. Midt i januar væltede regnen ned, og de bornholmske åer svulmede med vand.

Kobbeåen har nogenlunde rent vand, derfor også mange smådyr og gydende havørreder, men måske er sæsonen overstået. Hvis man er heldig, kan man stadig se deres mørke rygge i vandet, når de hvirvler rundt under gydningen. Man kan ofte se små bækørreder i åen eller de større havørreder fra i fjor, begge har den samme mor. Bækørreder bliver her altid, havørrederne vil efter nogle år svømme ud i havet og retur, når de skal gyde.

På turen langs Kobbeåen skal der passeres syv forskellige broer. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandreturen gennem sprækkedalen

I begyndelsen passerer man en eng på venstre side, og kort efter kommer den første bro. Efter et øjeblik skal man retur over en anden bro til den modsatte side.

På begge sider af åen er der skrænter med træer. Senere bliver de afløst af klipper og nye broer. Herfra snævrer dalen ind til en egentlig sprækkedal med stejle klippeformationer og flotte naturscenerier. Længere fremme er der ligefrem et delta, der skabes af to forskellige åer. Den ene kommer fra Østerlars og kaldes "Præstebækken", mens den anden kommer fra vandfaldet og derfra gennem en viadukt og videre til sit udspring i Rø Plantage.

Vandstære i Kobbeåen

Hvis der på stenene i det fossende vand er hvide pletter, skyldes det vandstæren. Fuglen ligner en brun stær med hvidt bryst, og den lever af fede vårfluelarver, som den fanger i vandet. Når den dykker har den en slags dykkermaske, en hinde over øjnene, som den slår ned og kan se alting under vandet helt tydeligt.

Selv om den har ynglet her en gang, er den normalt en vintergæst nordfra. Fra ringmærkning ved man, at de bornholmske vandstære kommer fra Norge, og der hedder fuglen "fossekarl". Et godt navn for en fugl, der lever ved fossende vandløb.

En mærkelig "helleristning"

Under vandfaldet ses mod venstre en stor klippe med mærkelige tegn indhugget. Engang mente man, det var en helleristning fra bronzealderen. Den er dog meget yngre, for i midten står der 1585, og årstallet er kantet af symbolet for vandmølle og vindmølle.

Så her har to mølleejere for evigt indhugget deres gode venskab. I begyndelsen af 1800 var der stadig 150 forskellige vandmøller på øen, i dag er der kun bevaret tre. Vang Vandmølle samt Ågårds og Slusegårds vandmøller ved Øleåen.

Små rosetter af ramsløg langs Kobbeåen. Foto: Søren P. Sillehoved

Toget til Gudhjem

Bag vandfaldet ses en høj dæmning med en viadukt af tilhuggede granitsten. Volden blev anlagt i 1916 for jernbanen Rønne-Gudhjem, men nedlagt allerede i 1952.

Bagefter lavede man strækningen om til cykelvej, og herfra kan den følges over Østerlars til Almindingen og modsat mod Gudhjem. Da man i 1968 nedlagde alle øens jernbanestrækninger, blev de ligeledes lavet om til populære cykelveje. Oppe på voldens skrænter kan man i det tidlige forår finde mange blå anemoner. De foretrækker høje steder, hvor den lave sol kan nå dem i det tidligere forår.

Da jeg gik turen midt i januar, så jeg oppe på skrænten året første blå anemone og smilte: "Den første under frossen jord".

God tur.