Vaccinen er skrøbelig, men den bliver forhåbentlig bedre, siger apoteker

”Hvornår kommer der en vaccine?” er en oplagt kandidat til 2020’s mest spurgte spørgsmål. For Danmarks vedkommende endte svaret med at blive: ”27 december”. Sidste søndag i julemåneden fik de første danskere det første af to nødvendige doser coronavaccine fra Pfizer/Biontech. Det gælder også på Bornholm, hvor sygeplejerske Henrik Olsen på Bornholms Hospital, var den første bornholmer, der blev stukket. – Psykisk føles det specielt på grund af den store historie, det her er en del af. Men sådan rent stikmæssige, vaccinationsmæssigt, føles det som alle andre vacciner, jeg har fået. Men det er jo spændende at få lov til at være med i et stykke Danmarkshistorie, siger Henrik Olsen. Udover Henrik Olsen bliver bornholms første sending covid-19-vaccine givet til 49 af hans kollegaer. De er blevet udvalgt fordi, de arbejder med coronapatienter til daglig. Inden personalet kunne få vaccinen, blev den gjort klar af lederen af apoteket på Bornholms Hospital, Maibritt Skov Olsen. Hun fortæller, at det var en speciel oplevelse endelig at stå med vaccinen, som i løbet af året nærmest har fået en mytologisk status. – Det er lidt vildt, at de endelig er her. Der har været så meget snak om dem, og vi har fået så mange informationer tilsendt. Så nu er det rart endelig at så med dem i hånden og se, at der slet ikke er noget mystisk over dem. Vaccinerevolution Vaccinen fra Pfizer/Biontech ligner vaccinerne fra konkurrenterne Moderna og Astrazeneca. Alle tre fik godkendt deres vacciner mod coronavirussen næsten samtidig. Pfizer/Biontech var dog først. De tre producenter har valgt at satse på en ny metode til at udvikle vacciner på, der er anerledes end den traditionelle måde, som går på at indfører virussens antistoffer, så kroppen lærer at bekæmpe virussen uden samtidig at blive syg. Det er også målet med den nye metode, men i stedet for at indsætte antistoffer, anvender vaccinerne genmateriale fra virussens overflade. Det minder lidt om de efterlysningsplakater, man kender fra amerikanske western-film. Hvis en person bliver smittet med covid-19, ved kroppen nøjagtig, hvordan den ser ud og immunsystemet kan angribe med det samme, uden at coronavirussen får tid til at gå i skjul. Den nye metode tyder indtil videre på at være ganske effektiv. Måske endda mere effektiv end den traditionelle metode, men her mangler videnskaben stadig data og erfaring og kan ikke konkludere noget før om lang tid. De tre vacciner fra Pfizer/Biontech, Moderna og Astrazeneca er dog både blevet hurtigere godkendt end de covid-vacciner, der er under udvikling med den traditionelle metode, og har hver især i deres testfaser vist sig at være over 90 procent effektive. Det vil sige, at ni ud af ti, der får vaccinen, ikke er blevet syge af coronavirussen senere hen. Et usædvanlig godt resultat for en vaccine. En skrøbelig vaccine Den nye metode gør dog også coronavaccinen mere skrøbelig, forklarer Maibritt Skov Olsen. – Man skal vende den meget forsigtigt og må ikke ryste den eller noget. Den tåler helller ikke, at vi gå op og ned ad trapper med den, eller kører den rundt på et rullebord. Til søndagens vaccination måtte de udvalgte ansatte derfor møde op i samme lokale tæt på, hvor vaccinen bliver opbevaret. Fordi vaccinen fra Pfizer/Biontech er baseret på genmateriale har den heller ikke så god en holdbarhed som andre vacciner. Turen fra fabrikken og til de respektive hospitaler foregår derfor ved minus 70 grader. Efter vaccinen bliver taget ud af dette hyper kolde stadie og over i et køleskab, kan den holde sig i fem dage. Lige så snart apotekeren har blandet vaccinen op med saltvand – som det skal, inden det kan sprøjtes ind i kroppen - reduceres holdbarheden til seks timer. Maibritt Skov Olsen forklarer dog, at det ikke er vaccinens skrøbelighed, der i sig selv er en udfordring. Hospitalet er vant til at håndtere skrøbelige ting, og lige så snart vaccinen er blandet om med saltvand, er den nem at håndtere. – Udfordringen ligger i al den planlægning, der går forud. Fordi den er så skrøbelig, opstår der en risiko for spild, og det vil vi jo for alt i verden undgå. Derfor handler det meget om at sikre sig, at folk ved, hvor de skal møde op, præcis hvornår de skal møde, og at de rent faktisk møder op. Næste sending er måske mindre skrøbelig Hastigheden med at få coronavacciner ud af rampen og hen til der, hvor de skal bruges, har muligvis også haft en betydning, tilføjer Maibritt Skov Olsen. For travlheden kan have betydet, at Pfizer/Biontech har taget alle forholdsregler og bedt folk om at være ekstra forsigtige med håndteringen af vaccinen. Hvert fald indtil man er blevet klogere på, hvad vaccinen kan holde til, og hvordan den kan transporteres og opbevares anderledes fremover. – Så vidt jeg har hørt, vil den næste sending vaccine, vi får, komme i sprøjter og være klar til at give. Det vil gøre det lettere, siger Maibritt Skov Olsen, som selv ser frem til at få vaccinen, når det bliver hendes tur.