Vandet skal tilbage i Almindingen: Det vil forandre oplevelsen af naturen ganske meget

Vandet skal tilbage i Almindingen: Det vil forandre oplevelsen af naturen ganske meget
Planerne om en naturnationalpark var tiltænkt en hovedrolle på Danmarks Naturfredningsforening Bornholms årsmøde, men det blev i stedet planerne for det naturlige vand i Almindingen, der løb med opmærksomheden. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ALMINDINGEN | ABONNENT | 19. NOV 2021 • 07:48

Planer om at kaste grøfterne til kan skabe grundlag for natur i den store skov.

Skovrider Søren Friese var særligt inviteret gæst, da Danmarks Naturfredningsforening Bornholm holdt årsmøde torsdag aften. Han var inviteret for at tale om planerne om en naturnationalpark i en del af Almindingen, men det var en anden plan for den store skov midt på Bornholm, der tiltrak sig størst opmærksomhed fra de lokale naturfolk.

Formand Anna Sofie Poulsen fortæller således, at der blev brugt en del tid på at tale om det, fagfolk kalder hydrologien, som på et mere tilgængeligt sprog er det naturlige vand.

– Det har man fra midten af 1800-tallet brugt rigtig mange kræfter på at grøfte væk for at kunne dyrke flere træer. Det vil man prøve at genskabe ved at kaste grøfterne til, og det vil forandre oplevelsen af området og naturen i området ganske, ganske meget, siger hun.

Og det er noget, som den lokale DN-formand ser positive perspektiver i.

– Det er noget af det, som nok er det vigtigste af det, der sker derinde i forhold til at skabe grundlag for, at der kommer noget, man kan kalde natur, fortæller Anna Sofie Poulsen.

Rigtig meget kultur

Nogle vil sikkert tænke, at der allerede er masser af natur i Almindingen, men ligesom på resten af Bornholm er der rigtig meget kulturlandskab i den store skov.

– Rigtig meget af det, som vi har lært at holde af, sådan ser natur ud, sådan ser kultur ud, siger Anna Sofie Poulsen.

Hun forklarer, at man i naturkredse taler meget om shifting baseline-syndromet, hvor det man opfatter som naturligt, og det man holder af, det er det, man kan huske fra sin barndom.

– Det er også noget af det, som gør det svært, for de børn, som vokser op nu, har ikke oplevet et mylder af insekter i luften og et mylder af lærker, der sang ovenover, eller at det svirrer med viber og agerhøns på markerne, så det savner de ikke. De ved ikke, at sådan kunne det være. Og det samme med skoven, siger Anna Sofie Poulsen.

At naturnationalparken ikke fyldte så meget, skyldes formentlig, at der allerede har været holdt mange møder om den, vurderer hun.

– Så der var ikke en kæmpe spørgelyst, og det er jo fint, at der ikke er mange ubesvarede spørgsmål om det, siger hun.