Naturfolk vil sige nej til flere projekter: 'Det må være slut med salamitaktikken'

Trætophytter og nye sommerhusområder er eksempler på noget af det, DN Bornholm siger nej tak til, fordi foreningen vil sætte en stopper for salamitaktikken.

Hvor lægger Danmarks Naturfredningsforening Bornholm sig som forening, når der er så store dagsordener at tage fat på? Det var et af de spørgsmål, som deltagerne i foreningens årsmøde drøftede torsdag aften. Et af svarene er, at foreningen i højere grad vil sige nej til projekter, fortæller formand Anna Sofie Poulsen.

– Det vi har gjort, og som vi vil gøre fremover, det er at sige, at nu må det være slut med salamitaktikken, og med at man godt kan hugge en hæl og klippe en tå på naturen alle mulige steder, fordi de små indgreb hver for sig ikke betyder noget. Men i den store sammenhæng betyder det noget, fordi det tilsammen har betydet, at vi er havnet i den her sjette masseuddøen.

– Det betyder også, at vi siger nej mere, end vi måske har gjort, også på mindre ting, fordi vi ligesom bliver nødt til at sige "holdt, stop, nu er det nok", siger Anna Sofie Poulsen.

På naturens præmisser

Trætophytter er et eksempel på, at DN Bornholm har en mere restriktiv indstilling end tidligere. Ifølge Anna Sofie Poulsen er der mange, der synes, det er en sjov idé, og at det ikke gør noget, at der kommer et par hytter hist og her. Den holdning deler naturfredningsforeningen ikke.

– De bliver jo placeret midt i områder, hvor der ikke er noget i forvejen, og det er ikke noget, der gavner naturen. Det er en måde at lukrere på naturen, og der må vi bare sige, at selvom det er rigtig vigtigt, at folk kommer ud i naturen, så skal det altså ske på naturens præmisser, siger hun.

Faktisk mener hun, at det vil være til glæde for byerne inde i landet, at der bliver sagt nej til sådan noget som trætophytter, for eksempel langs Højlyngsstien.

– Vi synes, at man må gå ad stien og så gå hen til nogle af de overnatningssteder, der findes på campingpladser, bed and breakfast, og hvad der ellers er. At vi udnytter de struturer, vi har, siger Anna Sofie Poulsen.

Nej til sommerhusområder

På årsmødet kunne DN Bornholm også se tilbage på et år, hvor der var været rig lejlighed til at tale om det, der er vigtigt i foreningens øjne. Som eksempler nævner formanden, at man både har snakket om Grønt Danmarkskort og naturpolitik inden for de seneste 12 måneder.

Grønt Danmarkskort er en forstærket, national indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Det skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde, som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser. Regionskommunens naturpolitik sætter retningen for, hvordan naturen på Bornholm skal udvikle sig, og hvordan man kan bruge og opholde sig i den.

– Vi synes, at Grønt Danmarkskort på Bornholm, altså naturudpegningerne, må være et mindstemål og ikke noget, der må vige for noget andet, siger Anna Sofie Poulsen.

Det vil for eksempel give sig udtryk i, at DN Bornholm vil lave et høringssvar til de nye sommerhusområder, som kommunen har fået mulighed for at pege på i Tejn, Allinge og Sandvig samt Vestre Sømark.

– De fleste af dem ligger faktisk i potentielle økologiske ledelinjer, og der må vi bare sige "Nej, det dur ikke", fortæller formanden.

Hvis nogen sidder tilbage med det indtryk, at DN Bornholm er sådan nogle, som bare siger nej, så har Anna Sofie Poulsen en anden udlægning:

– Vi vil selv sige, at vi er 100 procent positive på naturen.