De kommende dage vil et lavtryk, der lørdag formiddag befandt sig over Østeuropa, bevæge sig nordpå og i løbet af mandagsdøgnet passere henover Bornholm og videre til den sydlige del af Sverige.
For Bornholm har DMI udsendt en kategori 1-varsel (voldsomt vejr), som gælder fra søndag klokken 12 til mandag klokken 12:
"DMI forventer mellem 30 og 50 millimeter regn i varslingsperioden. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter".