Villumsens verden: Skovens guld

"Nu flammer de røde Svampe, i en hurtigt døende Vaar", noterede engang Olaf Hansen, og at det er svampetid, bemærker vi også på Bornholm.

Entusiaster bevæger sig rundt i skovene, hvor de fylder kurven med dejlige svampe, som de hjemme i køkkenet kan trylle om til himmerigsmundfulde.

Der er ikke så lidt hemmelighedskræmmeri forbundet med denne aktivitet, for er det ikke ret så sjældent, man møder nogen, der fortæller præcis, hvor de har fået fyldt kurven?

Nej, de gode jagtmarker holder man gerne for sig selv.

En vis kyndighed bør man bevæbne sig med, inden man går på svampejagt, for man skulle jo nødigt få en "døsvâmp" med hjem, sådan som tegneren også her advarer imod.

Det er nemlig bornholmsk for en giftig svamp, og dem kendte Christian Rimestad da også alt til, da han skrev: "Du husker, i Tykningen var det vi fandt,/ om Granernes sorte og stille Fod,/ som et Skarlagensudbrud af giftigt Blod,/ de røde og brændende Svampe".

Rødmende fluesvampe hører til blandt de spiselige af slagsen, men den røde fluesvamp med de hvide prikker derimod skal man holde sig fra, og det samme gælder hvid og grøn fluesvamp.

Næ tak, så er vor ven herunder på mere sikker grund, han har kurvene fulde af skovens pureste guld: De gule kantareller.

Det er meget simpelt og endnu mere lækkert. Smør, løg, persille, måske lidt citronskal, på panden med det hele og dertil ristet brød smurt med olivenolie.

Mums.

Tegning: Jørn Villumsen

Det er ikke tilladt at gengive denne tekst eller illustration på andre medier end Bornholms Tidende